Hvorfor Trumps NATO-allierede afviste Iran-krigen og en militær genåbning af Hormuzstrædet

Striden mellem Donald Trump og hans europæiske NATO-allierede handlede ikke kun om, hvorvidt Europa støttede fri sejlads. For Trump blev Italiens, Tysklands, Frankrigs og Storbritanniens afvisning af at deltage i USA's og Israels krig mod Iran eller medvirke til en militær genåbning af Hormuzstrædet et tegn på manglende allianceforpligtelse.

På NATO-topmødet i Ankara sagde Trump, at de europæiske lande var blevet testet. Han spurgte samtidig, hvorfor USA skulle fortsætte med at bruge enorme beløb på en alliance, hvis medlemmerne ikke ville stille sig bag Washington i en krise. 89

De europæiske regeringer trak imidlertid en klar grænse: De ville støtte sikker passage og diplomatiske løsninger, men ikke gøre den igangværende krig eller en amerikansk-ledet blokade af iranske havne til en NATO-operation. 21

Trumps kritik af Italien og Tyskland

Trump sagde, at Italien og Tyskland havde “svigtet os”, fordi de ikke ville støtte USA's kampagne mod Iran. Han beskrev beslutningen som en prøve på, om NATO-partnerne ville stå ved USA's side – ikke blot som en uenighed om én konkret maritim operation. 89

Han advarede også om, at NATO kunne få “en meget dårlig fremtid”, hvis allierede ikke reagerede positivt på hans krav om militær hjælp i Hormuzstrædet. Presset på de europæiske lande omfattede desuden trusler om at reducere USA's militære tilstedeværelse i Europa og gentagen kritik af lande, som Trump mente ikke bidrog nok til den fælles sikkerhed. 714

Italien blev det mest personlige stridspunkt. Premierminister Giorgia Meloni nægtede at lade italienske baser blive brugt til amerikanske militæroperationer i krigen mod Iran. Trump sagde, at det havde skadet forholdet mellem dem, selv om han samtidig kaldte hende en “sød person”. 15

Meloni fastholdt, at Italien havde fulgt en tydelig linje fra konfliktens begyndelse, og at hun ikke fortrød beslutningen. Hendes position afspejlede en opfattelse, som flere europæiske regeringer delte: At være engageret i den vestlige alliance er ikke det samme som at stille nationalt territorium eller nationale styrker til rådighed for en krig, der breder sig. 35

Tyskland og Storbritannien satte forskellige, men begrænsede rammer

Tyske embedsmænd afviste, at NATO skulle have en rolle i selve konflikten. Forsvarsminister Boris Pistorius sagde: “Det her er ikke vores krig; vi startede den ikke.” Berlin understregede i stedet behovet for diplomati og afviste militær deltagelse, mens kampene stod på.

Storbritannien indtog en mere aktiv, men stadig nøje afgrænset position. Premierminister Keir Starmer sagde, at London arbejdede sammen med partnere om en plan for at genåbne Hormuzstrædet, men at Storbritannien ikke ville blive trukket ind i den bredere krig. Det britiske bidrag blev beskrevet som fredeligt og defensivt og skulle afhænge af sikkerhedsforhold, der ikke gjorde missionen til en eskalerende kampoperation. 22

Frankrig fulgte en lignende linje. Præsident Emmanuel Macron havde sagt, at enhver fransk militær deltagelse skulle være “strengt defensiv”. Paris arbejdede derfor sammen med London om et særskilt maritimt initiativ i stedet for at forsøge at aktivere NATO som alliance. 417

Det betød ikke, at de europæiske lande ville yde USA ingen hjælp eller opgive sikkerheden til søs. Det betød, at de nægtede at betragte en valgfri militæroperation mod Iran som en automatisk NATO-forpligtelse. Netop den forskel er afgørende for at forstå konflikten.

NATO koordinerer – men leder ikke missionen

NATO's senere involvering har bevidst været begrænset. Supreme Headquarters Allied Powers Europe – NATO's militære hovedkvarter i Europa – var vært for en videokonference på forsvarschefniveau, hvor interesserede allierede drøftede mulige nationale bidrag til fri sejlads i Hormuzstrædet. NATO understregede, at mødet ikke etablerede en NATO-mission. 19

I praksis fungerer alliancen som forum og koordinator. De enkelte lande kan overveje egne bidrag, men operationen foregår ikke under NATO-kommando og bliver ikke præsenteret som en samlet allianceindsats. Reuters beskrev modellen som en måde at bruge NATO's koordinerende kapacitet på uden formelt at gøre missionen i farvandet til en allianceoperation.

