Det betyder ikke, at alle MSCA-forskere følger samme spor. Programmet garanterer hverken en stilling i erhvervslivet, en startup eller en offentlig ansættelse. Dets dybere bidrag er at gøre flere karriereveje synlige og troværdige som former for forskningsmæssig succes.
Den moderne forsker kan bevæge sig mellem universitetsforskning, privat innovation, folkesundhed, politik og iværksætteri uden at opgive sin faglige identitet. I praksis kan sådanne skift være med til at bringe videnskabelige metoder ud til nye miljøer og målgrupper.
MSCA’s fokus på samarbejde mellem sektorer understøtter denne bevægelighed ved at kombinere forskeruddannelse med samarbejde og kompetenceudvikling. Modellen afspejler også, at store udfordringer – især inden for sundhed, teknologi og offentlig politik – ofte kræver mennesker, der kan oversætte mellem tekniske og institutionelle verdener.
En karriere på tværs af sektorer er derfor ikke nødvendigvis et farvel til forskningen. Den kan være en anden måde at udvide forskningens rækkevidde på – til produkter, tjenester, dokumentation, offentlige beslutninger og praktisk gennemførelse.
Dr. Ornela Bardhi er et tydeligt eksempel på denne bredere karrieremodel. Hendes industrielle MSCA-ph.d. handlede om anvendelsen af kunstig intelligens i medicin, specifikt kræft, og omfattede forskning i flere lande.
Siden har hun arbejdet på tværs af flere miljøer:
Hendes karriere forbinder anvendt kunstig intelligens, sundhed, iværksætteri, myndigheder og erhvervsliv. Den viser også, hvorfor mobilitet kan være mere end et geografisk skift. Når forskere bevæger sig mellem lande og institutioner, møder de andre problemstillinger, samarbejdspartnere og måder at anvende evidens på. De erfaringer kan senere blive afgørende i roller uden for den traditionelle universitetsstilling.
MSCA’s udvikling gennem 30 år peger på en varig ændring i måden, forskningstalenter udvikles og anerkendes på. International mobilitet er stadig et kendetegn, men den indgår nu i en større ramme med kompetencer, netværk, tværfagligt arbejde og samarbejde med ikke-akademiske partnere.
Bardhis karriere skal ses som en illustration – ikke som en universel opskrift. Ikke alle forskere bliver iværksættere, rådgivere for politikere eller dataledere i en virksomhed. Men hendes vej viser programmets bredere arv: Forskningsmæssig ekspertise kan fastholdes på tværs af institutionelle grænser, og en succesfuld forskerkarriere kan være international, ikke-lineær og tæt forbundet med virkelige samfundsresultater.