Det gør brandslukningen til en operation med to spor. Brandfolkene skal både begrænse flammerne og undgå genstande, der kan være blottede, beskadigede eller opvarmede. I områder, hvor man kender til nedgravet ammunition, kan beredskabet derfor være nødt til at ændre taktikken eller vente på specialister i rydning af eksplosiver.

Frankrig: Mere end 400 granater fundet efter brandene i Gironde

Det tydeligste nyere eksempel kommer fra Le Porge i den franske region Gironde, efter omfattende brande hærgede det sydvestlige Frankrig. Specialister fra det civile beredskab fandt og fjernede mere end 400 granater og andre former for ammunition under en indsats mod eksplosiver. Beboere fortalte også om eksplosioner, som myndighederne mente kunne hænge sammen med gamle granater, der var blevet blotlagt eller påvirket af brandene.

Den større brand nær Bordeaux brændte omkring 420 kvadratkilometer og ødelagde 183 hjem. Det viser, hvorfor ueksploderet ammunition er en særlig vanskelig følgeskade: Den kan dukke op, når beboere vender tilbage til et allerede ødelagt område, og når oprydningen af landskabet begynder.

Belgien: Branden bevæger sig over tidligere kampterræn

En stor skovbrand brændte omkring 27-30 kvadratkilometer i Hautes Fagnes, et naturreservat i Liège-provinsen nær den tyske grænse. Omkring 600 personer i de nærliggende kommuner blev bedt om at evakuere, da vinden skiftede retning, og røgen bredte sig.

Landskabet er samtidig præget af 1900-tallets krige. Associated Press rapporterede om sporadiske detonationer i området, mens branden bevægede sig over terræn, der var knyttet til kampene under Anden Verdenskrig, blandt andet omkring Elsenborn.

For beredskabet gør kombinationen af ild, røg, svært terræn og mulig nedgravet ammunition den direkte adgang farligere. Selv når ingen brandfolk kommer til skade, kan truslen fra krigsmateriel begrænse, hvor mandskaberne kan arbejde, og hvordan de angriber branden.

Tyskland og Nederlandene: Kendte slagmarker komplicerer indsatsen

Også brande i Tyskland har ramt områder, hvor jorden stadig er forurenet af krigsammunition. Ved Gohrischheide i det østlige Tyskland stod brandfolk over for en skovbrand i terræn, der fortsat indeholder ammunition fra Anden Verdenskrig. Ved en anden brand nær den belgiske grænse nåede flammerne omkring 300 meter fra landsbyen Gey, mens ueksploderet ammunition vanskeliggjorde slukningsarbejdet.

I Nederlandene blev et hold specialister i bortskaffelse af bomber sendt ud for at undersøge en skov, der var truet af brand nær Limburg, hvor der foregik intense kampe i 1944. Indsatsen viser, hvordan en skovbrand kan udløse et oprydningsproblem, selv uden en detonation: Myndighederne må først afgøre, om blottede genstande er farlige, før brandfolk og beboere sikkert kan få adgang.

Hvor farlig er truslen?

Risikoen er reel, men den skal ikke forstås sådan, at enhver skovbrand vil udløse en kædereaktion af eksplosioner. Faren er koncentreret i områder med en kendt historie med bombardementer, militær aktivitet eller jordkampe, og den afhænger blandt andet af ammunitionens type, tilstand og placering.

De mest umiddelbare risici rammer:

• Brandfolk: Mandskaber kan møde blottet ammunition, mens de arbejder tæt på jorden – ofte i røg, mørke eller hurtigt skiftende brandforhold.
• Eksperter i eksplosivrydning: Specialister kan blive nødt til at undersøge eller fjerne genstande, der er blevet opvarmet, beskadiget eller gravet fri.
• Beboere, der vender hjem: Folk, der rydder haver, veje, skove eller brandskadede bygninger, kan finde genstande, som tidligere var skjult.
• Lokalsamfund og infrastruktur: Ammunition nær boliger, stier, landbrug, broer eller forsyningsnet kan føre til evakueringer, afspærringer eller kontrollerede sprængninger.