Strukturen giver regeringerne mulighed for at drøfte eskorter, logistik og maritim sikkerhed, samtidig med at de fastholder deres politiske og juridiske indvendinger mod at deltage i krigen mod Iran.

Frankrig og Storbritannien bygger en separat maritim koalition

Frankrig og Storbritannien har arbejdet på en koalition af lande, der frivilligt vil beskytte den kommercielle skibsfart. Den foreslåede mission skal være defensiv og blandt andet bruge eskorter og andre tiltag for at skabe tryghed for rederierne og genoprette fri sejlads, når kampene er afsluttet eller sikkerhedsforholdene er blevet stabile. 2022

Initiativet har fået bred international opbakning. Frankrig og Storbritannien samlede 51 lande til et topmøde i april med fokus på fri sejlads, international ret, økonomisk stabilitet og energisikkerhed. 17

Tilgangen adskiller sig bevidst fra Trumps forslag om en blokade af iranske havne. NATO-allierede sagde, at de ikke ville støtte blokaden, men foretrak en indsats, der først skulle begynde, når de aktive kamphandlinger var afsluttet. 21

Derfor er Hormuzstrædet så vigtigt

Hormuzstrædet er et strategisk flaskehalsområde for energi og international skibsfart. Reuters har rapporteret, at omkring en femtedel af verdens olieforsyning normalt passerer gennem strædet. En længerevarende afbrydelse kan derfor påvirke energipriser, skibsfart, forsikringer og fragtmarkeder. 21

Krisen er samtidig præget af modstridende offentlige meldinger om, hvorvidt strædet reelt er åbent. Trump sagde, at skibstrafikken fungerede, mens Teheran fastholdt, at den iranske flådeblokade stadig var i kraft.

Usikkerheden har betydning, selv når skibe ikke bliver angrebet direkte. Rederier, forsikringsselskaber og energihandlere har brug for vished om, at fartøjer kan passere sikkert og forudsigeligt. En formel åbning er ikke nødvendigvis det samme som en stabil handelsrute.

Hvorfor Iran skal acceptere en varig løsning

En flådeeskorte kan beskytte enkelte skibe, men kan ikke alene skabe en holdbar ordning for sejladsen. Iran kontrollerer den ene side af farvandet og har fortsat mulighed for at true eller hindre trafikken. Diplomater vurderede derfor, at enhver varig maritim ordning kræver Teherans accept.

Det er årsagen til, at den europæiske plan lægger vægt på diplomati og forholdene efter konflikten. En tvungen genåbning uden en aftale med Iran kan blive endnu en front i krigen i stedet for et middel til at normalisere skibstrafikken. Reuters skrev, at Irans afvisning af det foreslåede initiativ gjorde et gennembrud usandsynligt.

Problemet er derfor lige så politisk som militært: De lande, der bliver bedt om at stille eskorter til rådighed, ønsker en afslutning på konflikten, mens Iran har afvist en ordning, som landet forbinder med den USA-ledede indsats.

Hvad striden fortæller om Trumps NATO-strategi

Konfrontationen om Hormuzstrædet viser Trumps bredere måde at lægge pres på allierede på. Han har behandlet afvisningen af amerikanske militæroperationer som tegn på utilstrækkelig alliance-loyalitet og brugt muligheden for mindre amerikansk støtte eller færre amerikanske tropper som politisk løftestang. 714

De europæiske regeringer har omvendt forsøgt at bevare samarbejdet uden at acceptere, at NATO skal deltage i enhver amerikansk operation. Deres budskab er ikke, at maritim sikkerhed er uvigtig. Det er, at NATO's ramme for kollektivt forsvar ikke automatisk bør omfatte en krig, der er startet uden for alliancens normale mandat.

Indtil videre er kompromiset derfor først og fremmest procedurelt – ikke strategisk. NATO kan hjælpe med at samle og koordinere samtaler, mens Frankrig, Storbritannien og andre villige lande udvikler en separat defensiv koalition. Om modellen kan genoprette den normale skibstrafik, afhænger mindre af, hvilket alliancenavn der står på missionen, end af en våbenhvile, troværdige sikkerhedsforhold og Irans vilje til at acceptere betingelserne.