Regeringens regler fungerede derfor som en kortsigtet anti-hamstringsforanstaltning: Efterspørgslen ved pumperne blev dæmpet, mens distributørerne forsøgte at genoprette leverancerne. Påstanden om, at begrænsningerne blev ophævet i slutningen af maj, kan ikke bekræftes af det stærkeste kildemateriale her og bør derfor betragtes som udokumenteret.
Den bredere europæiske prisstigning var ikke kun et spørgsmål om råolie. Den ramte i høj grad raffinaderierne – altså den del af energikæden, hvor råolie bliver til diesel, benzin og andre brændstoffer.
Amerikansk-israelske angreb på Iran og Irans gengældelse forstyrrede trafikken gennem Hormuzstrædet, en afgørende rute for både råolie og raffinerede produkter. Strømmen gennem strædet faldt fra omkring 18 millioner tønder om dagen før krigen til 4,8 millioner i juli og cirka 2 millioner om dagen i begyndelsen af august.
Samtidig lå raffinaderiernes produktion i Mellemøsten anslået 2,9 millioner tønder om dagen under niveauet før krigen i andet kvartal. I tredje kvartal blev der forventet et yderligere underskud på 2,2 millioner tønder dagligt. Ukrainske angreb pressede desuden den russiske raffinering ned mod det laveste niveau i næsten to årtier.
Det fjernede udbud af diesel og benzin på et tidspunkt, hvor det var vanskeligt og dyrt at hente erstatningsforsyninger andre steder fra. De europæiske dieselpriser steg med mere end 70 procent siden krigens begyndelse, mens merprisen på gasolie i forhold til Brent-olie nåede rekordniveauer.
Det er derfor muligt, at råolieprisen falder, samtidig med at diesel ved pumpen bliver dyrere. Raffinaderinedbrud, begrænset skibstrafik og lave lagre kan holde priserne på raffinerede produkter høje, selv når råolieprisen bevæger sig den anden vej.
USA’s energiinformationsmyndighed EIA forventede, at Brent-olie i gennemsnit ville koste 103 dollar pr. tønde i andet kvartal 2026, før prisen faldt til 70 dollar i fjerde kvartal. Prognosen illustrerer, hvor omskiftelig råolieprisen er – og hvorfor den ikke alene kan bruges til at forklare prisen på diesel og benzin.
Forbrugerne i Europa mærkede fortsat prispresset. Kroatiens officielle EU-dokumentation angav dieselprisen til 1,88 euro pr. liter den 30. marts, mens markedsdata fra midten af august placerede den omkring 1,835 euro. Det stemmer omtrent overens med en pris på cirka 1,86 euro pr. liter. I Moldova nåede den regulerede dieselpris omkring 1,62 euro pr. liter i slutningen af juli efter endnu en forhøjelse.
Risikoen for en langvarig krise skyldes, at raffinaderier, eksportterminaler og sejlruter ikke nødvendigvis kan genoprettes, blot fordi kampene stopper. Fortsatte forstyrrelser i Hormuzstrædet, skader på infrastruktur i Golfen, lavere russisk raffinering og mangel på tankskibe kan holde markedet stramt.
Sommerens varme kan desuden begrænse produktionen fra termiske og atomkraftværker og dermed øge behovet for elproduktion baseret på gas og olie. Analytikere ser derfor en mulig periode på flere år med høje raffinaderimarginaler og brændstofpriser. Hvor længe presset varer, afhænger dog især af krigens udvikling, genopbygningen af infrastrukturen, Kinas raffinaderiproduktion og adgangen til skibsruterne.