Diplomati og eskalation på samme tid: Ukraine genoptager angreb efter Ratcliffes Moskva-besøg

Det seneste forløb viser først og fremmest, at diplomati og militær eskalation foregår parallelt. USA bad ifølge flere rapporter Ukraine om midlertidigt at indstille langtrækkende angreb mod Moskva, Sankt Petersborg og dele af det nordlige Rusland, mens CIA-direktør John Ratcliffe rejste til Moskva. Efter den amerikanske delegations afrejse genoptog Ukraine droneoperationerne, mens Rusland fortsatte med at rapportere om angreb og hævde fremgange ved fronten. 2389

Der kom ikke nogen offentligt bekræftet fredsaftale eller et formelt gennembrud efter Ratcliffes besøg. Kreml oplyste, at han havde holdt møder med russiske efterretningsfolk, men ikke med præsident Vladimir Putin. Dagsordenen og resultatet af møderne er ikke offentliggjort. 4

Hvad skete der, efter Ratcliffe forlod Moskva?

Ifølge rapporterne gjaldt den amerikanske anmodning perioden, hvor Ratcliffe rejste til og fra Rusland. Ukrainske embedsmænd accepterede den midlertidige pause, har flere medier rapporteret. Få timer efter at flyet med Ratcliffe var lettet, sagde Moskvas borgmester, at russisk luftforsvar havde skudt mindst 10 droner ned på vej mod hovedstaden. 389

Forløbet viser dog ikke, at møderne i Moskva førte til en bredere nedtrapning. Det peger snarere på en snævert afgrænset operationel pause, der skulle beskytte en følsom amerikansk mission. Da pausen udløb, blev den langtrækkende angrebskampagne genoptaget.

Rusland har desuden sagt, at landet opsnappede 426 ukrainske droner. Det er en påstand fra en krigsførende part og er ikke uafhængigt bekræftet i det tilgængelige materiale. Det samme gælder Ruslands oplysninger om erobringen af Nezhenka i Zaporizjzja og Pisarevka i Sumy. Der foreligger ingen uafhængig bekræftelse af, at kontrollen over de to områder er skiftet hænder.

Luftkrigen bliver bredere

De fornyede angreb var ikke nødvendigvis en isoleret reaktion på Ratcliffes besøg. De indgår i et bredere mønster af tiltagende luftangreb. Russiske myndigheder beskrev for nylig et tidligere ukrainsk bombardement som årets største og hævdede, at 822 droner var blevet brugt, heraf 600 rettet mod Moskva. Ukraine sagde samtidig, at det havde sat syv af den russiske detailkoncern Wildberries' ti største logistikcentre ud af drift. De modstridende oplysninger viser, hvorfor meldinger om angreb og skader bør bekræftes uafhængigt. 18

Ukraines langtrækkende kampagne har rettet sig mod mål langt bag frontlinjen, blandt andet olieraffinaderier, logistikcentre, lagre og anden industriel infrastruktur. I en tidligere operation sagde både ukrainske og russiske embedsmænd, at droner havde ramt tre raffinaderier, tankskibe og pumpestationer på rørledninger.

Målet rækker længere end den umiddelbare skade fra et enkelt angreb. Ved at true produktion, transport og oplagring af brændstof forsøger Ukraine at øge Ruslands økonomiske omkostninger, vanskeliggøre den militære logistik og tvinge Moskva til at placere flere luftforsvarssystemer omkring anlæg langt inde i landet. Ukrainske angreb er også blevet sat i forbindelse med brændstofmangel og pres på Ruslands raffineringskapacitet, men omfanget og varigheden af effekterne er vanskelige at vurdere ud fra krigsrapporteringen alene.

Hvorfor dronekampagnen betyder noget – men ikke afgør landkrigen

Langtrækkende droner giver Ukraine mulighed for at ramme militære og industrielle mål inde i Rusland uden at skulle matche Ruslands større konventionelle arsenal system for system. Det er baggrunden for, at præsident Volodymyr Zelenskyj har beskrevet droner og missiler som en “equalizer” – et middel, der kan udligne noget af forskellen i militær styrke.

