PMI på 52,1 giver eurozonen medvind, men inflationen komplicerer ECB’s næste træk

Servicesektoren accelererede ikke, men holdt niveauet. Det foreløbige PMI for servicesektoren lå på 51,7, så industrien var den klareste kilde til nyt momentum i august.

Tyskland trak op – Frankrig trak ned

Det samlede tal for euroområdet skjuler en markant forskel mellem de to største økonomier. Tyskland var den vigtigste bidragyder til industriens comeback og oplevede den kraftigste vækst i fabrikssektoren siden januar 2022.

Frankrig var den svagere modpol. Aktiviteten blev ramt af forstyrrelser relateret til hedebølgen, og landets opsving var betydeligt mere afdæmpet end Tysklands. Forskellen viser, hvorfor eurozonens samlede PMI ikke bør læses som tegn på et ensartet opsving: Tysklands stærkere industri løftede gennemsnittet, mens forholdene fortsat var vanskeligere andre steder.

Efterspørgslen blev bedre, men virksomhederne blev mere usikre

Stigningen i de samlede nye ordrer var et positivt tegn. Flere ordrer, fornyet eksportvækst og nye ansættelser i industrien peger på en forbedring i efterspørgslen – ikke blot på midlertidig aktivitet, fordi virksomhederne rydder op i gamle ordrebøger.

Virksomhederne rapporterede dog fortsat om risici fra forstyrrelser i forsyningskæderne og høje energiomkostninger som følge af konflikten i Mellemøsten. Erhvervstilliden faldt, mens virksomhederne forholdt sig til usikkerhed om konflikten, handel, forsyninger og fremtidige energiregninger. Stigningen i inputomkostninger aftog i august, men var stadig kraftig og klart højere end før konflikten.

Det er opsvingets centrale spænding: Ordrerne blev bedre, men virksomhederne var mindre sikre på, at fremgangen kunne fortsætte, hvis energipriserne og de logistiske problemer blev ved med at presse økonomien.

Lavere prispres i PMI-tallene – men højere inflation i økonomien

PMI-undersøgelsen gav en vis lettelse på kort sigt. Stigningen i virksomhedernes inputomkostninger aftog til det laveste niveau siden februar, selv om presset fortsat var højt. Det kan mindske risikoen for, at opsvinget straks udløser en ny bred inflationsbølge.

Det bredere inflationsbillede var mindre betryggende. Den samlede inflation i euroområdet steg til 2,9 procent i juli fra 2,8 procent i juni, mens energiinflationen accelererede til 10,0 procent fra 8,5 procent. Også serviceinflationen steg til 3,3 procent.

ECB’s prognoser fra juni havde allerede advaret om, at den samlede inflation kunne toppe omkring 3,4 procent i tredje og fjerde kvartal af 2026, drevet af højere energiinflation som følge af konflikten i Mellemøsten.

For Den Europæiske Centralbank – ECB – er signalet derfor blandet. PMI-tallene viser, at efterspørgsel og produktion kan modstå strammere finansielle vilkår. Men energidrevet inflation kan holde prisstigningerne over ECB’s mål på 2 procent i længere tid.

Hvad betyder PMI-tallene for en mulig renteforhøjelse i september?

August-tallene styrker argumentet for endnu en ECB-renteforhøjelse i september på tre punkter:

1. Økonomien voksede i stedet for at skrumpe. Et samlet PMI på 52,1 peger på fortsat vækst i den private sektor, og undersøgelsen indikerer en BNP-vækst på omkring 0,3 procent fra kvartal til kvartal i tredje kvartal.
2. Industrien fik tydeligt mere fart på. Stærkere produktion, nye ordrer, eksport og beskæftigelse mindsker den umiddelbare risiko for, at en renteforhøjelse sender eurozonen ud i recession.
3. Inflationen ligger fortsat over målet. Inflationen på 2,9 procent i juli og energiinflationen på 10,0 procent viser, at ECB igen står over for en risiko for højere priser – især hvis energiregningen breder sig til servicesektoren og lønningerne.

PMI-tallene gør dog ikke en langvarig stramningsperiode uundgåelig. Tilliden faldt, forsyningskæderne er fortsat sårbare, energiomkostningerne er høje, og Frankrigs udvikling var markant svagere. Den mest forsigtige fortolkning er derfor, at en robust aktivitet giver ECB plads til endnu en forhøjelse, mens det ujævne opsving taler for at genoverveje kursen bagefter.

Konklusionen

Augusts foreløbige PMI-tal viste et mere bredt funderet, men stadig skrøbeligt opsving i eurozonen. Det samlede indeks nåede 52,1, industrien voksede i det hurtigste tempo i mere end fire år, Tyskland stod for en stor del af den industrielle fremgang, og nye ordrer og eksport udviklede sig mere positivt.

Samtidig er opsvinget ikke jævnt fordelt, erhvervstilliden er svækket, og inflationen ligger fortsat langt over ECB’s mål. Det gør en renteforhøjelse i september mere sandsynlig, men taler også for, at centralbanken bør vurdere den videre kurs nøje i stedet for automatisk at regne med flere rentestigninger.