Hvorfor dollarens fald kan udløse et pludseligt tillidschok

Dollaren står over for sin mest vedvarende udfordring som global reservevaluta i årtier. Men tallene viser ikke, at et sammenbrud er nært forestående.

Den større risiko er et misforhold: Centralbanker kan være i gang med at sprede deres eksponering på flere valutaer og aktiver, uden at der findes én ny valuta med samme likviditet, åbenhed og udbud af sikre aktiver som dollaren.

Det er netop denne risiko, som Barry Eichengreen har fremhævet. Den amerikanske økonom og monetære historiker, der er professor ved University of California, Berkeley, siger, at han nu er mere bekymret for et pludseligt tab af tillid, før alternativerne er klar til at overtage rollen.

Dollarens andel er faldet over lang tid

Det tydeligste tegn er dollarens faldende andel af centralbankernes officielle valutareserver. Federal Reserve opgjorde dollarens andel til omkring 58 procent af de oplyste globale reserver i 2024 – mod over 70 procent omkring årtusindskiftet.

De seneste tal fra Den Internationale Valutafonds COFER-database – Currency Composition of Official Foreign Exchange Reserves – viser samtidig, hvorfor udviklingen skal læses med forsigtighed. Dollarens andel steg fra 56,42 procent i fjerde kvartal 2025 til 57,13 procent i første kvartal 2026. Euroens andel faldt fra 20,38 til 20,03 procent, mens renminbien steg marginalt fra 1,95 til 1,99 procent. 2

Den langsigtede tendens er altså større spredning, men kvartalstallene bevæger sig ikke i en lige linje. Valutakursændringer kan også ændre den opgjorte andel, selv om centralbankerne ikke foretager store omlægninger. IMF har specifikt advaret om, at sådanne værdiansættelseseffekter kan påvirke sammenligningerne betydeligt. 812

Det er ikke et euro- eller yuan-overtag

At dollarens andel falder, betyder ikke automatisk, at en anden valuta overtager dens plads. Euroen er fortsat nummer to blandt reservevalutaerne, men ligger langt efter dollaren, mens renminbiens andel stadig er under 2 procent. 2

IMF’s COFER-opgørelse følger blandt andet dollar, euro, renminbi, yen, britiske pund, australske og canadiske dollar samt schweizerfranc og en kategori for andre valutaer. 9 Det passer bedre med et mere opsplittet reservesystem, hvor forvaltere spreder risikoen på en række mindre alternativer, end med et system, hvor én ny valuta står klar til at tage over.

En reservevaluta skal kunne mere end blot bruges til at angive priser på internationale fakturaer. Den skal normalt understøttes af dybe og likvide finansielle markeder, stabile institutioner, bred mulighed for at veksle valutaen samt et stort udbud af aktiver, som internationale investorer kan købe i stor skala.

De tilgængelige data viser derfor diversificering – ikke fremkomsten af en afløser med tilsvarende global rækkevidde.

Eichengreens advarsel handler om tempoet

Eichgreens pointe er mere præcis end den velkendte påstand om, at dollaren på et tidspunkt vil miste sin dominans. Hans bekymring handler om et brud i udviklingen: Tilliden kan svækkes pludseligt, mens de alternative valutaer stadig er for begrænsede til at overtage uden store forstyrrelser.

I et interview, som Kitco har refereret, sagde Eichengreen, at han var blevet “meget mere bekymret” for en brat situation, hvor tilliden til dollaren forsvinder, før alternativerne når at træde til. Han knyttede ændringen i sin bekymring til den 2. april 2025, hvor Trump-administrationen offentliggjorde sit toldprogram.

Datoen er en eksperts fortolkning – ikke et bevis på, at toldudmeldingen udløste en flugt fra dollarreserver. Men den peger på den mekanisme, der bekymrer ham: En reservevalutas status afhænger også af tilliden til forudsigelig politik, retsstatsprincipper, centralbankens uafhængighed og de amerikanske statsobligationsmarkeders funktion. Politiske beslutninger, der får disse grundlag til at fremstå mindre pålidelige, kan få betydning, selv om dollaren stadig har stærke netværksfordele.

Regional af-dollarisering er reel – men den globale betydning er begrænset

Lande i Samfundet af Uafhængige Stater, SNG, har i stigende grad fremmet afregning i nationale valutaer. Ruslands præsident Vladimir Putin sagde i oktober 2025, at gensidige betalinger mellem SNG-landene blev gennemført “næsten fuldstændigt” i nationale valutaer. 18 En senere udmelding fra SNG’s eksekutivråd satte andelen til 96 procent i 2024–2025.

Tallene er et vigtigt tegn på regionale forsøg på at mindske afhængigheden af vestlige valutaer. De bør dog ikke uden videre opfattes som uafhængigt revideret dokumentation for et globalt skifte i reservevalutaer. At handle i lokale valutaer inden for en regional handelsblok skaber ikke i sig selv et universelt anvendeligt reserveaktiv eller en finansiel infrastruktur, der kan kopiere dollarens globale system.

Hvad kan gøre langsom diversificering til et tillidschok?

Det afgørende advarselssignal vil ikke være et enkelt kvartals fald i dollarens reserveandel. Det vil snarere være en kombination af svækket institutionel tillid og få reelle alternativer.

Et pludseligt chok kan blive mere forstyrrende, hvis reserveforvaltere vurderer, at:

• amerikansk politik er blevet markant mindre forudsigelig;
• Federal Reserves uafhængighed er i tvivl;
• markedet for amerikanske statsobligationer er blevet mindre pålideligt eller likvidt; eller
• dollaraktiver indebærer væsentligt større politiske eller sanktionsrelaterede risici.

Selv i den situation vil diversificering ikke nødvendigvis betyde en samlet bevægelse ind i euro, renminbi eller guld. Det mest sandsynlige kortsigtede resultat er snarere en bredere kurv af valutaer og aktiver. Det kan gradvist mindske afhængigheden af dollaren, men samtidig gøre det globale monetære system mere fragmenteret.

Derfor er Jackson Hole-mødet i 2026 vigtigt

Federal Reserves formand, Kevin Warsh, skal efter planen holde sin første hovedtale ved Jackson Hole-symposiet den 28. august under mødet, der afholdes fra den 27. til den 29. august 2026. Det officielle tema er “Financial Innovation: Implications for Payments and Policy”.

Mødet er relevant, fordi betalingsteknologi, stablecoins, tokenisering, grænseoverskridende afregning og beslutninger om digitale centralbankvalutaer kan påvirke, hvor let dollaren kan bevare sin rolle som foretrukken regneenhed og afregningsvaluta.

En enkelt tale kan dog ikke afgøre en reservevalutas status. Pengepolitisk troværdighed, åbne kapitalmarkeder, likvide sikre aktiver og institutionel tillid er mere grundlæggende faktorer.

Konklusionen

Data peger på en gradvis svækkelse af dollarens position som reservevaluta – ikke på et nært forestående kollaps. Dollarens andel er faldet fra over 70 procent omkring år 2000 til 57,13 procent i første kvartal 2026, men den ligger fortsat langt foran euroen og renminbien. 2

Den stærkeste version af Eichengreens advarsel er derfor et argument om en sjælden, men alvorlig risiko: Dollaren kan blive ramt af et pludseligt tillidschok, før nogen alternativ valuta er i stand til at erstatte den.

Verden bevæger sig muligvis mod et mere diversificeret monetært system. Men diversificering er ikke det samme som en klar afløser.