Rusland vender sig mod udlandet, mens brændstofkrisen vokser

En forsyningskrise – ikke kun et reparationsproblem

Rusland behandler nu skaderne på landets raffinaderier og brændstofterminaler som en akut forsyningskrise. Reaktionen består af flere spor på én gang: mindre eksport, import af brændstof, brug af udenlandsk raffinaderikapacitet og en omdirigering af forsyninger væk fra regionale partnere og hen til det russiske hjemmemarked.

Presset blev yderligere øget efter droneangrebet den 21. august, hvor der udbrød brand og blev meldt om skader på tekniske enheder på Perm-raffinaderiet. Anlægget, der er Ruslands syvendestørste målt på forarbejdningsvolumen, standsede efterfølgende driften. Ifølge kilder citeret af Reuters blev en central råoliedestillationsenhed sat ud af funktion. 17

Rusland lukker for eksporten og køber selv brændstof

Moskva har forlænget restriktionerne på eksport af benzin og diesel til 31. januar 2027. Regeringen har begrundet beslutningen med behovet for at stabilisere det hjemlige brændstofmarked efter gentagne ukrainske droneangreb på raffinaderier, som har bidraget til mangel og stigende priser. 1

Samtidig har Rusland taget det usædvanlige skridt at importere benzin ad søvejen. For et af verdens største eksportlande for olie og raffinerede olieprodukter er det en markant vending: Brændstof, som normalt kunne sælges til udlandet, skal i stedet findes på andre markeder for at dække russisk efterspørgsel. 23

Der har også været rapporter om indkøb fra Kasakhstan og Indien. Oplysningen om, at Rusland skulle have købt mere end én million tønder benzin ad søvejen siden slutningen af juli, kan dog ikke uafhængigt bekræftes ud fra de stærkeste kilder i materialet.

Aftalen med Kasakhstan: russisk råolie ind, brændstof tilbage

Et centralt element i Moskvas svar er aftalen med Kasakhstans Kondensat-raffinaderi i det vestlige Kasakhstan. Her skal russisk råolie forarbejdes til blandt andet benzin og diesel.

Ifølge Kasakhstans energiminister skal 70 procent af de raffinerede produkter sendes tilbage til Rusland, mens op til 30 procent bliver i Kasakhstan til det hjemlige marked. Produkterne skal transporteres med jernbane, da raffinaderiet ikke er forbundet med de russiske eller kasakhiske rørledningssystemer. 1819

Aftalen kan beskrives som en nødløsning, hvor Rusland leverer råvaren, men bruger kapacitet uden for landets grænser til at erstatte noget af den raffinering, der er gået tabt hjemme. Kasakhstan får til gengæld en garanteret andel af produktionen i stedet for at afgive hele outputtet til Rusland.

Den russiske ejerandel i Kondensat spiller også ind: Kasakhstans energiminister har sagt, at en russisk virksomhed ejer 50 procent af raffinaderiet, uden at navngive selskabet. 18

Hvor omfattende er manglen?

De tilgængelige kilder beskriver et betydeligt pres på det russiske brændstofmarked, men ikke alle de mest vidtgående tal er uafhængigt dokumenteret. Påstande om, at mere end 30 procent af Ruslands raffinaderikapacitet er begrænset, at omkring 50 millioner mennesker er berørt, eller at mindst ti regioner har indført bestemte former for rationering, bør derfor behandles med forsigtighed.

Det overordnede billede er dog klart: Det er ikke nok blot at reparere de ramte anlæg. Regeringen må samtidig spare på brændstoffet, flytte tilgængelige leverancer mellem regioner, hente produkter i udlandet og forsøge at dæmpe både mangel og prisstigninger.

Krisen rammer Centralasien

Ruslands problemer stopper ikke ved landets grænser. Kirgisistan er særligt udsat, fordi landet normalt henter over 90 procent af sin benzin fra Rusland. Da de russiske angrebsskader og eksportbegrænsninger gjorde leverancerne mindre sikre, begyndte Bishkek at lede efter hjælp hos Kasakhstan, Belarus, Aserbajdsjan, Usbekistan og Turkmenistan.

Kirgisistan indførte senere et ubestemt forbud mod eksport af benzin, diesel og olie, indtil det hjemlige marked igen er tilstrækkeligt forsynet. I august indledte landet desuden direkte samtaler med den kinesiske energikoncern Sinopec, hvilket peger på et forsøg på at gøre forsyningen mindre afhængig af Rusland.

Der har også været meldinger om, at Kirgisistan søger brændstof fra Kina og Belarus. Det afspejler et bredere mønster i Centralasien, hvor lande med begrænset egen raffinaderikapacitet forsøger at finde alternativer, når den russiske forsyningskæde svigter.

En balance mellem hjemligt behov og regional indflydelse

For Moskva er brændstofkrisen derfor både et økonomisk og et politisk problem. Eksportforbuddet kan beskytte russiske forbrugere og virksomheder på kort sigt, men det reducerer samtidig Ruslands mulighed for at levere brændstof til nabolande, hvor forsyningerne har understøttet landets regionale indflydelse.

Kondensat-aftalen kan afhjælpe en del af Ruslands mangel, men den viser også grænserne for Moskvas råderum: Kasakhstan beholder 30 procent af produktionen til sit eget marked, og Kirgisistan søger aktivt leverandører uden for Rusland. Nabolandene fungerer dermed ikke blot som et ekstra brændstoflager for Moskva – de forsøger i stigende grad at sikre deres egne forsyninger. 1819