Delstaterne hævder, at Meta brugte funktioner med fokus på brugerengagement til at holde børn og teenagere online i længere tid. Uendeligt rul er et centralt eksempel: I stedet for at brugeren aktivt skal vælge, om vedkommende vil fortsætte, leverer funktionen hele tiden nyt indhold.
Anklagerne lyder, at Meta kendte til bekymringer om overdreven brug og unges trivsel, men fortsatte med at prioritere brugernes opmærksomhed og annonceindtægter.
Delstaterne kobler denne produktstrategi til rapporterede risici som angst, depression, problemer med kropsopfattelsen og selvmordstanker eller -adfærd. Det er påstande, som delstaterne fremfører i retssagen – ikke fastslåede konklusioner om, at Meta juridisk er blevet kendt ansvarlig for at have forårsaget disse forhold.
Koalitionen hævder også, at Meta forsikrede forældre og offentligheden om, at tjenesterne var sikre for unge brugere, samtidig med at virksomheden skjulte eller bagatelliserede oplysninger om mulige skadevirkninger. Delstaterne mener, at disse udtalelser var i strid med reglerne om forbrugerbeskyttelse.
Meta afviser, at virksomheden bevidst forsøgte at gøre børn afhængige eller vildlede offentligheden. Forsvaret fremhæver Metas værktøjer til beskyttelse af unge og bestrider delstaternes fortolkning af virksomhedens handlinger.
Delstaterne hævder, at Meta indsamlede og brugte personoplysninger om børn i strid med den amerikanske føderale lov Children’s Online Privacy Protection Act, kendt som COPPA, samt tilsvarende delstatslove. Privatlivskravene fokuserer især på data om børn under 13 år og på, om den nødvendige forældresamtykke blev indhentet.
Sagen handler ikke kun om en mulig økonomisk straf. Delstaterne beder om et landsdækkende retsligt påbud, der skal tvinge Meta til at ændre Facebook og Instagram for yngre brugere. Kravene omfatter blandt andet:
Det præcise omfang af et eventuelt påbud vil afhænge af dommerens vurdering af sagen og af, hvilken løsning retten finder passende. De øvrige 25 delstater i koalitionen forventes at føre deres krav i senere retssager i stedet for at fremlægge dem alle i den nuværende retssag.
Meta har oplyst, at den teoretiske maksimale eksponering kan nå omkring 1,4 billioner dollar. Delstaterne har tilkendegivet, at et beløb tættere på 200 milliarder dollar er mere realistisk, men der er endnu ikke fastsat nogen endelig sum. Det er dommeren – ikke overskriften med det højeste beløb – der i givet fald skal afgøre størrelsen på de civilretlige bøder.
Forskellen er væsentlig. Tallet på 1,4 billioner dollar beskriver Metas vurdering af den maksimale risiko under de rejste krav, mens det lavere beløb afspejler delstaternes vurdering af, hvad de reelt kan tænkes at kræve. Sagen kan derfor ende med en langt mindre bøde, ingen økonomisk straf eller et forlig. De foreliggende oplysninger fastslår ikke, hvordan sagen ender.
En økonomisk dom vil være en alvorlig konsekvens for Meta, men et landsdækkende påbud kan blive langt mere synligt for brugerne. Krav om alderskontrol, forældresamtykke eller ændringer af anbefalinger og scroll-funktioner kan tvinge Meta til at redesigne dele af Facebook og Instagram i stedet for blot at betale erstatning.
Retssagen finder sted samtidig med en bredere bølge af amerikanske søgsmål om påståede skadevirkninger for unge på sociale medier. I en separat sag i New Mexico beordrede en delstatsdomstol Meta til at betale 567 millioner dollar og indføre beskyttende tiltag for unge brugere i delstaten. Den afgørelse afgør dog ikke den føderale sag, der nu behandles.
Juryen afgiver en vejledende kendelse. Den føderale dommer skal derefter tage stilling til, om Meta er ansvarlig under de krav, der behandles, og i givet fald om virksomheden skal betale civilretlige bøder eller ændre platformene.
Indtil disse afgørelser foreligger, bør anklagerne ikke behandles som fastslåede fakta. Det centrale spørgsmål er, om Metas produktdesign, offentlige udtalelser og datapraksis overtrådte de love, delstaterne henviser til – og hvilken sanktion der i så fald vil være rimelig.
