Hvorfor presser seks EU-lande på for en fælles skat på olie- og energiselskabers ekstraordinære profitter?

Et forsøg på at flytte en del af regningen

Det fornyede pres for en fælles EU-skat på ekstraordinære profitter handler først og fremmest om leveomkostninger og oplevet retfærdighed på energimarkedet.

Tyskland, Italien, Østrig, Polen, Portugal og Spanien mener, at energiselskaber, der får større indtjening som følge af krisedrevne prisstigninger, bør bidrage til at afbøde presset på forbrugere og virksomheder. Pointen er, at en del af overskuddene ikke nødvendigvis skyldes nye investeringer eller øget produktion, men de markedsforstyrrelser, som konflikten med Iran og problemer med skibstrafikken gennem Hormuzstrædet har skabt. ^RA

I et fælles brev har ministrene bedt Irlands finansminister om at sætte en EU-dækkende ramme for beskatning af ekstraordinære profitter på dagsordenen for finansministermødet den 18.-19. september i Dublin. Polen er kommet med i initiativet, som i april begyndte med fem lande. ^RA

Frygt for en længerevarende energichok

Den umiddelbare bekymring er, at begrænsede leverancer af olie og gas kan holde brændstof- og energipriserne høje i længere tid. Det kan forstærke inflationen og ramme husholdninger samt mindre virksomheder hårdt.

En fælles EU-model skal samtidig mindske risikoen for et kludetæppe af nationale afgifter. Hvis hvert land udformer sin egen ordning, kan forskelle i satser og regler skabe konkurrenceforvridning mellem selskaber og markeder. ^AE

Store overskud har givet forslaget politisk kraft

Debatten er blevet skærpet af energiselskabernes rapporterede resultater. ExxonMobil oplyste et overskud på 14,53 milliarder dollar i april-juni, mere end dobbelt så meget som i samme kvartal året før. Chevron rapporterede 12,07 milliarder dollar, op fra 2,49 milliarder dollar året før. ^BD

En separat analyse anslog, at fem store vestlige olieselskaber samlet havde et overskud på omkring 48 milliarder dollar i andet kvartal. ^BD

Tallene bør dog sammenlignes med forsigtighed. Opgørelser på næsten 40 milliarder euro for seks selskaber og 17,9 milliarder euro i såkaldte ekstraordinære profitter for otte selskaber afhænger blandt andet af, hvilke virksomheder der tælles med, valutakurser, regnskabsmetode og definitionen af »ekstraordinært overskud«. En mere konservativ opgørelse anslår de EU-relaterede ekstraordinære profitter for otte selskaber til 7,5 milliarder euro i første halvdel af året. ^N

Portugal går forrest med en national model

Portugal har allerede bevæget sig fra politisk opbakning til konkret lovgivning. Landet har godkendt en midlertidig afgift på 33 procent af olieudvindings- og raffineringsselskabers ekstraordinære overskud i 2026. Afgiften gælder den del af overskuddet, der ligger mere end 20 procent over selskabernes gennemsnitlige overskud i 2024 og 2025. ^E

Den portugisiske ordning skal både skaffe midler og vise, at en målrettet model kan administreres i praksis.

En mulig EU-skabelon fra energikrisen i 2022

Landene peger på EU's midlertidige »solidaritetsbidrag«, som blev indført efter energikrisen i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i 2022, som mulig inspiration. Modellen beskatter profitter, der ligger over et historisk niveau, i en begrænset periode. Den er dermed ikke en generel skat på al indtjening i energisektoren.

Koalitionen ønsker også en analyse af raffinaderiernes avancer. Raffinering kan give store gevinster, selv når den råolie, der forarbejdes, er importeret. Europa-Parlamentet har tilsvarende peget på, at forsyningsbegrænsninger kan skabe ekstraordinære gevinster i energisektoren, og har nævnt et midlertidigt solidaritetsbidrag som en mulig løsning. ^G

Den største hindring er politisk

Det afgørende spørgsmål er ikke kun, om en sådan skat teknisk kan udformes, men om der kan skabes politisk enighed.

Europa-Kommissionen havde i april endnu ikke forpligtet sig til en afgift. Den sagde i stedet, at den overvejede målrettede krisetiltag. ^R Skattespørgsmål er generelt vanskelige at samle EU-landene om, og selv i Tyskland er regeringen splittet.

Finansminister Lars Klingbeil og Socialdemokratiet, SPD, støtter en drøftelse af en fælles EU-ramme. Det tyske konservative parti CDU er imod forslaget. ^E

Hvad sker der nu?

Forslaget forsøger at føre en del af de krisedrevne gevinster fra olie- og raffinaderisektoren tilbage til forbrugerbeskyttelse og energihjælp. Det har fået større opbakning, og Portugal har allerede skabt et nationalt eksempel.

Der findes dog endnu hverken en færdig EU-model eller en tilstrækkeligt bred politisk koalition til at sikre, at en fælles afgift bliver vedtaget.