Dybe angreb er dog ikke det samme som territorial kontrol. Rusland hævder fortsat fremgang ved fronten og gennemfører angreb mod ukrainske byer, energianlæg og logistiske mål. Rusland har også sagt, at det ramte syv logistikcentre i og omkring Kyiv, som ifølge russiske myndigheder var knyttet til varer med både civil og militær anvendelse samt dronedele. Ukrainske embedsmænd har bestridt dele af den russiske fremstilling.

Materialet understøtter derfor en konklusion om stigende strategisk pres i luftkrigen, ikke et afgørende skifte i den samlede landkrig. Ukraine kan påføre Rusland omkostninger og forstyrre infrastrukturen, men Rusland har fortsat mulighed for at angribe ukrainske befolkningscentre og opretholde presset langs fronten.

Ratcliffes besøg åbnede en kanal – ikke en fredsproces

Moskva-besøget var betydningsfuldt, fordi direkte kontakt mellem amerikanske og russiske sikkerheds- og efterretningstjenester kan bruges til at overbringe budskaber, begrænse risici og undersøge betingelserne for fremtidige forhandlinger. Kreml beskrev de fortsatte kontakter mellem sikkerhedstjenesterne som positive, men ingen af parterne offentliggjorde tilstrækkelige oplysninger til at vise, at møderne førte til en aftale. 4

Forskellen er vigtig. Et fortroligt efterretningsmøde kan understøtte diplomati uden at være formelle fredsforhandlinger. På baggrund af de tilgængelige oplysninger er Ratcliffes rejse derfor et tegn på, at en kanal på højt niveau er blevet genåbnet – ikke et bevis på, at Rusland og Ukraine har indgået en aftale, eller at en ny fredsproces formelt er begyndt.

Europa øger støtten til Ukraine

Den diplomatiske aktivitet i Moskva faldt sammen med en synlig europæisk indsats for at styrke Ukraines evne til at fortsætte krigen. Ved arrangementer i forbindelse med Ukraines uafhængighedsdag lovede Storbritannien og Frankrig øget militær støtte, blandt andet adgang til klassificeret teknologi og hurtigere leverancer af luftværnsmissiler. 17

Storbritannien gik også med til at tillade offentliggørelse af klassificerede oplysninger om britisk fremstillede komponenter i det langtrækkende SCALP-krydsermissil, den franskproducerede pendant til Storm Shadow. Formålet er at hjælpe Frankrig og Ukraine med at udvikle lokal produktion og sikre en mere stabil, langsigtet forsyning af langtrækkende missiler. 17

Europa-Kommissionen godkendte separat 6,1 mia. euro til ukrainske forsvarsindkøb. Pengene skal blandt andet gå til luft- og missilforsvar, missiler, ammunition og radarer. Kommissionen oplyste, at EU's samlede støtte siden Ruslands fuldskalainvasion var nået op på 220,2 mia. euro.

For Kyiv er støtten vigtig, fordi krigen nu stiller to tæt forbundne krav: Ukraine skal beskytte sine byer mod russiske angreb og samtidig bevare evnen til at ramme russisk militær og industriel infrastruktur. Mere luftforsvar hjælper med den første opgave, mens missiler, droner og produktionsteknologi understøtter den anden.

Konklusion

Den aktuelle eskalation fulgte efter en midlertidig pause – ikke efter en varig våbenhvile. Washington skabte et begrænset pusterum omkring Ratcliffes mission i Moskva, Ukraine genoptog sine langtrækkende angreb efter hans afrejse, og Rusland fortsatte både sin luftkampagne og sine ubekræftede meldinger om fremgang ved fronten.

Den større betydning er, at diplomati ikke har afløst det militære pres. USA ser ud til at holde en kanal på højt efterretningsniveau åben til Moskva, mens Ukraine bruger droner og missiler til at gøre den russiske krigsførelse dyrere, og europæiske lande udvider de muligheder, Kyiv har til rådighed. Oplysningen om 426 nedskudte droner samt de påståede erobringer af Nezhenka og Pisarevka bør fortsat behandles som påstande, indtil de bliver uafhængigt bekræftet.