Nordkorea truer Japan efter plan om rekordstort forsvarsbudget

Nordkorea har reageret voldsomt på Japans plan om at søge et rekordstort forsvarsbudget på 8,9 billioner yen i finansåret 2027. Pyongyang fremstiller ikke udbygningen som et almindeligt forsøg på at styrke afskrækkelsen, men som et tegn på, at Japan igen bevæger sig i militaristisk retning.

Den nordkoreanske ledelse beskylder Tokyo for at forberede en »angrebskrig« og siger, at det internationale samfund ikke vil acceptere den militære udvikling hos »efterkommerne af Japans krigsforbrydere«. Samtidig truer Pyongyang med at imødegå udviklingen med »samlet styrke«.

Pyongyangs konkrete anklager

Nordkoreas kritik retter sig mod flere dele af Japans planlagte oprustning:

• Rekordbevilling: Det japanske forsvarsministerium ventes at anmode om 8,9 billioner yen for finansåret 2027. Beløbet skal blandt andet finansiere længeretrækkende angrebskapacitet og andre avancerede militære systemer.

• Tomahawk-missiler: Pyongyang beskylder Japan for at anskaffe offensive våben, herunder amerikansk fremstillede Tomahawk-krydsermissiler. Nordkorea fremstiller samtidig udgifterne som uansvarlige krigsbevillinger, selv om Japans regering begrunder dem med et forværret regionalt sikkerhedsbillede.

• Statsgæld: Nordkoreansk retorik har også koblet oprustningen til Japans rekordstore statsgæld. Det foreliggende materiale dokumenterer dog ikke selv den præcise formulering eller de tal, Pyongkoreas regering henviser til. Påstanden bør derfor forstås som en del af Pyongyangs politiske angreb på Tokyo – ikke som en uafhængigt fastslået vurdering.

• Trussel om modsvar: Nordkorea fremstiller Japans militære opbygning som forberedelse til aggression og har varslet et omfattende modsvar »med samlet styrke«.

Allerede i begyndelsen af august kritiserede Kim Yo Jong, Kim Jong Uns indflydelsesrige søster, Japans test af et amerikansk Tomahawk-missil og landets voksende langtrækkende slagkraft. Hun sagde, at USA støtter Japans remilitarisering, og advarede om, at Nordkorea kunne tage »yderligere militære muligheder« i brug. Reuters-citerede analytikere vurderede, at udtalelsen også kunne bruges til at legitimere fremtidige nordkoreanske våbentests og militære programmer.

Hvad indeholder Japans oprustning?

Anmodningen for finansåret 2027 er det sidste år i Japans femårige forsvarsprogram på 43 billioner yen for perioden 2023-2027. Målet har været at bringe de forsvarsrelaterede udgifter op omkring 2 procent af bruttonationalproduktet i 2027. Japan har oprindeligt begrundet planen med behovet for større afskrækkelse over for blandt andet Kina og Nordkorea.

Blandt de planlagte projekter er udvikling af hypersoniske missiler, der kan affyres fra ubåde, langtrækkende angrebsdroner samt kunstig intelligens til kommando- og kontrolsystemer. Kapaciteterne skal give Japan bedre mulighed for at opdage, koordinere og ramme mål på større afstande – netop den udvikling, som Pyongyang bruger til at underbygge sin anklage om, at Japan bevæger sig fra et rent defensivt forsvar mod en mere offensiv militærprofil.

En påstand om, at premierminister Sanae Takaichi har fjernet alle udgiftslofter, synes derimod at blande forsvarsbudgettet sammen med den bredere budgetproces for finansåret 2027. Materialet understøtter, at Japan har oprettet en ny, ubegrænset kategori for »vækstinvesteringer«, men det er ikke tilstrækkeligt til at fastslå, at alle begrænsninger på forsvarsudgifter er blevet afskaffet.

Japan afviser Nordkoreas beskrivelse. Forsvarsminister Shinjiro Koizumi har kaldt det regionale sikkerhedsmiljø for det mest alvorlige og komplekse siden Anden Verdenskrig. Han har samtidig fremhævet, at samarbejdet mellem Japan, USA og Sydkorea skal bidrage til fred og stabilitet i regionen.

En reaktion i en mere usikker regional situation

Striden om Japans oprustning kommer samtidig med, at USA og Sydkorea har forkortet den årlige militærøvelse Ulchi Freedom Shield fra 11 til fem dage efter ønske fra Washington.

USA's præsident Donald Trump har begrundet beslutningen med, at øvelserne kunne sende et »upassende og fjendtligt« signal til Nordkorea. Samtidig har rapporter beskrevet, at Trump forsøger at få et møde med Kim Jong Un på plads allerede i efteråret.

Beslutningen har skabt usikkerhed i Sydkorea og rejst spørgsmål om både pålideligheden og betingelserne for USA's sikkerhedsgarantier. Sydkoreas regering har offentligt understreget, at alliancen med Washington fortsat er grundlaget for landets nationale sikkerhed.

For Pyongyang giver udviklingen mulighed for at fremme et fortælling om blokkonfrontation: en USA-ledet alliance mellem USA, Japan og Sydkorea på den ene side og Nordkorea, Kina og Rusland på den anden. Det foreliggende materiale dokumenterer imidlertid ikke, at Beijing og Pyongyang i fællesskab har vedtaget netop denne formulering som led i en koordineret kampagne.

Nordkoreas reaktion skal derfor ses som en blanding af sikkerhedspolitisk protest, propaganda og mulig forberedelse af et fremtidigt militært svar. Den konkrete trussel er, at Japan ikke længere blot bliver beskrevet som en amerikansk allieret, men som en voksende militær aktør, som Pyongyang siger, at landet vil være nødt til at imødegå.