Petra Tschudin: AI kan først gøre inflationen højere – og senere måske dæmpe priserne

Kunstig intelligens vil ikke nødvendigvis dæmpe inflationen. Det var hovedbudskabet fra Petra Tschudin, medlem af den schweiziske nationalbanks (SNB) direktion, i et interview offentliggjort fredag 21. august 2026. Hun understregede, at AI kan påvirke priserne i begge retninger, og at den samlede effekt på inflationen fortsat er uklar. 1

På kort og mellemlang sigt kan AI presse priserne op

AI-boomet fører allerede til, at investeringer flyttes mod bestemte sektorer. Ifølge Tschudin kan det skabe tilpasningsproblemer og vanskeligheder i andre dele af økonomien.

Samtidig kan den kraftige efterspørgsel efter AI-relateret hardware lægge pres på forsyningskæderne. Hvis der opstår mangel på komponenter som chips, kan priserne stige. Derfor kan AI på kort eller mellemlang sigt bidrage til et opadgående inflationpres. 1

På lang sigt kan højere produktivitet sænke omkostningerne

På længere sigt kan AI gøre virksomheder og medarbejdere mere produktive. Det kan sænke produktionsomkostningerne og dermed lægge et nedadgående pres på priserne.

Men en højere produktivitet fører ikke automatisk til deflation – altså et vedvarende fald i det generelle prisniveau. Det samlede resultat afhænger blandt andet af, hvor hurtigt investeringerne vokser, hvor stærk efterspørgslen bliver, og hvornår den ekstra produktionskapacitet og produktivitet faktisk viser sig. Tschudins konklusion er derfor, at AI's samlede effekt på inflationen stadig er usikker. 1

IMF-cheføkonom: Produktivitetsgevinster er ikke nok i sig selv

Silvana Tenreyro, cheføkonom i Den Internationale Valutafond (IMF), har fremsat en lignende advarsel. I forskning offentliggjort af Bank of England blev det fremhævet, at AI-investeringer kan øge efterspørgslen og presse udbuddet, før produktivitetsgevinsterne bliver synlige.

Selv hvis AI på længere sigt løfter produktiviteten, behøver inflationen derfor ikke at falde. Det afgørende er balancen mellem den efterspørgsel, som AI-investeringerne skaber, og tidspunktet samt størrelsen på de produktivitetsforbedringer, der følger efter. 2

Inflationsprognosen betyder ikke, at renten bliver på 0 procent

SNB's seneste betingede prognose viser, at den årlige inflation ventes at holde sig inden for centralbankens prisstabilitetsmål på 0-2 procent frem til og med første kvartal 2029. 1

Det skal dog ikke læses som et løfte om, at SNB's styringsrente bliver på det nuværende niveau på 0 procent i tre år. En betinget prognose er en fremskrivning, der bygger på bestemte antagelser – blandt andet om den aktuelle pengepolitiske indstilling. SNB offentliggør ikke en fast renteprognose.

Hvis nye inflationsdata ændrer vurderingen af prisudviklingen, vil centralbanken derfor kunne reagere. Tschudin fastholdt, at SNB er parat til at justere pengepolitikken for at holde inflationen inden for målintervallet, herunder om nødvendigt at genindføre negative renter. 1