IMF-chef: Verdensøkonomien er fanget i en kamp mellem energichok og AI-boom

Forud for mødet mellem G20-landenes finansministre og centralbankchefer i Asheville i North Carolina beskriver IMF’s administrerende direktør, Kristalina Georgieva, en verdensøkonomi, der har vist sig mere modstandsdygtig end ventet – men som langt fra er uden risici. Mødet finder sted den 31. august og 1. september 2026. 1

Hendes hoveddiagnose er en slags "trækken i hver sin retning". Investeringer i kunstig intelligens understøtter væksten, især i USA og i stigende grad også gennem datacentre og hardwareprojekter i andre lande. Samtidig øger energichokket i forbindelse med krigen med Iran og den reelt lukkede Hormuzstræde risikoen for ny inflation, strammere finansielle vilkår og lavere økonomisk aktivitet. 3 7

Derfor blev energichokket mindre voldsomt end frygtet

Forstyrrelserne førte ikke straks til et globalt økonomisk sammenbrud. Flere forhold var med til at begrænse virkningen:

• Olie- og gaslagre blev frigivet.
• Energiforsyningen uden for Golfregionen steg.
• Efterspørgslen faldt.
• Kapaciteten inden for vedvarende energi voksede.
• Nogle lande skruede igen op for kulkraft. 9 10

Tilsammen har det afbødet tabet af energiforsyninger gennem Hormuzstrædet. Men den hidtidige robusthed er ikke det samme som en varig løsning. En ny stigning i olieprisen kan igen løfte inflationen, udskyde rentenedsættelser, gøre det dyrere for stater og virksomheder at servicere gæld og dæmpe den økonomiske aktivitet. 3

AI-investeringer giver modvind – men ingen garanti

Ifølge Georgieva var AI-boomet først koncentreret i USA, men er nu ved at blive en bredere kilde til global efterspørgsel. Lande rundt om i verden investerer i datacentre og tilhørende infrastruktur. Det understøtter amerikanske virksomheders indtjening og forbrugernes efterspørgsel og skaber samtidig muligheder for økonomier, der indgår i den teknologiske forsyningskæde. 3 7

Det er den positive side af den økonomiske kraftprøve. Højere energipriser trækker i modsat retning: De udhuler husholdningernes købekraft, øger virksomhedernes omkostninger og gør det vanskeligere for centralbankerne at få inflationen helt ned.

IMF’s juli-opdatering til World Economic Outlook vurderer, at den globale vækst bliver 3,0 procent i 2026 og 3,4 procent i 2027. Samtidig ventes den globale inflation at stige fra 4,1 procent i 2025 til 4,7 procent i 2026, før den falder til 3,9 procent i 2027. Det betyder, at den proces, hvor inflationen gradvist bringes ned, er gået i stå.

IMF’s aktuelle vækstprognose

IMF beskriver udsigterne som ujævne. Energiimportører og økonomier, der er sårbare over for konflikten, møder et større pres, mens lande, der er tæt integreret i AI-teknologiens værdikæde, kan få gavn af en stærkere efterspørgsel.

Den næste fulde udgave af World Economic Outlook ventes i oktober. IMF udgiver komplette udgaver i april og oktober, mens januar- og juli-opdateringerne ajourfører vurderingen for et mindre udvalg af økonomier.

Finanspolitikken er Georgievas største advarsel

Energichokket er kun én del af risikobilledet. Georgieva fremhævede også forværrede offentlige finanser, stigende statsrenter, høj gæld, stagnerende inflationsfald, handelsspændinger og store globale betalingsbalanceubalancer som trusler mod udsigterne. 3

Bekymringen er, at regeringer forsøger at støtte økonomien på et tidspunkt, hvor låneomkostningerne stiger, og gældsbyrderne allerede er tunge. Hvis investorer kræver et højere afkast for at holde statsobligationer, kan det finanspolitiske råderum hurtigt blive mindre. Så kan politikerne blive tvunget til at vælge mellem lavere offentlige udgifter, højere skatter, mere lån eller mindre støtte til økonomien.

Georgievas svar er større troværdighed på mellemlangt sigt. Regeringerne bør fremlægge realistiske planer for at reducere underskuddene og bringe gælden ind på en holdbar kurs – i stedet for at basere sig på optimistiske antagelser eller midlertidige løsninger. 3

Derfor er obligationsrenter og amerikanske tilbagekøb vigtige

Presset kan også ses på markedet for langsigtede statsobligationer. I forbindelse med G20-briefingen blev der peget på en kraftig stigning i renten på den amerikanske 30-årige statsobligation samt vedvarende bekymring over inflation, statens lånebehov og finanspolitikkens troværdighed.

USA’s finansminister Scott Bessent fordoblede separat omfanget af statens tilbagekøb af længere løbende nominelle statsobligationer til mindst 4 mia. dollar pr. operation fra 2 mia. dollar.

Tilbagekøbene skulle understøtte likviditeten og lægge et nedadgående pres på de lange renter. Samtidig viste udvidelsen, hvor tæt markederne følger udbuddet af statsgæld og tilliden til den finanspolitiske kurs. En højere langfristet rente kan gøre finansiering dyrere i hele økonomien, også selv om de korte renter bevæger sig i en anden retning.

Centralbankerne skal holde fast i prisstabilitet

Georgieva opfordrede centralbankerne til fortsat at have fokus på prisstabilitet. En ny stigning i energipriserne kan rulle fremskridtene mod lavere inflation tilbage og tvinge centralbankerne til at fastholde en stram pengepolitik i længere tid. Det vil gøre lån dyrere for husholdninger, virksomheder og stærkt forgældede stater. 3

Budskabet er derfor forsigtigt snarere end alarmistisk: Verdensøkonomien har indtil videre absorberet det første chok bedre end ventet, men modstandskraften afhænger af forhold, der hurtigt kan ændre sig. En ny forstyrrelse, en større olieprisstigning eller svækket tillid til den finanspolitiske styring kan blotlægge sårbarheder, som AI-investeringer ikke kan opveje fuldt ud.

Et større problem med globale ubalancer

Georgieva koblede også presset på de offentlige finanser til fordelingen af efterspørgslen i verdensøkonomien. Store underskud i nogle lande eksisterer side om side med store overskud i andre. Det skaber ubalancer, som er vanskelige at opretholde på ubestemt tid.

Hendes politiske logik er, at lande med underskud har brug for troværdige finanspolitiske reformer, mens overskudsøkonomier bør styrke det indenlandske forbrug frem for i for høj grad at være afhængige af eksport. 3

For G20 handler diskussionen derfor om mere end oliepriser eller kunstig intelligens. Udfordringen er at håndtere et energichok, en AI-drevet investeringscyklus, høj gæld og ujævn global efterspørgsel på samme tid. Georgievas centrale advarsel er, at økonomien måske klarer stormen – men hvor længe modstandskraften holder, vil i høj grad afhænge af finanspolitisk troværdighed og prisstabilitet.