En mindre levering – og nye løfter
Ukraines præsident Volodymyr Zelensky sagde den 25. august, at Ukraine havde modtaget en mindre, men ikke nærmere specificeret mængde Patriot-interceptorer. Han oplyste også, at landet havde fået AIM-luft-til-luft-missiler, som ifølge ham kan bruges mod russiske missiler.
4
Samtidig havde Frankrig bekræftet en fremtidig levering af flere Crotale-luftforsvarssystemer og ammunition til dem. Zelensky præciserede ikke, hvor mange systemer der er tale om, eller hvornår de skal leveres.
4
Leverancerne er vigtige, men ifølge Zelenskys vurdering langt fra tilstrækkelige til at beskytte Ukraine mod et fortsat russisk bombardement med ballistiske missiler og droner.
Allierede åbner for missilproduktion
Meldingerne kom efter nye tilsagn fra den såkaldte Coalition of the Willing – den uformelle gruppe af lande, der støtter Ukraine militært og politisk.
Storbritannien har godkendt, at Ukraine får adgang til klassificeret teknologi om britiske dele til Storm Shadow-missiler. Frankrig har samtidig bekræftet, at begrænsninger på SCALP-missiler og tilhørende licenser vil blive ophævet. Det kan bane vej for ukrainsk produktion af de langtrækkende krydsermissiler.
17
18
Norge planlægger desuden at afsætte 85 milliarder norske kroner – omkring 9,2 milliarder dollar – til Ukraine i finansåret 2027. Pengene skal gå til både militære og civile formål.
19
FREYJA skal give et længere perspektiv
På længere sigt peger Zelensky på FREYJA, et europæisk samarbejde om et anti-ballistisk missilforsvar. Ukraine skal efter planen udvikle selve missilet og affyringssystemet, mens europæiske partnere bidrager med blandt andet radarer, sensorer og andre centrale komponenter.
1
3
7
Zelensky har sagt, at initiativet allerede er aktivt, og at han ønsker konkrete resultater omkring årsskiftet 2026-2027. Det betyder ikke nødvendigvis, at et fuldt operationelt og masseproduceret system vil være klar på det tidspunkt.
7
11
FREYJA er derfor tænkt som et muligt europæisk alternativ på længere sigt. Men Ukraine har brug for eksisterende systemer og interceptorer allerede før den kommende vinter.
Ukraine beder om 300 Patriot-missiler
Zelensky har bedt partnerlandene om en vinterpakke på 300 Patriot-missiler. Det ukrainske luftvåben har ifølge ham vurderet behovet til 360 missiler. Forskellen skyldes blandt andet, at den globale produktion er begrænset, og at det derfor er vanskeligt hurtigt at skaffe så stor en mængde.
10
16
Tyskland har lovet at levere 600 PAC-2-interceptorer til Patriot-systemerne i 2027-2028. De lovede missiler løser dog ikke det akutte behov i den kommende vinter, hvor Ukraine forsøger at beskytte byer, energiinfrastruktur og militære mål mod russiske angreb.
9
10
15
Ruslands missilbeholdning skaber et stort misforhold
Zelensky har anslået, at Rusland råder over 600-630 ballistiske missiler og på længere sigt kan nå en årlig produktion på op mod 1.300. Det svarer i hans fremskrivning til omkring 100 missiler om måneden, selv om Rusland endnu ikke nødvendigvis har nået den takt.
16
Det skaber et grundlæggende misforhold: Rusland kan øge antallet af angreb, mens Ukraine mangler de dyre og begrænsede interceptorer, der er nødvendige for at standse ballistiske missiler.
FN’s monitoreringsmission verificerede 437 dræbte og 2.610 sårede civile i Ukraine i juli 2026. Det var det højeste månedlige civile tab siden begyndelsen af den fuldskala russiske invasion i marts 2022. Langtrækkende våben, herunder missiler og droner, stod for en betydelig del af tabene.
Ved et russisk droneangreb mod et indkøbscenter i Kryvyi Rih blev mindst 15 mennesker dræbt, og over 130 blev såret, ifølge de rapporter, der blev gengivet af internationale medier.
Luftforsvar handler også om penge og afskrækkelse
Zelensky har koblet behovet for luftforsvar sammen med Ukraines finansiering og evne til at afskrække Rusland. Ukraine står ifølge hans regering med et hul på 27 milliarder dollar i forsvarsbudgettet og har bedt partnerne om at bruge indefrosne russiske aktiver til at finansiere støtten.
8
Han har også argumenteret for, at Ukraine skal øge den daglige produktion af droner fra omkring 200-300 til et niveau, der kan nærme sig Ruslands rapporterede kapacitet på op mod 1.000 droner om dagen. Målet skulle både være at styrke forsvaret og at påføre Moskva så store omkostninger, at Rusland presses mod reelle fredsforhandlinger.
De konkrete tal for droneproduktionen og den præcise appel om de indefrosne russiske aktiver er dog ikke uafhængigt dokumenteret i det tilgængelige materiale. Det sikre hovedbudskab fra Zelensky er, at Ukraine ser luftforsvar, våbenproduktion og økonomisk støtte som dele af samme strategi: at overleve den næste russiske angrebsbølge og gøre fortsat krig dyrere for Moskva.