Hvorfor beder Ron Wyden om en undersøgelse af FBI’s hackingværktøjer?

Den demokratiske senator Ron Wyden bad den 21. august 2026 USA’s Government Accountability Office (GAO) om en omfattende, ikke-klassificeret undersøgelse af, hvordan føderale myndigheder bruger hackingværktøjer og spyware mod amerikanere. GAO er den amerikanske kongres’ uafhængige revisions- og kontrolorgan.

Anmodningen skyldes ifølge Wyden et langvarigt problem med manglende gennemsigtighed: Myndighederne har anvendt meget indgribende digitale overvågningsværktøjer i årtier, men offentligheden og Kongressen mangler selv grundlæggende oplysninger om brugen, sikkerhedsforanstaltningerne og den juridiske kontrol. 712

Ingen årlige tal for hackingoperationer

Wyden fremhæver, at føderale myndigheder ikke offentliggør årlige statistikker over hackingoperationer. Det står i kontrast til mere traditionelle overvågningsmetoder som telefonaflytning samt såkaldte pen registers og trap-and-trace-ordrer, der kan registrere, hvem der kontaktes, og hvornår.

Det betyder, at offentligheden ikke ved, hvor ofte hackingværktøjerne bruges, hvorfor de tages i brug, hvor bredt operationerne rammer, eller hvilke afledte konsekvenser de kan have. 167

Wyden siger samtidig, at Justitsministeriet og FBI gentagne gange har afvist eller undladt at give Kongressen den større åbenhed, der er blevet efterspurgt. Derfor ønsker han, at GAO foretager en uafhængig gennemgang og udarbejder en offentlig rapport med konklusioner og anbefalinger. 712

Hvad skal GAO undersøge?

Wyden vil blandt andet have svar på:

• Hvor ofte og af hvilke grunde FBI, Drug Enforcement Administration (DEA), ICE’s Homeland Security Investigations og Secret Service bruger hackingværktøjer og spyware.
• Om ansatte nogensinde har anvendt værktøjerne uden tilladelse eller til private formål, og om de eksisterende tekniske kontroller og tilsyn effektivt kan forhindre misbrug.
• Hvordan værktøjerne anskaffes, opbevares og sikres mod tyveri eller læk.
• Om tilknyttede sikkerhedshuller bliver vurderet gennem den amerikanske proces, der afgør, om regeringen bør informere teknologivirksomheder, så fejlene kan blive rettet.
• Hvordan domstolene orienteres, når myndigheder søger om en kendelse til at hacke en enhed.
• Om dommerne får tilstrækkelige oplysninger om risikoen for, at ukendte eller uskyldige personer bliver ramt. 712

Det sidste punkt handler om, hvorvidt domstolene reelt kan vurdere værktøjernes tekniske muligheder og rækkevidde, før de godkender en operation. Wyden er bekymret for, at et indgreb i én mistænkts enhed også kan få adgang til data, der tilhører andre.

L3Harris-sagen viser risikoen ved læk

Senatoren peger også på en sikkerhedsrisiko uden for selve overvågningen. Den tidligere L3Harris-chef Peter Williams er ifølge omtalen blevet beskyldt for at stjæle og sælge avancerede værktøjer. Værktøjer af denne type kan, hvis de slipper ud af myndighedernes kontrol, blive brugt af udenlandske efterretningstjenester og kriminelle. 10

Sagen illustrerer dermed Wyden’s bekymring for, at regeringsudviklede eller regeringsindkøbte hackingkapaciteter ikke kun kan misbruges af ansatte, men også kan ende hos fjendtlige aktører gennem tyveri eller utilstrækkelig sikring.

Teknologien er gammel – kontrollen halter efter

Wyden placerer samtidig den aktuelle debat i en længere historisk sammenhæng. FBI’s dokumenterede brug af malware til at registrere tastetryk under efterforskningen af Philadelphia-mafiabossen Nicodemo S. Scarfo i 1999 viser, at føderale myndigheders digitale indtrængen ikke er et nyt fænomen. 712

Hans pointe er, at teknologien siden er blevet langt mere kraftfuld, uden at kravene til offentlig rapportering, sikkerhed og domstolskontrol nødvendigvis er fulgt med.

Kort sagt beder Wyden GAO om at undersøge, om myndighedernes brug af hacking og spyware er tilstrækkeligt begrænset og kontrolleret. Bekymringen gælder både privatliv og retssikkerhed – men også den nationale cybersikkerhed, hvis kraftige overvågningsværktøjer bliver stjålet, lækket eller håndteret uforsvarligt.