Nattens angreb fremstår ikke som en isoleret hændelse. Siden marts har rapporteringen beskrevet en voksende israelsk kampagne mod Hizbollah i det sydlige Libanon med luftangreb, angreb på boliger og infrastruktur samt ødelæggelser i byområder. The New York Times rapporterede, at Israel havde sagt, at landet planlagde at tage kontrol over libanesisk territorium syd for Litani-floden. Det har givet anledning til bekymring for en langvarig besættelse og omfattende fordrivelse.
Våbenhvilen fra juni har heller ikke sat en stopper for volden. Den 20. juni dræbte israelske angreb ifølge Libanons statslige nyhedsbureau mindst 20 mennesker. Israel sagde, at angrebene var et svar på raketild fra Hizbollah, og en israelsk militær embedsmand oplyste, at gruppen havde affyret mere end 50 projektiler mod israelske styrker i det sydlige Libanon. R
Israel har også henvist til angreb på landets soldater som begrundelse for at fortsætte operationerne. Reuters rapporterede i juni, at israelske angreb fulgte det, Israel beskrev som Hizbollah-angreb mod israelske styrker i området. R
Parterne beskriver derfor udviklingen fundamentalt forskelligt: Israel fremstiller operationerne som svar på Hizbollahs angreb og trusler mod israelske soldater, mens libanesiske myndigheder og beboere beskriver de fortsatte angreb, ødelæggelser og fordrivelser som krænkelser af Libanons suverænitet og våbenhvilen. De tilgængelige kilder dokumenterer disse positioner, men afgør ikke uafhængigt alle omstridte hændelser.
FN's fredsbevarende mission i Libanon, UNIFIL, har samtidig beskrevet en kraftig stigning i militær aktivitet. Missionen oplyste, at israelske styrker affyrede 455 projektiler mod det sydlige Libanon og krænkede libanesisk luftrum 97 gange fra fredag til søndag. Lørdag stod alene for 229 af projektilerne. N
Påstanden om fosforgranater under de seneste angreb stammer fra libanesisk statsmediedækning og bør derfor behandles som en påstand – ikke som et bekræftet fund. De leverede kilder indeholder ingen uafhængig verifikation af, at hvid fosfor blev brugt netop denne nat.
Der findes dog dokumentation for en tidligere hændelse. Human Rights Watch oplyste, at organisationen havde verificeret og geolokaliseret otte billeder, der viste artilleriaffyret hvid fosfor over et beboet område i Yohmor den 3. marts. Civilforsvarsarbejdere blev ifølge organisationen set håndtere brande i mindst to boliger og en bil. R
Det israelske militær sagde til Reuters, at det ikke kendte til og ikke kunne bekræfte, at granater med hvid fosfor var blevet anvendt. R
Den tidligere dokumentation er relevant baggrund, men kan ikke i sig selv bruges til at fremstille den nye påstand som bevist. Den mest præcise konklusion er derfor, at Human Rights Watch dokumenterede brug af hvid fosfor i Yohmor i marts, mens den rapporterede brug under de seneste natlige angreb fortsat er ubekræftet.
De samlede tal varierer efter dato og kilde og bør ikke lægges sammen. Den 10. juni citerede Reuters Libanons sundhedsministerium for, at næsten 3.700 mennesker var blevet dræbt i israelske angreb siden 2. marts, heraf 730 kvinder, børn eller sundhedsarbejdere. R
Den 27. juni citerede BBC tal fra det libanesiske sundhedsministerium på mindst 4.192 dræbte, over 11.600 sårede og mere end 1,2 millioner fordrevne siden den nuværende konfliktfase begyndte. B
Da tallene er opgjort på forskellige tidspunkter, og kilderne ikke indeholder én samlet, opdateret opgørelse efter de seneste natlige angreb, kan de ikke bruges til at beregne et sikkert samlet tabstal frem til nu.
For lørdagens seneste angreb er de tydeligste rapporterede tal mindst 11 dræbte og 19 sårede. Blandt de dræbte i Ansar var tre børn og to kvinder. BRA