Bombningen af Abu al-Duhur udløste hastesamtaler mellem Israel og Syrien

En flybase blev omdrejningspunktet

Den umiddelbare udløser var Israels angreb 18. august på Abu al-Duhur-flybasen i det nordvestlige Syrien. Angrebet kom få timer efter, at en tyrkisk militærdelegation havde forladt området, og det blottede en dyb uenighed om Tyrkiets rolle i Syrien efter Bashar al-Assads styre. 103

Søndagens møde mellem Syriens udenrigsminister Asaad al-Shaibani og Mossad-chef Roman Gofman skal derfor ses som krisestyring. Målet var at forhindre striden om basen i at udvikle sig til en direkte konfrontation mellem Israel og Tyrkiet på syrisk territorium. 23

Israels forklaring

Israel siger, at landet handlede på efterretninger om, at Tyrkiet forberedte en indsættelse af styrker, droner og radar på Abu al-Duhur. Ifølge israelske embedsmænd ville det skabe en militær kapacitet, som Israel opfatter som truende.

Israelske myndigheder har beskrevet angrebet som et afmålt »advarselsskud« snarere end et forsøg på at ramme tyrkisk personel. De siger samtidig, at Damaskus flere gange var blevet advaret. De påståede israelske røde linjer omfatter tyrkiske luftforsvarssystemer, bevæbnede droner og missiler i Syrien – kapaciteter, som ifølge Israel kan begrænse landets handlefrihed eller åbne en ny militær front. 18

Hvad skete der på basen?

Syriske medier og andre kilder oplyste, at otte israelske angreb ramte landingsbanen og lagerfaciliteterne på basen. Der blev ikke meldt om dræbte eller sårede. 13

Tidspunktet – kort efter den tyrkiske delegations afrejse – gav Israels forklaring et umiddelbart plausibelt præg. Det dokumenterer dog ikke i sig selv, at en tyrkisk militær indsættelse var besluttet. 13

Syriens og Tyrkiets afvisning

Damaskus siger, at de tyrkiske officerers besøg handlede om træning og militært samarbejde – ikke om en permanent tyrkisk base, en fast udstationering af tropper eller en tyrkisk overtagelse af området. Syrien har også sagt, at den stort set ubenyttede base var tom, og afviser derfor, at angrebet var nødvendigt. 213

Syrien har opfordret til nedtrapning og ønsker en bredere sikkerhedsordning med Israel frem for en fortsat række ensidige angreb.

Ankara afviser Israels påstande som »uholdbare«, fordømmer angrebet som aggression og har beskrevet den israelske politiske begrundelse som valgstyret »billig politik«. Tyrkiet fastholder, at samarbejdet med Syrien er legitim støtte til stabilitet og genopbygning – ikke et offensivt forsøg på at omringe Israel militært. 411

Uenighed mellem Israel og Washington

USA's særlige Syrienudsending og ambassadør i Tyrkiet, Tom Barrack, sagde, at Israel ikke havde advaret Washington på forhånd. Israelske embedsmænd afviste dette og sagde, at USA var blevet informeret. 56

Barrack kaldte angrebet en unødvendig eskalering, der ikke fremmer regional stabilitet. Han advarede også om, at operationen kunne have været et farligt forsøg på at provokere Tyrkiet til en større konflikt. Washington arbejder nu på en såkaldt dekonfliktmekanisme mellem Israel, Tyrkiet og Syrien – altså praktiske kontaktkanaler, der skal mindske risikoen for, at militære operationer udløser direkte sammenstød. 5613

Hvorfor de skjulte kontaktkanaler er vigtige

Israel og Tyrkiet har ifølge rapporter bevaret stille kontakter trods deres skarpe offentlige retorik. Gofman og Shaibani havde desuden allerede talt i telefon 14. august, hvor Tyrkiets militære tilstedeværelse i Syrien blev drøftet. 289

Sådanne kanaler skal normalt bruges til at fastlægge praktiske grænser, før en udstationering eller et luftangreb skaber en hændelse, der er vanskelig at rulle tilbage. Angrebet på Abu al-Duhur viste imidlertid, at parterne endnu ikke har fælles spilleregler.

Store strategiske risici

Tyrkiet er både NATO-medlem og amerikansk allieret. Hvis et israelsk angreb dræbte tyrkisk personel eller udløste et tyrkisk militært svar, kunne Washington blive trukket ind i en akut alliancekrise. 513

For Syrien kan en ny konflikt samtidig skræmme investeringer væk og forsinke genopbygningen, netop som landets nye myndigheder forsøger at samle kontrollen efter Assad.

Angrebet passer også ind i Israels bredere sikkerhedslinje: at forhindre fjendtlige eller potentielt begrænsende militære kapaciteter i at blive permanent etableret i Syrien. Kritikere mener, at indenrigspolitiske hensyn kan tilskynde til markante styrkedemonstrationer, mens Israel fastholder, at beslutningen var baseret på efterretninger og var nødvendig for at afværge en fremtidig trussel. 1211

Det afgørende spørgsmål er fortsat ubesvaret: Der er ikke tilstrækkelige offentligt tilgængelige oplysninger til at fastslå, om Israels vurdering af en forestående tyrkisk indsættelse var korrekt. Derfor handler søndagens samtaler ikke kun om det allerede gennemførte angreb, men også om at forhindre, at den næste omstridte efterretning fører til en langt større krise.