Klimaforandringer kan tredoble hvedeprisen, når tørken breder sig

Tørke på en mark i én verdensdel kan ende med at påvirke brødpriser og fødevaresikkerhed langt derfra. En international undersøgelse viser, at alvorlig vandmangel – på engelsk severe water scarcity (SWS) – kunne forklare omkring 74 procent af de årlige udsving i den globale hvedepris mellem 2000 og 2021. 8

Ved at bruge sammenhængen mellem vandmangel og priser anslår forskerne en gennemsnitlig global hvedepris på cirka 273 dollar pr. ton ved 2 graders global opvarmning og 364 dollar pr. ton ved 3 grader. Det sidste niveau svarer omtrent til tre gange den inflationskorrigerede globale hvedepris i 2010. 8

Det betyder ikke, at tørke alene bestemmer prisen på hvede. Energi- og gødningspriser, lagerbeholdninger, handelspolitik, krig og transportforstyrrelser spiller også en væsentlig rolle. Men resultaterne viser, hvorfor tørke bliver en global økonomisk risiko, når flere vigtige producent- eller eksportområder rammes samtidig.

Når tørken rammer flere hvederegioner på én gang

SWS-målet tager højde for både, hvor stort et område der er ramt, og hvor længe vandmanglen varer i den periode, hvor afgrøderne har brug for vand. Undersøgelsen fandt, at andelen af verdens hvedeareal med SWS fulgte udsvingene i den globale hvedepris usædvanligt tæt i perioden 2000–2021. 38

Historisk oplevede omkring 5 procent af verdens hvedeareal SWS i et gennemsnitsår. I særligt tørre år – blandt andet 2000, 2010, 2012 og 2020 – steg andelen til over 15 procent. 8

En tørke, der er begrænset til én region, kan i nogle tilfælde opvejes af gode høster andre steder. Men når tørken rammer flere områder samtidig, bliver der færre producenter til at kompensere for det tabte udbytte. Det gør importører og handlende mere sårbare over for et globalt forsyningschok.

Hvorfor hvede er særligt udsat

Hvede handles i stor udstrækning på tværs af landegrænser, og en forholdsvis koncentreret gruppe af eksportregioner leverer en stor del af den hvede, der handles internationalt. Hvis vandmangel rammer flere af disse regioner på samme tid, kan tab i produktionen hurtigt slå igennem på verdensmarkedsprisen og landenes udgifter til fødevareimport.

Transportens flaskehalse kan forværre situationen. Rusland og Ukraine står tilsammen for omkring en fjerdedel af den globalt handlede hvede og byg, mens omkring 40 procent af handelen med hvede og grovkorn er eksponeret mod de flaskehalse, der blev undersøgt i en analyse. 28

Undersøgelsen fandt en væsentligt stærkere sammenhæng mellem udbredt vandmangel og hvedepriser end mellem SWS og majspriser. For ris fandt forskerne ingen tilsvarende sammenhæng. Resultatet skal dog fortolkes med omtanke: Det dokumenterer en stærk statistisk sammenhæng, men ikke én enkelt, endeligt bevist forklaring på forskellene mellem afgrøderne. Hvedens globale handel og den koncentrerede forsyning fra store eksportområder er en mulig forklaring på den større prisfølsomhed. 3

Hvad kan 2 og 3 graders opvarmning betyde?

Forskerne anslår den gennemsnitlige globale hvedepris til cirka 273 dollar pr. ton ved 2 graders opvarmning og 364 dollar pr. ton ved 3 grader. Det højeste estimat er omtrent tre gange den inflationskorrigerede pris i 2010. 8

Der er tale om scenariebaserede beregninger, som bygger på den historiske sammenhæng mellem tørke og priser. Tallene er derfor ikke en præcis prognose for et bestemt år, og de viser ikke, at klimaforandringer er den eneste årsag til fremtidige prisstigninger.

En anden undersøgelse peger på en beslægtet risiko: Ved 2 graders opvarmning kan prisstigninger for forbrugerne, som i det nuværende klima statistisk ville forekomme cirka hvert 20. år, i stedet optræde omtrent hvert 17. år. 7 Hyppigere prishop vil især ramme husholdninger og lande, der bruger en stor del af deres budget eller valutaindtægter på importeret mad.

Op mod 60 procent af hvedearealet kan blive ramt samtidig

Tidligere klimafremskrivninger viser, at op mod 60 procent af nutidens hvedeareal kan blive udsat for samtidige episoder med alvorlig vandmangel ved århundredets udgang, hvis udledningerne fortsætter uden effektiv begrænsning. I dag er det tilsvarende niveau omkring 15 procent. 5

En klimastabilisering i tråd med Parisaftalen vil ifølge fremskrivningerne reducere risikoen betydeligt, men ikke fjerne den. De forventede påvirkninger vil stadig være større end under de nuværende forhold. 5

De 60 procent beskriver andelen af dyrkningsarealet, der kan blive udsat for samtidig vandmangel – ikke et sikkert tab på 60 procent af verdens hvedeproduktion. Det faktiske resultat vil også afhænge af plantesorter, kunstvanding, dyrkningsmetoder, tilpasning, handel og muligheden for at flytte produktionen.

Krig og transport lægger ekstra pres på markedet

Klimadrevet tørke er kun én af flere risici på hvedemarkedet. Krig og logistiske problemer kan skabe en tilsvarende forsyningsklemme, selv når høstforholdene ikke er den primære udfordring.

Nylige angreb på korninfrastruktur i Sortehavsregionen har forstyrret skibstransporten, øget risikoen for fødevaremangel hos store importører og presset priserne op. De toneangivende Chicago-hvedefutures var i den citerede rapport steget med mere end 17 procent siden begyndelsen af juli.

Kombinationen af klimachok og transportforstyrrelser er farligere end hver risiko for sig. Når tørke reducerer udbuddet, samtidig med at beskadigede havne eller begrænsede sejlruter gør det sværere at flytte kornet, får importørerne færre alternativer – og priserne kan reagere kraftigere.

Tørke er et internationalt fødevaresikkerhedsproblem

Undersøgelsens overordnede pointe er, at hvedetørke ikke kun bør behandles som en række lokale landbrugskriser. Når produktionen rammes flere steder på samme tid, kan chokket sprede sig gennem international handel, lagerbeholdninger, transportnetværk og forbrugerpriser.

Risikoen kræver derfor to parallelle indsatser: Udledningerne skal ned, så vandmanglen ikke forværres, og samfundene skal forberede sig på de forstyrrelser, som klimaforandringerne ikke længere kan undgås fuldstændigt.

Mere robust produktion, stabile handelsruter, tilstrækkelige lagre og støtte til lande, der er afhængige af fødevareimport, kan begrænse konsekvenserne af samtidige tørker. Evidensen taler for, at disse tiltag bør ses som en del af international markeds- og fødevaresikkerhedspolitik – ikke kun som tilpasning på den enkelte gård. 35