Delstaterne hævder, at Meta brugte funktioner med fokus på brugerengagement til at holde børn og teenagere online i længere tid. Uendeligt rul er et centralt eksempel: I stedet for at brugeren aktivt skal vælge, om vedkommende vil fortsætte, leverer funktionen hele tiden nyt indhold.
Anklagerne lyder, at Meta kendte til bekymringer om overdreven brug og unges trivsel, men fortsatte med at prioritere brugernes opmærksomhed og annonceindtægter.
Delstaterne kobler denne produktstrategi til rapporterede risici som angst, depression, problemer med kropsopfattelsen og selvmordstanker eller -adfærd. Det er påstande, som delstaterne fremfører i retssagen – ikke fastslåede konklusioner om, at Meta juridisk er blevet kendt ansvarlig for at have forårsaget disse forhold.
Koalitionen hævder også, at Meta forsikrede forældre og offentligheden om, at tjenesterne var sikre for unge brugere, samtidig med at virksomheden skjulte eller bagatelliserede oplysninger om mulige skadevirkninger. Delstaterne mener, at disse udtalelser var i strid med reglerne om forbrugerbeskyttelse.
Meta afviser, at virksomheden bevidst forsøgte at gøre børn afhængige eller vildlede offentligheden. Forsvaret fremhæver Metas værktøjer til beskyttelse af unge og bestrider delstaternes fortolkning af virksomhedens handlinger.
Delstaterne hævder, at Meta indsamlede og brugte personoplysninger om børn i strid med den amerikanske føderale lov Children’s Online Privacy Protection Act, kendt som COPPA, samt tilsvarende delstatslove. Privatlivskravene fokuserer især på data om børn under 13 år og på, om den nødvendige forældresamtykke blev indhentet.
Sagen handler ikke kun om en mulig økonomisk straf. Delstaterne beder om et landsdækkende retsligt påbud, der skal tvinge Meta til at ændre Facebook og Instagram for yngre brugere. Kravene omfatter blandt andet:
Det præcise omfang af et eventuelt påbud vil afhænge af dommerens vurdering af sagen og af, hvilken løsning retten finder passende. De øvrige 25 delstater i koalitionen forventes at føre deres krav i senere retssager i stedet for at fremlægge dem alle i den nuværende retssag.
Meta har oplyst, at den teoretiske maksimale eksponering kan nå omkring 1,4 billioner dollar. Delstaterne har tilkendegivet, at et beløb tættere på 200 milliarder dollar er mere realistisk, men der er endnu ikke fastsat nogen endelig sum. Det er dommeren – ikke overskriften med det højeste beløb – der i givet fald skal afgøre størrelsen på de civilretlige bøder.
Forskellen er væsentlig. Tallet på 1,4 billioner dollar beskriver Metas vurdering af den maksimale risiko under de rejste krav, mens det lavere beløb afspejler delstaternes vurdering af, hvad de reelt kan tænkes at kræve. Sagen kan derfor ende med en langt mindre bøde, ingen økonomisk straf eller et forlig. De foreliggende oplysninger fastslår ikke, hvordan sagen ender.
En økonomisk dom vil være en alvorlig konsekvens for Meta, men et landsdækkende påbud kan blive langt mere synligt for brugerne. Krav om alderskontrol, forældresamtykke eller ændringer af anbefalinger og scroll-funktioner kan tvinge Meta til at redesigne dele af Facebook og Instagram i stedet for blot at betale erstatning.
Retssagen finder sted samtidig med en bredere bølge af amerikanske søgsmål om påståede skadevirkninger for unge på sociale medier. I en separat sag i New Mexico beordrede en delstatsdomstol Meta til at betale 567 millioner dollar og indføre beskyttende tiltag for unge brugere i delstaten. Den afgørelse afgør dog ikke den føderale sag, der nu behandles.
Juryen afgiver en vejledende kendelse. Den føderale dommer skal derefter tage stilling til, om Meta er ansvarlig under de krav, der behandles, og i givet fald om virksomheden skal betale civilretlige bøder eller ændre platformene.
Indtil disse afgørelser foreligger, bør anklagerne ikke behandles som fastslåede fakta. Det centrale spørgsmål er, om Metas produktdesign, offentlige udtalelser og datapraksis overtrådte de love, delstaterne henviser til – og hvilken sanktion der i så fald vil være rimelig.