Kinas AI-kapløb under månenytåret: Milliarder skal vinde den næste AI-indgang

Kinas månenytår i 2026 blev ikke kun markeret med familiebesøg, fyrværkeri og røde konvolutter. Det blev også kulissen for en dyr kamp om, hvilken AI-tjeneste kineserne fremover vil åbne først.

ByteDance, Alibaba, Tencent og Baidu lokkede med kontanter, shoppingkuponer, luksusbiler, robotter, droner, 3D-printere og tv-kampagner. Samtidig lancerede AI-virksomheder nye modeller i et hæsblæsende tempo. Det kortsigtede mål var opmærksomhed og downloads. Det langsigtede mål var at sikre sig en fast plads hos både forbrugere og udviklere, før markedet samler sig om nogle få vindere.

Hvad var den kinesiske ”AI-krig” under månenytåret?

Udtrykket beskriver konkurrencen i februar 2026 mellem Kinas førende teknologivirksomheder om at få brugere til deres AI-assistenter og styrke deres modeløkosystemer.

Månenytåret er et særligt stærkt tidspunkt for brugerjagt. Digitale røde konvolutter – hongbao – er allerede tæt forbundet med højtiden, deling, betalinger og held. Kampagnerne fik brugerne til at downloade apps, invitere venner, løse AI-opgaver, lægge ordrer og dele indhold.

Belønningerne var derfor mere end traditionel reklame. Hver opgave og hvert lodtrækningsformat skabte samtidig aktivitet, spredning og produktprøver. Alibaba, Tencent, Baidu og ByteDance brugte højtiden til at bringe deres AI-produkter ud til et massepublikum. 238

ByteDance satte turbo på Doubao

ByteDance tilbød gennem sin AI-app Doubao mere end 100.000 præmier. Blandt dem var robotter, droner, 3D-printere og andre teknologiprodukter. Nogle af de digitale røde konvolutter havde ifølge rapporter en værdi på op til 8.888 yuan. Kampagnen blev desuden koblet til det nationalt tv-transmitterede gallashow, som er en central del af den kinesiske nytårsfejring. 345

Det gav et tydeligt kortsigtet resultat. En privat undersøgelse, som Reuters omtalte, viste, at Doubao den 16. februar nåede over 100 millioner daglige aktive brugere – omkring fire gange niveauet i begyndelsen af måneden. Det gør Doubao til den klareste dokumenterede vinder af brugerjagten i højtiden. Men daglig aktivitet under en kraftigt subsidieret kampagne er ikke det samme som varigt engagement eller en rentabel forretning. 1

Alibaba koblede Qwen sammen med shopping

Alibaba lagde omkring 3 milliarder yuan bag sin Qwen-kampagne. Incitamenterne var knyttet til shopping og digitalt forbrug. Selskabet oplyste, at kampagnen genererede mere end 10 millioner ordrer på ni timer, mens rapporter beskrev usædvanligt høj efterspørgsel og driftsforstyrrelser i Qwen-appen. 2

Strategien viser, at Alibaba ikke kun præsenterede Qwen som en chatbot. AI-assistenten blev koblet direkte til virksomhedens eksisterende handelsøkosystem. Brugerne fik dermed en grund til at bruge Qwen, mens de allerede var i gang med at handle.

Tencent og Baidu kæmpede med røde konvolutter

Tencent afsatte omkring 1 milliard yuan til kampagnen for Yuanbao, mens Baidu brugte cirka 500 millioner yuan på promovering af Ernie. Deres tilbud omfattede digitale røde konvolutter, kuponer og belønninger for bestemte opgaver, som skulle trække brugerne ind i AI-assistenterne. 28

Forskellen i budgetter var også symbolsk. Alibabas annoncerede beløb var tre gange Tencents og seks gange Baidus. Det viser, hvor aggressivt de største platforme var villige til at investere, men det beviser ikke, at et større reklamebudget automatisk giver bedre produkter eller en varig markedsandel.

Den anden front: Nye AI-modeller i højt tempo

Kampen foregik ikke kun i forbruger-apps. Den udspillede sig også blandt modeludviklerne.

Zhipu AI lancerede den 11. februar den open source-baserede GLM-5 med fokus på programmering og længerevarende agentopgaver. Reuters rapporterede, at virksomheden placerede modellen konkurrencedygtigt over for internationale systemer på udvalgte kodnings- og ræsonneringsbenchmarks. Det er virksomhedens egne eller benchmark-specifikke sammenligninger – ikke en universel rangliste over modelkvalitet. 18

MiniMax lancerede M2.5 i midten af februar og fremhævede stærke resultater til en lavere pris. Alibaba udsendte Qwen3.5 få timer før højtiden begyndte. Samtidig fulgte branchen DeepSeek tæt efter den store opmærksomhed omkring virksomhedens tidligere R1- og V3-modeller. En næste generation, V4, blev på det tidspunkt bredt imødeset. 1720

Tidspunktet for lanceringerne var strategisk. Modellerne skulle fange interessen hos ingeniører, appudviklere og API-kunder, netop som forbruger-apps kæmpede om massemarkedet. Open source kan hjælpe en model med at sprede sig i udviklermiljøer, mens stor forbrugerudbredelse kan give adgang til feedback, brug og kommercielle tjenester.

