Sådan udviklede en handelsstrid sig til en diplomatisk og personlig fejde

Fra vanskelige forhandlinger til åben konfrontation

Konflikten begyndte som en hård forhandling om told og markedsadgang, men udviklede sig hurtigt til en bredere strid om canadisk suverænitet, industripolitik og politisk legitimitet. Efter at forhandlingerne brød sammen, kombinerede begge sider økonomisk pres med usædvanligt personlige angreb. Det gjorde det samtidig vanskeligere at finde en vej tilbage til forhandlingsbordet.

Hvorfor brød forhandlingerne sammen?

Canadas premierminister Mark Carney sagde, at Ottawa trak sig, efter USA i forhandlingernes sidste timer fremsatte krav, som ifølge Canada ville begrænse landets selvstændige beslutninger. Kravene skulle blandt andet have omfattet Canadas fremtidige handelsaftaler, landets bilsektor samt beskyttelsen af canadisk kultur og det franske sprog. 41114

Den amerikanske fremstilling var en anden: Washington beskrev Canada som den part, der stillede urimelige krav og opretholdt barrierer, som var uretfærdige over for amerikanske producenter. De offentligt tilgængelige oplysninger dokumenterer dermed to modstridende versioner af de sidste krav, men afgør ikke i sig selv, hvilken beskrivelse der er mest retvisende.

Carney beskrev det amerikanske udspil som et sidste øjebliks "power play" og sagde, at Canada ikke ville indgå en aftale, der begrænsede landets mulighed for at føre sin egen handelspolitik. 13

Da handelspolitikken blev personlig

Efter sammenbruddet blev ordvekslingen mellem Trump og Doug Ford hurtigt et selvstændigt konfliktspor. Trump kaldte Ford en "flunky" – altså en underordnet eller medløber – og sammenlignede ham negativt med Fords afdøde bror, Rob Ford, der var tidligere borgmester i Toronto. 21215

Ford svarede igen i et særdeles konfrontatorisk sprog. Han sagde, at han ikke ville tage imod råd fra en "diktator" eller en "bølle", kaldte Trump en "taber" og omtalte ham som "konkursernes konge". 1214

Dermed blev Ontarios premierminister en af de mest markante provinsielle stemmer i en konflikt, der oprindeligt var blevet ført mellem Canadas føderale regering og USA. Fords udmeldinger gav konflikten en mere personlig og indenrigspolitisk dimension, samtidig med at han repræsenterer Ontario – Canadas mest folkerige provins og et centralt område for landets industri.

Nye amerikanske toldtrusler

Washingtons tiltag omfattede 50 procents told på canadisk stål, aluminium og kobber, mens tolden på biler og bildele på det tidspunkt var 25 procent. 12

Trump truede derefter med at hæve tolden på canadiske biler, lastbiler, bildele og stål til 50 procent fra 1. januar 2027. For sektorer, der allerede var omfattet af en told på 25 procent, svarer det i praksis til en yderligere stigning på 25 procentpoint – ikke til en ekstra told på 25 procent oven i en separat sats på 50 procent. 4

Truslen rammer en nordamerikansk bilindustri, hvor dele og komponenter ofte krydser grænsen flere gange, før et køretøj er færdigt. Derfor kan tolden få konsekvenser på begge sider af grænsen, også for amerikanske fabrikker, underleverandører og forbrugere.

Canadas modsvar

Carney lovede canadiske modsanktioner dollar for dollar. De skulle efter planen træde i kraft 8. september og ramme politisk følsomme amerikanske eksportvarer som stål, mejeriprodukter, elektronik samt andre industri-, landbrugs- og forarbejdede varer. 4513

Doug Ford luftede desuden muligheden for, at Ontario kunne lægge et ekstra pres på USA gennem et tillæg på provinsens el-eksport og begrænsninger på eksporten af kritiske mineraler. Sådanne modsvar kan dog øge omkostningerne i begge lande og skabe risiko for nye amerikanske gengældelsestiltag. 4513

En diplomatisk konflikt – ikke kun en handelskonflikt

Den diplomatiske tone blev yderligere skærpet, da USA's vicepræsident J.D. Vance ved en fejl omtalte Canada som en amerikansk "stat". Vance erkendte efterfølgende, at der var tale om en såkaldt freudiansk fortalelse. Episoden kom kort efter Trumps udmelding om, at Canada fremover ville blive behandlet som en stat, fordi landet efter hans opfattelse ikke handlede tilstrækkeligt med USA. 5

Vance hævdede også, at Canada opkrævede for høj told på varer fra Maine og behandlede kinesiske varer mere fordelagtigt. Påstanden passede ind i den amerikanske administrations bredere argument om, at canadisk handelspolitik kan gøre det muligt for kinesiske varer at blive omlastet eller omgå amerikanske handelsrestriktioner. 114

For Ottawa blev det et tegn på, at Washingtons krav handlede om mere end almindelig markedsadgang. Striden kom også til at dreje sig om, hvor stort spillerum Canada skulle have til at føre sin egen udenrigs-, industri- og handelspolitik.

Hvad står på spil?

Den umiddelbare risiko er størst i tæt integrerede forsyningskæder inden for bilproduktion, metal, energi, fødevarer og øvrig fremstillingsindustri. Handelsforbindelsen mellem USA og Canada er på omkring 380 milliarder dollar om året, og Canadas bileksport til USA ligger tæt på 50 milliarder dollar. 4

Når komponenter krydser grænsen gentagne gange, kan selv en enkelt toldsats forplante sig gennem hele produktionskæden. Regningen kan derfor ende hos både canadiske eksportører og amerikanske fabrikker, leverandører, arbejdstagere og forbrugere.

En langvarig konflikt kan desuden få virksomheder til at flytte investeringer, omlægge forsyningskæder og genoverveje hele den nordamerikanske handelsmodel. Det, der begyndte som et sammenbrud i en konkret toldforhandling, risikerer dermed at blive en mere grundlæggende krise for det økonomiske forhold mellem USA og Canada.