IMF: Energi­chokket fra Iran-krigen er håndterbart – men de globale risici vokser

Kristalina Georgievas vurdering er forsigtigt robust snarere end beroligende. Verdensøkonomien har indtil videre klaret energi­chokket fra Iran-krigen og forstyrrelserne omkring Hormuzstrædet bedre, end Den Internationale Valutafond (IMF) først frygtede. Men højere oliepriser, vedvarende inflation, dyrere lån og svækkede offentlige finanser kan stadig lægge en dæmper på væksten. 17

IMF's reviderede hovedscenarie peger på 3,0 procents global vækst i 2026. Det er fortsat positiv vækst, men risiciene omkring prognosen hælder mod den negative side. 47

Hvorfor energi­chokket indtil videre er blevet mindre voldsomt

Flere forhold har foreløbig absorberet en del af forstyrrelserne i energiforsyningen:

• Olie- og gaslagre er blevet taget i brug.
• Producenter uden for Golfregionen har øget udbuddet.
• Kapaciteten inden for vedvarende energi er vokset.
• Efterspørgslen efter energi er faldet mere end ventet.
• Nogle økonomier har delvist skiftet tilbage til kul. 4

Georgieva beskrev udviklingen som en slags "tovtrækkeri": Det negative forsyningschok fra energimarkederne i Golfen tynger økonomien, mens investeringer knyttet til kunstig intelligens skaber en modgående vækstimpuls. Effekten er ikke den samme overalt. Landenes afhængighed af energi fra Golfen, deres makroøkonomiske stabilitet og deres placering i forsyningskæderne for AI er med til at afgøre, hvordan de rammes. 17

Modstandskraften er stadig skrøbelig

De buffere, der understøtter energimarkederne, er ikke uudtømmelige. Når olie- og gaslagrene falder, kan en ny forstyrrelse udløse en langt kraftigere prisreaktion – især hvis energiefterspørgslen stiger i vintermånederne. En ny olieprisstigning vil kunne lægge pres på inflationen og forsinke en lempelse af de stramme renter. 56

Højere renter vil samtidig øge omkostningerne ved at servicere gæld for både stater og private låntagere. Det kan dæmpe husholdningernes og virksomhedernes forbrug, svække investeringerne og bremse den økonomiske aktivitet yderligere. 6

Bekymringen handler dog ikke kun om energimarkederne. Georgieva pegede også på stigende renter på statsobligationer og en opbremsning i den proces, hvor inflationen falder, som tegn på forværrede offentlige finanser og større sårbarhed i nogle lande. Højere obligationsrenter gør det dyrere for stater at refinansiere deres gæld og mindsker det finanspolitiske råderum til at håndtere kommende kriser. 17

Hvad betyder vækstprognosen på 3,0 procent?

IMF's prognose om 3,0 procents global vækst i 2026 er et forholdsvis robust hovedscenarie – ikke en garanti for, at energi­chokket er overstået. Prognosen er sårbar over for nye forstyrrelser i energiforsyningen, inflation, der viser sig vanskelig at få under kontrol, høj gæld og handelskonflikter. 47

Georgieva sagde tidligere, at der endnu ikke var tydelige tegn på en global opbremsning som følge af konflikten i Mellemøsten, men samtidig understregede hun, at risiciene var høje. Forskellen er vigtig: Den aktuelle aktivitet kan godt holde sig oppe, selv om forudsætningerne omkring prognosen bliver dårligere. 16

AI-investeringer giver medvind – men ikke til alle

Investeringer i kunstig intelligens er en anden forklaring på, at verdensøkonomien har klaret sig stærkere end ventet. Opsvinget, der først især var koncentreret i USA, breder sig internationalt og kan understøtte virksomheders indtjening og forbrugernes efterspørgsel. Samtidig driver det opførelsen af datacentre og produktionen af hardware til AI. 313

Georgieva har dog også fremhævet, at AI's langsigtede økonomiske konsekvenser rummer "betydelige ubekendte", herunder mulige risici for den finansielle stabilitet. Gevinsterne kan blive ulige fordelt, og udviklingsøkonomier står med den største risiko for at sakke bagud, hvis de mangler adgang til AI-infrastruktur, kapital, kompetencer og globale forsyningskæder.

AI er derfor både en kortsigtet medvind for væksten og en langsigtet politisk udfordring. Investeringerne kan løfte efterspørgslen nu, men de fjerner ikke energi­chokket og sikrer ikke i sig selv bredt funderede produktivitetsgevinster.

Hvad bør politikerne gøre?

Finanspolitikken

Regeringerne bør genopbygge tilliden til de offentlige finanser og skabe plads til at reagere på fremtidige chok. Det indebærer, at den offentlige gæld bringes ind på holdbare spor, at brede og upræcise tilskud undgås, og at hjælpen målrettes husholdninger, der er hårdest ramt af højere energiudgifter. Produktive investeringer bør så vidt muligt beskyttes, men stigende obligationsrenter gør det dyrere at udskyde finanspolitiske tilpasninger. 17

Centralbankerne

Centralbankerne står over for en vanskelig balance. De bør ikke gå ud fra, at en energiprisstigning nødvendigvis forbliver et midlertidigt engangschok, hvis den begynder at påvirke inflationsforventninger, lønninger eller priser bredt i økonomien. Georgieva har opfordret beslutningstagerne til at være klar til at stramme politikken, hvis de afledte effekter risikerer at bide sig fast – men også til at undgå unødigt stramme renter, hvis efterspørgslen falder markant.

Energi- og AI-politik

Den bredere løsning er både strukturel, finanspolitisk og pengepolitisk. Regeringer kan mindske sårbarheden ved at styrke energiforsyningens robusthed og sprede forsyningsruterne. Samtidig bør de udvide adgangen til den infrastruktur, de kompetencer og den finansiering, der gør det muligt for flere økonomier at deltage i den AI-drevne vækst.

Den vigtigste pointe

Georgievas advarsel er, at verdensøkonomien har bestået en vigtig prøve, men ikke nødvendigvis har fjernet den underliggende risiko. Frigivelse af lagre, alternative forsyninger, lavere efterspørgsel og AI-investeringer har dæmpet det første slag fra forstyrrelserne ved Hormuzstrædet. Men disse stødpuder kan blive mindre effektive, samtidig med at oliepriser, inflation, gældsservicering og renter på statsobligationer stiger.

Indtil videre ser IMF en modstandsdygtig verdensøkonomi. Den større bekymring er, om modstandskraften kan holde til endnu et energi­chok – og om gevinsterne fra den næste vækstmotor, kunstig intelligens, også når frem til de økonomier, der har færrest ressourcer til at følge med.