Viral video gav Seedance global opmærksomhed

ByteDance fik også et markedsføringsmæssigt gennembrud med Seedance 2.0, virksomhedens system til AI-genererede videoer. Et bredt delt klip på 15 sekunder viste realistiske versioner af Tom Cruise og Brad Pitt i slagsmål på et tag.

Videoen blev et udstillingsvindue for kvaliteten og hastigheden i kinesiske videogeneratorer. Samtidig udløste den kritik fra Hollywood-organisationer, som mente, at værktøjet brugte genkendelige skuespillere og ophavsretligt beskyttet materiale uden tilladelse.

Nogle rapporter tilskrev Elon Musk en kort reaktion på udviklingen, men det foreliggende materiale er ikke stærkt nok til, at reaktionen kan betragtes som uafhængigt bekræftet. Den bredere pointe er bedre dokumenteret: Seedances virale indhold skabte global opmærksomhed, men viste samtidig de juridiske og sikkerhedsmæssige problemer, der kan følge med en hurtig produktlancering.

Den egentlige præmie er en AI-indgang

De synlige præmier var rettet mod forbrugerne. Den strategiske præmie er kontrollen over den næste AI-indgang.

Det er den tjeneste, folk åbner først, når de vil søge, skrive, skabe billeder eller video, handle, kommunikere eller overlade en opgave i flere trin til en AI-agent. Den virksomhed, der ejer dette første kontaktpunkt, kan potentielt sende opmærksomhed videre til egne handels-, reklame-, cloud-, betalings- og udviklertjenester.

Derfor blev flere former for konkurrence blandet sammen:

• Brugeranskaffelse: Kontanter, kuponer og præmier gjorde det lettere at prøve en app for første gang.
• Distribution: Tv-reklamer og deling på sociale platforme gav adgang til enorme målgrupper.
• Vanedannelse: Gentagne opgaver og hongbao-mekanikken fik brugerne til at vende tilbage.
• Udvikleradoption: Nye og åbne modeller konkurrerede om opmærksomheden i programmering og agentarbejde. 1820
• Kontrol over økosystemet: Virksomheder med handel, sociale medier, underholdning eller cloudtjenester kunne koble AI til eksisterende produkter.

Risikoen er, at kampagnerne puster downloads op uden at skabe en varig efterspørgsel. Doubaos rapporterede 100 millioner daglige aktive brugere dokumenterer succes med at skaffe brugere i højtiden. Tallene viser ikke i sig selv, om brugerne blev hængende, efter at præmierne forsvandt, eller om appen kan skabe en bæredygtig indtjening. 1

Regeringen ser AI som infrastruktur og industripolitik

Konkurrencen fandt sted samtidig med, at den kinesiske stat pressede på for at kommercialisere AI i national skala. Den 11. februar efterlyste premierminister Li Qiang bedre koordinering af strøm- og computerressourcer samt en hurtigere, storstilet kommerciel anvendelse af kunstig intelligens.

Kinas regerings arbejdsrapport for 2026 beskrev også en hurtigere udbredelse af AI i industrien, fortsat digital omstilling af produktionen og fremkomsten af nye intelligente terminaler.

Den politiske ramme er vigtig, fordi avanceret AI kræver mere end en populær app. Skal modeller og agenter skaleres, kræver det adgang til computerkraft, elektricitet, data, talent og distributionsinfrastruktur. Statens støtte kan derfor påvirke konkurrencevilkårene, selv når de konkrete forbrugerkampagner drives af private teknologivirksomheder.

Hvem vinder, når præmierne stopper?

Den næste prøve bliver fastholdelse. Virksomhederne skal vise, at brugerne fortsætter med at anvende deres assistenter, når præmier, kuponer og nytårets opmærksomhed er væk. Derefter skal brugen omsættes til indtjening gennem abonnementer, reklamer, handel, cloudtjenester, virksomhedssoftware eller model-API'er.

Det samme gælder modeludgivelserne. Et stærkt benchmarkresultat kan tiltrække udviklere, men varig platformsmagt afhænger også af stabilitet, pris, værktøjer, dokumentation og evnen til at håndtere virkelige arbejdsopgaver over tid.

Månenytårskampagnerne giver derfor en klar, men begrænset konklusion. Kinas AI-virksomheder viste, at de kan mobilisere enorme reklamebudgetter, lancere konkurrencedygtige modeller hurtigt og omsætte kulturelle ritualer til digital distribution. De har endnu ikke vist, hvem der kan fastholde de brugere, udviklere og den økonomi, som pengene har skabt.

”AI-krigen” var i sidste ende et kapløb om at etablere standardadfærd, før markedet konsoliderer sig. Vinderne bliver næppe afgjort af den største overskrift om røde konvolutter, men af hvilke produkter der stadig er nyttige, når højtiden er forbi.