Israel nægter Jonas Sjöstedt og Hanna Gedin indrejse

Hvad skete der?

Israel meddelte den 23. august 2026, at Jonas Sjöstedt og Hanna Gedin, begge svenske medlemmer af Europa-Parlamentet for Vänsterpartiet, ville blive nægtet indrejse i landet. De havde planlagt at ankomme i løbet af natten og rejse videre til et besøg hos Den Palæstinensiske Myndighed på den besatte Vestbred. 12

Udenrigsminister Gideon Sa’ar bad Israels Befolknings- og Immigrationsmyndighed om at afvise deres indrejse med henvisning til landets indrejselov. 12

De blev afvist før ankomsten

De tilgængelige oplysninger beskriver en administrativ beslutning truffet før rejsen – ikke en dokumenteret anholdelse eller en fysisk afvisning i en bestemt lufthavn, ved et kontrolpunkt eller ved en grænseovergang. Kilderne fastslår heller ikke, at de blev vendt om efter landing. 123

Det er en vigtig forskel. At være “nægtet indrejse” kan betyde, at myndighederne på forhånd har besluttet, at en person ikke må rejse ind. At blive “afvist ved grænsen” antyder derimod en konkret hændelse ved et bestemt indrejsested. Det første er dokumenteret i denne sag – ikke det andet.

Hvilken lov henviser Israel til?

Israel henviser til landets Entry into Israel Law. Ifølge den kan udenlandske statsborgere blandt andet nægtes indrejse, hvis de offentligt opfordrer til boykot af Israel, benægter Holocaust eller Hamas’ angreb den 7. oktober 2023, eller offentligt støtter retlige processer mod israelske borgere ved udenlandske domstole. 15

Det israelske udenrigsministerium siger, at Sjöstedt og Gedin “konsekvent” har handlet imod Israel gennem de seneste år. Ministeriet peger især på deres støtte til at fremme internationale retssager mod israelere samt på udtalelser, som det betegner som falske anklager – herunder påstande om, at Israel begår folkedrab, bevidst sulter civile og med vilje angriber børn og sundhedspersonale. 23

Det er den israelske regerings karakteristik af politikernes udtalelser, ikke retlige konstateringer fra en domstol.

Hvad har de svenske politikere og deres parti stået for?

Den dokumenterede politiske linje hos Sjöstedt, Gedin og Vänsterpartiet er stærkt kritisk over for Israels krigsførelse i Gaza og landets politik i de besatte palæstinensiske områder. De to politikere har blandt andet stillet fælles spørgsmål i Europa-Parlamentet om det, de beskrev som en israelsk desinformationskampagne om FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge, UNRWA. 19

Vänsterpartiets offentliggjorte politik omfatter krav om:

• et stop for det, partiet betegner som Israels folkeretsstridige besættelse;
• en øjeblikkelig og permanent våbenhvile i Gaza;
• skærpede EU-sanktioner og et større økonomisk pres på Israel;
• en våbenembargo og et stop for militært samarbejde; samt
• efterforskning og ansvar for påståede krigsforbrydelser.

Partiet støtter samtidig en tostatsløsning, hvor Israel trækker sig fra områder besat siden 1967, herunder Østjerusalem, og hvor en palæstinensisk stat kan eksistere fredeligt side om side med Israel. Det betyder, at partiets officielle linje støtter Israels fortsatte eksistens som den ene af to stater, samtidig med at det kræver ansvarliggørelse efter folkeretten.

Vänsterpartiets udtalelse efter Hamas’ angreb den 7. oktober fordømmer angrebene på civile som brutale og uden fortilfælde. De tilgængelige kilder understøtter derfor en beskrivelse af Sjöstedt og Gedins politik som skarpt kritisk over for den israelske regering, militæret og territoriale politik – men dokumenterer ikke i sig selv, at de afviser Israels eksistens.

Hvad med deres brev om adgang til Gaza?

Sjöstedt og Gedin var blandt de medlemmer af Europa-Parlamentet, der stod bag eller var tilknyttet et brev af 7. maj 2026 til Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU’s udenrigspolitiske chef, Kaja Kallas. Her opfordrede de til et større politisk pres på Israel for at give uafhængige udenlandske journalister adgang til Gaza.

Brevet er med til at forklare, hvorfor besøget var politisk følsomt: Det indgik i en bredere indsats fra europæiske politikere for at undersøge forholdene i Gaza og på Vestbredden samt mulighederne for uafhængig rapportering.

Det dokumenterer dog ikke, at indrejsebeslutningen specifikt blev truffet på grund af brevet.

Hvorfor er sagen vigtig?

Sagen placerer Israels kontrol med indrejse i krydsfeltet mellem immigrationspolitik, udenlandsk kritik og adgang til de palæstinensiske områder. Israel fremstiller beslutningen som en lovlig reaktion på handlinger, som myndighederne opfatter som fjendtlige – blandt andet støtte til boykot og retlige skridt mod israelere. 12

Kritikere vil kunne se anderledes på beslutningen, fordi de nægtede rejsende er folkevalgte europæiske repræsentanter, som skulle mødes med palæstinensiske institutioner, og ikke private aktivister eller turister. Sagen kommer desuden efter rapporter om indrejsebegrænsninger for udenlandske journalister og aktivister, der arbejder med eller engagerer sig i forhold på Vestbredden og i Gaza. 7913

Den forsigtige konklusion er, at Israel bruger indrejserestriktioner til at begrænse adgangen for visse udenlandske kritikere og observatører, mens regeringen begrunder tiltagene med sikkerhed eller bekæmpelse af boykot. Om det er udtryk for en bredere og mere systematisk politik, kræver mere omfattende dokumentation end denne ene sag. Den praktiske konsekvens kan dog være mindre uafhængig adgang til områderne og færre muligheder for at kontrollere oplysninger direkte.