Hvad skete der i Sydlibanon i løbet af natten?

Rapporter fra Libanon beskriver nattens operation som en bred eskalation – ikke som ét enkeltstående angreb. Libanons statslige nyhedsbureau rapporterede om artilleribeskydning, luftangreb, kraftige eksplosioner og nedrivninger flere steder i den sydlige del af landet natten mellem 22. og 23. august. Bureauet bragte også en påstand om brug af fosforgranater, men den er ikke blevet uafhængigt bekræftet i de kilder, der er gennemgået. 68

Det blev der rapporteret om

De kraftigste meldinger om artilleribeskydning kom fra Mansouri, området omkring Bayt al-Sayyad og udkanten af Majdal Zoun. Libanesiske statsmedier rapporterede desuden om luftangreb nær Ali al-Taher-højderne og fortsat droneaktivitet over den vestlige og centrale del af Sydlibanon. 6910

Der blev meldt om omfattende eksplosioner og nedrivninger i Mansouri, Bayt al-Sayyad og Majdal Zoun. Lignende nedrivningsaktivitet blev rapporteret i Hadatha, Beit Yahoun og Aita al-Jabal, samtidig med at der ifølge meldingerne blev skudt med maskingeværer mod nærliggende dale. 1012

Bayt al-Sayyad blev beskrevet som særligt hårdt ramt. Flere rapporter, der citerer Libanons statslige nyhedsbureau, sagde, at boliger i hele byen var blevet omfattende beskadiget eller ødelagt. En beretning hævdede, at ingen huse var gået fri. Disse beskrivelser stammer fra libanesiske kilder og er ikke uafhængigt efterprøvet her. 81213

Hvad ved man om påstanden om fosforgranater?

Libanesiske statsmedier rapporterede, at der blev brugt fosforgranater i nogle af angrebene. Flere medier gentog påstanden og henviste blandt andet til områder nær Kfar Rumman, Ali al-Taher-højderne og andre dele af Sydlibanon. 6816

De tilgængelige kilder bekræfter dog ikke uafhængigt, hvilken type ammunition der blev brugt, præcis hvor den eventuelt blev anvendt, eller om et bestemt angreb udgjorde en overtrædelse af den humanitære folkeret. En juridisk vurdering vil blandt andet afhænge af målet, angrebets karakter, de trufne forholdsregler og konsekvenserne for civile.

Libanesiske myndigheder har samtidig fordømt det bredere mønster af angreb, indtrængen og nedrivninger som overtrædelser af international ret og den humanitære folkeret. Det er en politisk og juridisk anklage – ikke en domstolsafgørelse.

Hvordan passer angrebene ind i den større konflikt?

Nattens angreb fandt sted under en ustabil våbenhvileordning. En USA-mæglet aftale fra juni gjorde våbenhvilen betinget af et fuldstændigt stop for Hizbollahs beskydning og en tilbagetrækning af Hizbollah-aktivister fra området syd for Litani-floden. Her skulle den libanesiske hær have eksklusiv kontrol. 19

Ordningen var omstridt fra begyndelsen. Reuters rapporterede, at Hizbollah afviste planen, mens Israel fortsatte sine angreb og sagde, at landet ikke straks ville trække sig ud af Sydlibanon. Senere FN-rapportering fastslog, at overtrædelserne fortsatte trods meldinger om våbenhvile, og at Israels militære aktivitet i Libanon blev intensiveret.

Den seneste større eskalation kom efter drabet på to israelske soldater i Sydlibanon i begyndelsen af august. Det israelske militær sagde, at en sprængladning gik af i et område, hvor israelske styrker opererede. Israelske embedsmænd beskrev de efterfølgende angreb som et svar på det, de kaldte en overtrædelse af våbenhvilen begået af Hizbollah. 117

Nattens operation bør derfor ses som del af en bredere militær kampagne med luftangreb, artilleri, landoperationer, nedrivninger og ordrer om at forlade områder – ikke blot som en enkelt nat med gensidig beskydning.

De humanitære konsekvenser

De første meldinger fokuserede især på ødelagte eller beskadigede boliger og på risikoen for, at beboerne ikke kan vende hjem. Humanitære organisationer har advaret om, at fortsat beskydning, droneangreb og nedrivninger har gjort det umuligt for mange mennesker at vende tilbage, selv om der formelt stadig gælder våbenhvileordninger.

Reuters rapporterede, at Libanons sundhedsministerium pr. 15. august opgjorde dødstallet i Libanon til over 4.300 mennesker siden 2. marts. 18 En tidligere FN-opdatering om menneskerettighedssituationen oplyste, at mere end én million mennesker var blevet fordrevet i løbet af de første tre uger af den store eskalation i marts.

Tallene dækker den samlede konflikt og må ikke fremstilles som dødsfald eller fordrivelse, der alene skyldes nattens operation. Betydningen af de seneste nedrivninger er i stedet, at de føjer yderligere ødelæggelser af boliger og civil ejendom til en allerede alvorlig fordrivelseskrise.

Det er fortsat omstridt

Det overordnede billede med artilleribeskydning, luftangreb, eksplosioner og rapporterede nedrivninger tilskrives i den tilgængelige dækning gennemgående Libanons statslige nyhedsbureau og er blevet gengivet af flere regionale medier. Det præcise omfang af ødelæggelserne, identiteten på alle mål og påstanden om fosforgranater er mindre sikkert fastslået.

Der er også uenighed om, hvad våbenhvilen betyder. Israel har beskrevet sine operationer som svar på Hizbollahs aktivitet og som led i bestræbelserne på at fjerne gruppen fra området syd for Litani-floden. Libanesiske myndigheder og beboere har anklaget Israel for gentagne gange at tilsidesætte våbenhvilen og bevidst at ødelægge civil infrastruktur. 119

Den mest sikre konklusion på baggrund af de foreliggende oplysninger er derfor begrænset, men væsentlig: Sydlibanon oplevede endnu en rapporteret eskalation med flere former for militær magtanvendelse, omfattende skader på boligområder og alvorlige konsekvenser for civilbefolkningen. Samtidig kræver de centrale påstande om bestemte våbentyper og brud på folkeretten en uafhængig undersøgelse.