Iran-sanktioner gav blandede markedsreaktioner – teknologiaktier trak ned

Globale aktiemarkeder endte blandet til lavere mandag, efter at USA annoncerede en udvidet sanktionskampagne mod Iran og aktører, der handler med landet. Men den umiddelbare markedsreaktion var mere afdæmpet end en klassisk geopolitisk oliechokreaktion: Teknologiaktier og generel politisk usikkerhed fyldte mindst lige så meget som selve sanktionerne.

Det er også værd at bemærke, at de tilgængelige slutrapporter ikke understøtter, at olieprisen og renterne på amerikanske statsobligationer steg mandag. Olie faldt med mere end 2 dollar pr. tønde, mens de amerikanske statsrenter faldt. 2

Hvad indeholdt sanktionerne?

USA's finansminister Scott Bessent lancerede det, administrationen kalder »Operation Economic Outcast« – en udvidet kampagne med såkaldte sekundære sanktioner. De kan ramme udenlandske virksomheder og lande, der fortsætter med at understøtte Irans økonomiske forbindelser til omverdenen. Målet er at isolere Iran fra det amerikanske finanssystem og afskære regimet fra dets vigtigste økonomiske kanaler. 4

Kampagnen omfatter blandt andet:

• digitale aktiver og finansielle kanaler,
• teknologi,
• guld,
• luftfart,
• skibsfart og transportforbindelser. 5

Tiltagene øger usikkerheden for virksomheder og lande, der faciliterer handel med Teheran. De skærper også risikoen omkring handelsruter og skibsfart i regionen, herunder omkring Hormuzstrædet. Alligevel faldt olieprisen samme dag i stedet for at stige. 2

Sådan bevægede markederne sig mandag

De bedst dokumenterede slutniveauer viser følgende udvikling:

• Kospi i Sydkorea: faldt 3,12 procent til omkring 6.697. 5
• Hang Seng i Hongkong: faldt 1,89 procent til 25.517. 5
• Nikkei 225 i Japan: faldt 0,76 procent til 65.516. 3
• Shanghai Composite: faldt 0,59 procent til 3.882. 5
• Sensex i Indien: faldt 0,22 procent til 77.369. 5
• Nifty 50 i Indien: faldt omkring 0,14 procent, svarende til 32,95 point, til 24.219,05.
• S&P/ASX 200 i Australien: steg 0,66 procent til 9.163,30. 8
• DAX i Tyskland: faldt 0,11 procent til 26.106,60. 7

For Storbritanniens FTSE 100 er der ikke tilstrækkelig entydig dokumentation i de leverede kilder til at fastslå et pålideligt slutniveau og en procentvis ændring for mandag. De europæiske aktier som helhed lå stort set stille, og det brede STOXX 600-indeks sluttede uændret. 6

Hvorfor var der forskel på regionerne?

Sydkorea blev hårdest ramt

Kospi-indekset er tungt eksponeret mod halvledere og kunstig intelligens. Investorerne reducerede risikoen i sektoren forud for Nvidias regnskab, og det samme teknologipres kunne mærkes på det amerikanske Nasdaq-indeks. 1

Hongkong blev også presset

Hongkongs aktiemarked har en betydelig vægt i teknologiaktier og selskaber, der er følsomme over for udviklingen i Kina. Det gjorde markedet sårbart over for den bredere risikoafvikling og usikkerheden om, hvordan sanktionerne kan påvirke Irans handelspartnere. 5

Japan og Indien faldt mindre

Nikkei faldt mindre end Kospi, mens Indiens Sensex kun gik 0,22 procent tilbage. Det peger på en relativt større modstandsdygtighed, blandt andet fordi indeksene har en anden sektorsammensætning og mindre koncentration i teknologi end det sydkoreanske marked. 35

Australien steg

Australiens mere råvare- og finansorienterede indeks klarede sig bedre. Samtidig faldt olieprisen faktisk mandag, hvilket dæmpede den umiddelbare bekymring for højere energiomkostninger og inflation blandt olieimporterende økonomier. 28

Indien: Den langsigtede olie- og rupeirisiko

Indien kan stadig blive sårbart, hvis den geopolitiske situation senere presser olieprisen op. Dyrere olie vil øge landets importregning og presset på betalingsbalancen. Det kan samtidig øge den indenlandske inflationsrisiko og efterspørgslen efter dollar blandt importører – faktorer, der kan svække den indiske rupee.

Det var dog en fremadrettet risiko og ikke den umiddelbare udvikling mandag, hvor råolieprisen endte lavere. 2

Hvad holder investorerne øje med nu?

Den næste større markedsbevægelse kan især afhænge af:

• centralbankkonferencen i Jackson Hole og Kevin Warshs første tale som chef for Federal Reserve,
• Nvidias regnskab, som skal vise, om AI- og halvlederhandlen fortsat har styrke,
• PCE-inflationsrapporten, der er en central indikator for forventningerne til amerikansk pengepolitik,
• om markedet fastholder en implicit sandsynlighed på omkring 40 procent for en amerikansk renteforhøjelse i september,
• om spændingerne mellem USA og Iran, håndhævelsen af sanktionerne eller trusler mod skibsfarten i Golfen eskalerer.

Mandagens vigtigste signal var derfor forsigtighed snarere end panik. Globale aktier faldt moderat, europæiske aktier stod næsten stille, og USA's S&P 500 og Nasdaq faldt henholdsvis 0,28 og 0,76 procent. Teknologisektoren var den dominerende negative faktor i handelssessionen. 16