Indsatsen i Hautes Fagnes illustrerer forskellen mellem en alvorlig fare og en katastrofe med mange ofre: De rapporterede detonationer ændrede arbejdsforholdene, men belgiske myndigheder oplyste, at brandfolkene ikke var i fare under hændelserne.

Tørken afslører våben langt fra brandzonerne

Tørke kan blotlægge krigsmateriel, også hvor der ikke brænder. Når floderne falder, forsvinder det vand og sediment, der har skjult militært udstyr og ueksploderet ammunition. Meldinger fra flere steder i Europa har beskrevet, hvordan rester fra Anden Verdenskrig er dukket op i tørkeramte floder, blandt andet langs Donau og i Budapest.

Derfor beskriver forskere og analytikere udviklingen som en genaktivering af Europas begravede krigsarv. Klimaforandringerne har ikke skabt bomberne eller minerne. Men varmere og tørrere forhold kan gøre brande mere intense og få dem til at trænge dybere ned i jordlag, der tidligere har beskyttet ammunitionen. Samtidig afslører lav vandstand genstande på flodbunden.

Den historiske byrde ligger især i gamle slagmarker

Faren er ikke jævnt fordelt i Europa. Den er særligt vedvarende i områder, der blev udsat for omfattende bombardementer, skyttegravskrig, retræter eller langvarige jordkampe. Hautes Fagnes i Belgien og de tidligere slagmarker langs den belgisk-tyske grænse er aktuelle eksempler, mens de tilbagevendende fund i Frankrig indgår i et langt ældre mønster af krigsforurening.

For mennesker, der bor i eller nær disse landskaber, er arven derfor ikke kun historisk. En brand, tørke eller et byggeprojekt kan afdække genstande, som har ligget under jorden i årtier. Det ekstreme vejr gør disse fund mere sandsynlige netop på et tidspunkt, hvor beredskabet allerede er under pres.

Det gør brandslukningen til en operation med to spor. Brandfolkene skal både begrænse flammerne og undgå genstande, der kan være blottede, beskadigede eller opvarmede. I områder, hvor man kender til nedgravet ammunition, kan beredskabet derfor være nødt til at ændre taktikken eller vente på specialister i rydning af eksplosiver.

Frankrig: Mere end 400 granater fundet efter brandene i Gironde

Det tydeligste nyere eksempel kommer fra Le Porge i den franske region Gironde, efter omfattende brande hærgede det sydvestlige Frankrig. Specialister fra det civile beredskab fandt og fjernede mere end 400 granater og andre former for ammunition under en indsats mod eksplosiver. Beboere fortalte også om eksplosioner, som myndighederne mente kunne hænge sammen med gamle granater, der var blevet blotlagt eller påvirket af brandene.

Den større brand nær Bordeaux brændte omkring 420 kvadratkilometer og ødelagde 183 hjem. Det viser, hvorfor ueksploderet ammunition er en særlig vanskelig følgeskade: Den kan dukke op, når beboere vender tilbage til et allerede ødelagt område, og når oprydningen af landskabet begynder.

Belgien: Branden bevæger sig over tidligere kampterræn

En stor skovbrand brændte omkring 27-30 kvadratkilometer i Hautes Fagnes, et naturreservat i Liège-provinsen nær den tyske grænse. Omkring 600 personer i de nærliggende kommuner blev bedt om at evakuere, da vinden skiftede retning, og røgen bredte sig.

Landskabet er samtidig præget af 1900-tallets krige. Associated Press rapporterede om sporadiske detonationer i området, mens branden bevægede sig over terræn, der var knyttet til kampene under Anden Verdenskrig, blandt andet omkring Elsenborn.

For beredskabet gør kombinationen af ild, røg, svært terræn og mulig nedgravet ammunition den direkte adgang farligere. Selv når ingen brandfolk kommer til skade, kan truslen fra krigsmateriel begrænse, hvor mandskaberne kan arbejde, og hvordan de angriber branden.

