Rekordvarme i havene i 2026 viser samspillet mellem El Niño og menneskeskabt opvarmning

To kræfter på én gang

Havtemperaturerne i 2026 skal bedst forstås som resultatet af to processer, der virker sammen. Menneskeskabte drivhusgasudledninger har gennem årtier hævet klodens og især havets langsigtede varmegrundlag. Samtidig er et potentielt ekstraordinært El Niño-fænomen under udvikling i Stillehavet og er med til at flytte noget af den varme, der er lagret i havet, op mod overfladen.

El Niño skaber altså ikke den grundlæggende ubalance i Jordens energisystem. Fænomenet forstærker snarere dens kortsigtede udtryk. 13

Hvad betyder rekorden på 21,1 °C?

Et dagligt rumligt gennemsnit på omkring 21,1 °C blev rapporteret som rekord for havene mellem 60° sydlig og 60° nordlig bredde – altså det meste af verdenshavene uden de polare områder. Det er vigtigt at skelne mellem en enkelt dags måling og et månedsmiddel.

Det officielle gennemsnit for juli 2026 i det samme område var 21,00 ± 0,11 °C, hvilket gjorde juli til den varmeste juli i den pågældende måleserie. Juni satte også rekord med et gennemsnit på 20,92 ± 0,10 °C og overgik den tidligere juni-rekord fra 2024. 53

Hvorfor er havvarmen så usædvanlig?

Opvarmningen er ikke begrænset til det tropiske Stillehav. Havet optager mere end 90 procent af den ekstra varme, som drivhusgasser holder tilbage i klimasystemet. Derfor er havets samlede varmeindhold steget over tid.

Når El Niño optræder på denne allerede varmere baggrund, bliver dens varme anomali lagt oven på et højere udgangspunkt. Det kan føre til:

• højere havoverfladetemperaturer,
• mere fordampning og fugt i atmosfæren,
• større energitilførsel til tropiske storme,
• øget risiko for kraftig nedbør og oversvømmelser,
• større belastning fra fugtig varme, især om natten.

Den samlede effekt er derfor ikke blot et midlertidigt vejrfænomen i Stillehavet, men et El Niño-fænomen, der udfolder sig i et varmere klimasystem. 1

Bliver det det kraftigste El Niño i 150 år?

Det er endnu en prognose – ikke noget, forskerne kan konkludere endeligt ud fra observationerne alene. Prognoserne peger dog på, at begivenheden kan blive den kraftigste i nyere tid og muligvis den største siden 1800-tallet.

Den amerikanske vejrtjeneste NOAA vurderede en sandsynlighed på omkring 80 procent for et "meget kraftigt" El Niño-fænomen ved udgangen af 2026. Modellerne peger på, at temperaturerne i det tropiske Stillehav kan komme mere end 3 °C over normalen. 25

Hvad kan det betyde for vejret?

El Niño ændrer atmosfærens cirkulation og kan derfor påvirke vejret langt fra Stillehavet. Nogle områder kan få større risiko for tørke, mens andre kan opleve mere intens nedbør, oversvømmelser eller storme.

Varmere havvand kan levere mere energi og fugt til tropiske cykloner. Forskning peger desuden på, at tropiske cykloner omkring en række stillehavsøer – blandt andre Hawaii, Fiji, Vanuatu og Marshalløerne – kan blive hyppigere under fremtidige El Niño-fænomener i et varmere klima. 10

El Niño kan også midlertidigt hæve havniveauet langs dele af den østlige Stillehavskyst, blandt andet ved Californien, fordi varmt vand udvider sig, og fordi vind og havstrømme ændres. 412

Man kan ikke forklare hver enkelt hændelse med El Niño

Det er vigtigt ikke automatisk at tilskrive stormskader på Hawaii, tørke i Panama, Puerto Rico eller De Amerikanske Jomfruøer – eller en bestemt orkan i Stillehavet – til El Niño eller klimaforandringer alene.

Sådanne hændelser kan passe med det forventede mønster, men en konkret vurdering kræver en særskilt analyse af den enkelte storm eller tørkeperiode. Forskerne må sammenligne hændelsen med naturlige variationer og med den temperaturmæssigt varmere klimabagrund.

Hvorfor kan varmerekorderne fortsætte?

Globale temperaturer topper ofte nogle måneder efter, at El Niño er blevet kraftigere. Det skyldes, at havets varme påvirker atmosfæren med en forsinkelse.

På baggrund af de nuværende prognoser kan 2026 stadig udfordre den årlige globale varmerekord. Storbritanniens Met Office vurderer samtidig, at det er "meget sandsynligt", at 2027 vil overgå 2024 som det varmeste år i de instrumentelle målingers historie. Det er sandsynlighedsbaserede fremskrivninger – ikke garantier. 45

Den korte forklaring

2026 illustrerer forskellen mellem en naturlig klimavariation og den langsigtede menneskeskabte opvarmning. El Niño fungerer som en kortvarig accelerator, der frigiver og omfordeler varme. Den menneskeskabte opvarmning har derimod gjort selve klimabanen stadig varmere.