Iran og Oman vil skabe en midlertidig sejlkorridor gennem Hormuz

Det blev der faktisk enighed om

Iran og Oman meddelte ikke, at Hormuzstrædet var åbnet igen efter næsten et halvt års krig og afbrudt skibstrafik. Udenrigsministrene drøftede en trinvis ramme, der skal gøre det muligt at genoptage sikker sejlads gennem det strategisk vigtige farvand.

Den foreslåede ramme omfatter:

• en midlertidig, fælles sejlkorridor gennem strædet
• et fælles projekt til at fjerne miner
• fortsatte tekniske forhandlinger om en permanent løsning
• konsultationer med andre kyststater i Golfen

Oman har sagt, at landet håber, at en midlertidig korridor og konkrete sikkerhedsforanstaltninger snart kan annonceres. 9

Sådan skulle ruten fungere

Rapporter om det udkast, der har cirkuleret under forhandlingerne, beskriver en opdeling af trafikken efter retning. Skibe, der sejler ind mod Den Persiske Golf, skulle benytte den nordlige rute på den iranske side, mens skibe på vej ud skulle følge en sydligere rute i omansk territorialfarvand.

Det ville give Iran kontrol eller tilsyn med den indgående trafik, mens Oman skulle administrere returruten i koordinering med Iran. Ifølge iranske oplysninger skulle ordningen kun gælde kommercielle skibe, og militærfartøjer skulle ikke have adgang til korridoren. 710

De detaljerede ruteforløb og ansvarsområder fremgår dog ikke alle af den offentlige fælles erklæring fra Iran og Oman. De skal derfor forstås som rapporterede dele af et muligt udkast – ikke som en fuldt afsluttet aftale. 9

En midlertidig løsning på vej mod en permanent korridor

Den midlertidige ordning er tænkt som et første skridt. Iran og Oman skal fortsætte tekniske forhandlinger om en permanent og bæredygtig sejlkorridor, et system til trafikstyring og informationsdeling samt sikkerheds- og navigationstjenester.

Ifølge de rapporterede planer kan målet være at nå frem til en permanent ordning inden for cirka 30-60 dage. I et andet forslag skulle miner i en central del af strædet fjernes inden for omkring 30 dage, så området senere kunne bruges til trafik i begge retninger. 71012

Den officielle erklæring taler imidlertid om, at ministrene drøftede en trinvis og gennemførlig ramme – ikke om, at alle elementer allerede var endeligt vedtaget. Erklæringen understreger samtidig de kystnære staters suverænitet, suveræne rettigheder og international ret. 9

Hvorfor er Hormuz stadig ikke åbent?

Iran har fastholdt, at strædet fortsat er lukket, og at en genåbning afhænger af, at USA opfylder Teherans krav. Den iranske revolutionsgarde har ligeledes sagt, at forhandlingerne mellem Iran og Oman ikke i sig selv afgør, hvornår skibstrafikken kan genoptages. 35

Det gør USA's holdning central. Washington har tidligere afvist en ordning, der giver Iran kontrol over international skibstrafik gennem Hormuz, og den amerikanske accept af den foreslåede fordeling er fortsat uafklaret. 717

Den politiske uenighed betyder derfor, at Iran og Oman godt kan etablere en praktisk maritim mekanisme, uden at strædet nødvendigvis åbner med det samme. For Teheran er den faktiske genåbning knyttet til en bredere politisk og sikkerhedsmæssig aftale med USA. 3

Miner, angreb og forstyrret energihandel

Sikkerhedsproblemerne er ikke kun diplomatiske. Krigen har efterladt farvandet farligt, blandt andet på grund af risikoen for miner og rapporter om angreb på kommercielle skibe. 94

Hormuzstrædet er en af verdens vigtigste energiruter. Før krigen passerede omkring en femtedel af den olie og flydende naturgas, der handles globalt, gennem strædet. Trafikken og olieeksporten fra Golfen er imidlertid fortsat kraftigt forstyrret. 218

Pakistans rolle i baggrunden

Sideløbende med Iran-Oman-forhandlingerne har Pakistan fungeret som kanal mellem Teheran og Washington. Ifølge iranske kilder brugte Iran den pakistanske hærchef, Asim Munir, til at viderebringe sine betingelser om Hormuz til USA. 41

Teherans krav skal blandt andet være, at USA vender tilbage til det udløbne Islamabad-memorandum fra juni og gennemfører dets artikel 5. Bestemmelsen lagde op til, at kommerciel skibstrafik straks skulle begynde, uden betaling af told eller transitgebyrer i 60 dage, mens Iran skulle gøre sit bedste for at sikre en sikker passage. 4

Iran fortolker bestemmelsen som knyttet til gensidige amerikanske forpligtelser. USA og Golfstaterne har derimod afvist, at teksten giver Iran ret til at kontrollere hele vandvejen.

Den afgørende skillelinje

Muscat og Teheran forsøger altså at bygge en konkret, midlertidig ordning for skibstrafikken. Men Iran ser ikke en teknisk aftale med Oman som tilstrækkelig til at åbne Hormuz. Først skal der efter Teherans opfattelse findes et bredere kompromis med Washington om krigen, sikkerheden og kontrollen med den strategiske sejlrute.