Tyskland og Nederlandene: Kendte slagmarker komplicerer indsatsen

Også brande i Tyskland har ramt områder, hvor jorden stadig er forurenet af krigsammunition. Ved Gohrischheide i det østlige Tyskland stod brandfolk over for en skovbrand i terræn, der fortsat indeholder ammunition fra Anden Verdenskrig. Ved en anden brand nær den belgiske grænse nåede flammerne omkring 300 meter fra landsbyen Gey, mens ueksploderet ammunition vanskeliggjorde slukningsarbejdet.

I Nederlandene blev et hold specialister i bortskaffelse af bomber sendt ud for at undersøge en skov, der var truet af brand nær Limburg, hvor der foregik intense kampe i 1944. Indsatsen viser, hvordan en skovbrand kan udløse et oprydningsproblem, selv uden en detonation: Myndighederne må først afgøre, om blottede genstande er farlige, før brandfolk og beboere sikkert kan få adgang.

Hvor farlig er truslen?

Risikoen er reel, men den skal ikke forstås sådan, at enhver skovbrand vil udløse en kædereaktion af eksplosioner. Faren er koncentreret i områder med en kendt historie med bombardementer, militær aktivitet eller jordkampe, og den afhænger blandt andet af ammunitionens type, tilstand og placering.

De mest umiddelbare risici rammer:

• Brandfolk: Mandskaber kan møde blottet ammunition, mens de arbejder tæt på jorden – ofte i røg, mørke eller hurtigt skiftende brandforhold.
• Eksperter i eksplosivrydning: Specialister kan blive nødt til at undersøge eller fjerne genstande, der er blevet opvarmet, beskadiget eller gravet fri.
• Beboere, der vender hjem: Folk, der rydder haver, veje, skove eller brandskadede bygninger, kan finde genstande, som tidligere var skjult.
• Lokalsamfund og infrastruktur: Ammunition nær boliger, stier, landbrug, broer eller forsyningsnet kan føre til evakueringer, afspærringer eller kontrollerede sprængninger.

Indsatsen i Hautes Fagnes illustrerer forskellen mellem en alvorlig fare og en katastrofe med mange ofre: De rapporterede detonationer ændrede arbejdsforholdene, men belgiske myndigheder oplyste, at brandfolkene ikke var i fare under hændelserne.

Tørken afslører våben langt fra brandzonerne

Tørke kan blotlægge krigsmateriel, også hvor der ikke brænder. Når floderne falder, forsvinder det vand og sediment, der har skjult militært udstyr og ueksploderet ammunition. Meldinger fra flere steder i Europa har beskrevet, hvordan rester fra Anden Verdenskrig er dukket op i tørkeramte floder, blandt andet langs Donau og i Budapest.

Derfor beskriver forskere og analytikere udviklingen som en genaktivering af Europas begravede krigsarv. Klimaforandringerne har ikke skabt bomberne eller minerne. Men varmere og tørrere forhold kan gøre brande mere intense og få dem til at trænge dybere ned i jordlag, der tidligere har beskyttet ammunitionen. Samtidig afslører lav vandstand genstande på flodbunden.

Den historiske byrde ligger især i gamle slagmarker

Faren er ikke jævnt fordelt i Europa. Den er særligt vedvarende i områder, der blev udsat for omfattende bombardementer, skyttegravskrig, retræter eller langvarige jordkampe. Hautes Fagnes i Belgien og de tidligere slagmarker langs den belgisk-tyske grænse er aktuelle eksempler, mens de tilbagevendende fund i Frankrig indgår i et langt ældre mønster af krigsforurening.

For mennesker, der bor i eller nær disse landskaber, er arven derfor ikke kun historisk. En brand, tørke eller et byggeprojekt kan afdække genstande, som har ligget under jorden i årtier. Det ekstreme vejr gør disse fund mere sandsynlige netop på et tidspunkt, hvor beredskabet allerede er under pres.