Ukrainske myndigheder mente, at tidspunktet for det andet angreb viste, at beredskabsfolk bevidst blev bragt i fare. Zelenskyj fordømte angrebet som kynisk og planlagt, mens andre ukrainske embedsmænd beskrev det som en terrorhandling.
Det tilgængelige materiale dokumenterer imidlertid tydeligere den rapporterede tidsfølge end angribernes hensigt. Der forelå ikke en verificeret russisk redegørelse eller uafhængige beviser, der fastslår, at redningsfolk var det tilsigtede mål. Påstanden bør derfor omtales som en ukrainsk anklage – ikke som et endeligt fastslået faktum.
Angrebet ramte et travlt handelssted i Kryvyi Rih, som er Zelenskyjs hjemby. Meldinger beskrev en brand i komplekset, en fortsat eftersøgnings- og redningsindsats samt alvorligt sårede personer, der blev kørt på hospitalet.
Zelenskyj kaldte angrebet barbarisk og lovede, at Ukraine ville svare igen. Matthias Schmale, FN's humanitære koordinator i Ukraine, fordømte det, han beskrev som et dødeligt angreb på civile i et travlt indkøbscenter.
Der er ikke belæg i det tilgængelige materiale for, at FN's Sikkerhedsråd vedtog en særlig resolution eller traf en formel fælles beslutning som direkte reaktion på angrebet mod indkøbscentret. Omtalen i rapporter fra Sikkerhedsrådet henviste til hændelsen som en del af dagens medieberetninger om kamphandlingerne og bør ikke forveksles med en særskilt beslutning fra rådet.
Kaja Kallas, EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, kaldte angrebet et udtryk for Moskvas krigs “absolutte og totale fordærv” og beskrev det som “terror by design”. Hun sagde, at Rusland ønskede at gøre ukrainske byer ubeboelige.
Kallas oplyste også, at hun ville foreslå EU's mest vidtgående sanktionslister mod Rusland siden begyndelsen på den fuldskala krig. Ifølge rapporteringen skulle europæiske drøftelser desuden omfatte yderligere hjælp til Ukraines luft- og missilforsvar.
Der var tale om et forslag til en politisk reaktion – ikke om en allerede vedtaget sanktionspakke. Kilderne fastslår ikke det endelige omfang, tidspunktet eller gennemførelsen af eventuelle nye EU-tiltag.
Angrebet mod indkøbscentret fandt sted, mens Rusland fortsatte drone- og missilangreb mod ukrainske byer samt civil, kritisk og energirelateret infrastruktur. Meldinger tydede på, at angrebene fortsatte ind i den efterfølgende nat, hvilket peger på en vedvarende russisk luftoffensiv snarere end en isoleret hændelse.
Samtidig rapporterede Ukraine om langtrækkende angreb mod russiske energi- og logistikanlæg. Kyiv sagde, at det havde ramt Lukoils olieraffinaderi i Perm natten til den 21. august. Den følgende nat oplyste ukrainske styrker, at de også havde angrebet Novokuybysjevsk-olieraffinaderiet og et Ozon-logistikcenter i Samara-regionen.
Ukraine fremstiller disse operationer som et forsøg på at svække Ruslands militære og økonomiske kapacitet – blandt andet de energiindtægter og den logistik, som Kyiv siger understøtter krigen. Det fulde skadeomfang og eventuelle varige produktionsstop ved de enkelte mål var dog ikke uafhængigt bekræftet.
Hovedtrækkene står relativt klart: Et droneangreb i to bølger ramte et indkøbscenter i Kryvyi Rih, mange civile blev dræbt eller såret, og dødstallet steg, mens redningsarbejdet fortsatte.
Det vigtigste uafklarede spørgsmål handler om hensigten. Ukrainske myndigheder siger, at det andet angreb var udformet for at ramme eller bringe redningsfolk i fare, men det tilgængelige materiale bekræfter tidsforløbet mere sikkert, end det beviser motivet. Også antallet af dræbte og sårede varierede i de første meldinger, så tallene bør knyttes til det konkrete tidspunkt, de blev rapporteret – og ikke nødvendigvis fremstilles som endelige.