Ebolaudbruddet i DR Congo vokser hurtigere, end myndighederne kan følge med

Hvor alvorligt er udbruddet?

Pr. 20. august havde Den Demokratiske Republik Congo (DRC) rapporteret 5.290 bekræftede tilfælde af Bundibugyo-ebola og 2.516 dødsfald. Det svarer til en bekræftet dødelighed på omkring 48 %. 1

Dermed er udbruddet det dødeligste, DRC nogensinde har oplevet. Det har også udviklet sig hurtigere end landets tidligere ebolaudbrud. WHO har beskrevet situationen som en periode med „intens smittespredning“.

Hvorfor er det så svært at standse?

Den aktuelle epidemi skyldes Bundibugyo-ebolavirus – en sjælden variant, som der hverken findes en godkendt vaccine eller en specifik behandling imod. 15

Samtidig foregår udbruddet i et særdeles vanskeligt humanitært miljø. Området er præget af en humanitær krise, usikkerhed, tæt befolkning og stor bevægelighed blandt både mennesker og handelsvarer. Det gør det sværere at opdage nye tilfælde, isolere patienter, opspore kontakter og gennemføre sikre begravelser.

Manglen på en dokumenteret modforanstaltning er derfor kun én del af forklaringen. Begrænset bemanding, vanskelige transportforhold og problemer med at nå ud til lokalsamfundene betyder også, at de klassiske inddæmningsværktøjer ikke kan følge med smitten. 15

70.000 doser Ervebo på vej

WHO's internationale koordinationsmekanisme for ebolavacciner har afsat 70.000 doser af Mercks Ervebo-vaccine til DRC. Den første sending på 16.250 doser ankom til Kinshasa 22. august. 310

Vaccinen er dog godkendt til beskyttelse mod Zaire-ebolavirus – ikke mod Bundibugyo-ebolavirus, som cirkulerer i det aktuelle udbrud. Om Ervebo giver mennesker en relevant beskyttelse mod Bundibugyo, er endnu ikke bevist. 615

Planen er ifølge rapporteringen at bruge 50.000 doser til beskyttelse af frontlinjepersonale og lokalsamfund, mens 20.000 doser skal indgå i et fase 3-forsøg. 36

Forsøget er derfor både et akut sundhedstiltag og en måde at undersøge, om Ervebo kan give en såkaldt krydsbeskyttelse mod Bundibugyo-virussen. Den afgørende begrænsning er, at et klinisk forsøg ikke kan levere et endeligt svar med det samme, mens smitten allerede breder sig hurtigt.

Nye vacciner er stadig på et tidligt stadie

Oxford University har indledt et fase 1-forsøg med kandidaten ChAdOx1 Bundibugyo blandt raske voksne. Forsøget skal først og fremmest undersøge sikkerhed og immunrespons, før vaccinen eventuelt kan gå videre til større forsøg. 256

Moderna begyndte også i starten af august sit første forsøg på mennesker med den eksperimentelle vaccine mRNA-1469. 4

Tidlige forsøg kan ikke i sig selv levere vacciner hurtigt nok til at afgøre det kortsigtede forløb af det nuværende udbrud. Der er heller ikke tilstrækkeligt grundlag i de gennemgåede primære og højkvalitetsbaserede kilder til selvstændigt at bekræfte en konkret tidsplan eller udviklingsstatus for en kandidat fra IAVI.

Hvor meget kan isolation og kontaktopsporing gøre?

Isolation af syge, kontaktopsporing og hurtig behandling er fortsat centrale dele af indsatsen. Men de kan ikke stå alene i den nuværende situation.

Det skyldes især det høje antal nye tilfælde, fraværet af en dokumenteret vaccine eller behandling mod Bundibugyo samt de praktiske begrænsninger i felten. WHO har derfor arbejdet på at styrke overvågning, kontaktopsporing, klinisk beredskab og andre grundlæggende dele af indsatsen. 15

Det gennemgåede materiale beskriver ikke nye, detaljerede WHO-anbefalinger ud over de almindelige indsatsområder.

Canadas omstridte rejserestriktioner

Canada kræver, at canadiske statsborgere og fastboende, som for nylig har opholdt sig i DRC, gennemfører 21 dages karantæne efter hjemkomst, med visse undtagelser. Andre personer, der for nylig har været i DRC, er som udgangspunkt omfattet af indrejserestriktioner, også med undtagelser. Reglerne er planlagt til at udløbe kl. 23.59 canadisk østkysttid den 29. august. 148

Humanitære organisationer mener, at reglerne gør det vanskeligere at sende specialister til udbrudsområdet. Ifølge rapporteringen har mindst 11 medarbejdere med Læger uden Grænsers (MSF's) canadiske afdeling aflyst opgaver på grund af karantænekravet. 8

Kritikere har desuden sammenlignet Canadas rapporterede bidrag på 8 millioner dollar med de over 110 millioner dollar, landet bidrog med under ebolaepidemien i Vestafrika i 2014. 9

Striden handler derfor ikke kun om, hvorvidt rejserestriktioner kan mindske risikoen for import af smitte. Kritikere frygter også, at brede indrejseforbud og obligatorisk karantæne kan svække den internationale arbejdsstyrke, som er nødvendig for at bekæmpe udbruddet dér, hvor det opstår. WHO anbefaler generelt evidensbaseret screening, overvågning og hurtig behandling frem for ukritiske rejserestriktioner. Canada har sagt, at landet gennemgår de aktuelle data sammen med internationale partnere før udløbsdatoen. 8

Det store ubesvarede spørgsmål

Det centrale spørgsmål er, om Ervebo kan give tilstrækkelig krydsbeskyttelse til at bremse smitten, før de varianttilpassede Bundibugyo-vacciner kommer længere end de tidlige forsøg på mennesker.

Indtil det svar foreligger, er indsatsen afhængig af en kombination af smitteopsporing, isolation, klinisk behandling, lokalt engagement og de vaccinedoser, der allerede er på vej – samtidig med at forskerne forsøger at udvikle et mere præcist værn mod den variant, der driver udbruddet.