Russisk skyggekrig i Europa: Sådan foregår de påståede sabotageaktioner

Det overordnede billede er en mulig gråzonekampagne: forstyrrende, men bevidst svær at knytte direkte til en stat. Målet skulle være at gøre det dyrere og mere besværligt at støtte Ukraine, samtidig med at NATO's reaktionsevne bliver afprøvet uden en åben militær konflikt.

Sådan skulle metoden fungere

Ifølge vestlige efterretningskilder bruger russisk militær efterretningstjeneste, GRU, i stigende grad lokale mellemled – herunder personer fra kriminelle miljøer – i stedet for at sende russiske operatører direkte til Europa. Rekruttering via Telegram og betaling i kryptovaluta kan adskille planlæggerne fra udførerne, gøre pengestrømme vanskeligere at følge og give Moskva mulighed for at benægte et direkte ansvar.

Tidligere rapportering har beskrevet rekrutterere, der tilbød kryptobetaling for overvågning, brandstiftelse og andre sabotagehandlinger i Europa. 3

Det er dog vigtigt at skelne mellem plausibel benægtelse og en automatisk undgåelse af NATO-traktatens artikel 5. Artikel 5 – bestemmelsen om kollektivt forsvar – udløses ikke mekanisk efter en bestemt type hændelse. Det er de allierede, der politisk vurderer, om et angreb skal betragtes som et væbnet angreb mod alliancen.

Tallinn: Brand ved Milrem Robotics

Natten til 15. august udbrød der brand i en bygning i Tallinn, som blev brugt af forsvarsvirksomheden Milrem Robotics. Estiske myndigheder har vurderet, at branden var forsætlig og planlagt, og tre mistænkte lettiske statsborgere er blevet tilbageholdt i Letland. Efterforskningen undersøger samtidig, om Rusland kan have stået bag. 4

Milrem fremstiller ubemandede landkøretøjer, som blandt andet bruges af Ukraine til evakuering, forsyning og minerydning. 4 Selve tilbageholdelserne og konstateringen af brandstiftelse er imidlertid ikke i sig selv bevis på, at den russiske stat har dirigeret aktionen.

Bulgarien og Italien: To eksplosioner på få dage

Den 10. august brød en brændstoflastbil ifølge lokale meldinger i brand ved EMCO's anlæg nær Belitsa i Bulgarien. Branden bredte sig til et ammunitionslager og udløste eksplosioner, hvorefter omkring 300 personer blev evakueret. 5

Tre dage senere ramte en eksplosion KNDS Ammo Italys fabrik i Colleferro sydøst for Rom, efter at der allerede var opstået brand på området. 6

Fabrikkernes mulige forbindelse til leverancer til Ukraine har gjort hændelserne politisk opsigtsvækkende. Men tidsmæssig nærhed og strategisk betydning er ikke det samme som dokumenteret sammenhæng. Industrielle ulykker eller andre interne årsager kan stadig være forklaringen. Italiens forsvarsminister Guido Crosetto sagde, at regeringen ikke havde set noget, der tydede på russisk ansvar for eksplosionen ved Colleferro. 2

På det foreliggende grundlag vil det derfor være uberettiget at omtale nogen af de to eksplosioner som bekræftet russisk sabotage.

NATO: Hård retorik, men ingen automatisk artikel 5

Udtalelser, der er blevet tillagt NATO's generalsekretær Mark Rutte, beskriver sabotage som "hensynsløs og farlig" og kræver et klart, hurtigt og beslutsomt svar. Det stemmer overens med NATO's bredere bekymring over sabotage, cyberangreb, signalforstyrrelser og skader på kritisk infrastruktur som dele af en samlet værktøjskasse for hybride trusler. 1

Den præcise ordlyd fra Rutte har dog ikke kunnet verificeres uafhængigt i det tilgængelige materiale. Det samme gælder vurderingen af, om de konkrete hændelser er koordinerede russiske operationer.

Den britiske cyberhændelse var ikke russisk

En separat hændelse handler om et lille britisk kraftværk, som ifølge rapporteringen blev lukket ned i fire dage i juli efter et cyberangreb udført af hackere med forbindelse til Iran. Den britiske regering beskrev hændelsen som begrænset og understregede, at Storbritanniens bredere energiforsyning aldrig var i fare. 7

Angrebet bør ikke fremstilles som en del af en dokumenteret russisk operation. Det illustrerer dog den samme strategiske sårbarhed: En afgrænset og benægtelig forstyrrelse kan få en langt større offentlig og politisk effekt end den fysiske skade tilsiger.

Hvad fortæller udviklingen?

Det vigtigste er ikke, at enhver brand, eksplosion eller driftsafbrydelse nødvendigvis er statssponsoreret sabotage. Det understøtter beviserne ikke. Den bredere udvikling er derimod, at europæiske lande oftere bliver udsat for trusler på tværs af flere områder – mod logistik, forsvarsindustri, kommunikation, energi og anden kritisk infrastruktur.

Det er netop de systemer, der understøtter NATO's afskrækkelse og Europas militære hjælp til Ukraine. Den sandsynlige effekt af en sådan kampagne er kumulativ: forsinkelser, ekstra omkostninger, dyrere sikkerhedsforanstaltninger, større usikkerhed og en løbende afprøvning af, hvor tøvende de allierede er med at placere ansvar og svare igen.

Det gør hybridkrig vanskelig at håndtere. Hver enkelt hændelse kan være for lille eller for tvetydig til at udløse en samlet militær reaktion – men mange små hændelser kan tilsammen lægge et betydeligt pres på Europas sikkerhed og politiske sammenhold.