Hvad er Chang’e 7 – og hvorfor er missionen så ambitiøs?

Chang’e 7 er Kinas kommende ubemandede mission til Månens sydpol. Hovedopgaven er at finde ud af, om der findes vandis, som potentielt kan nås, i permanent mørklagte områder nær Shackleton-krateret – et område, hvor sollys næsten aldrig trænger ned.

Opsendelsen er planlagt til 24. august 2026 fra Wenchang Space Launch Site på Hainan med en Long March 5-raket. Efter opsendelsen ventes fartøjet at bruge omkring seks dage på at nå månen, mens landingen efter planen skal finde sted senere på året.

Fire forskellige systemer – én krævende opgave

Chang’e 7 består af en orbiter, en lander, en rover og en lille hoppende sonde. Nogle omtaler missionen som en mission med fem elementer, fordi de internationale videnskabelige instrumenter også fremhæves særskilt, men de centrale rumfartøjstyper er disse fire.

Landeren skal forsøge at nå den belyste rand af Shackleton-krateret. Herfra kan missionen undersøge terræn tæt på de permanent mørklagte dele af krateret, hvor temperaturerne er blandt de laveste i Solsystemet.

Derfor er den hoppende sonde vigtig

En almindelig rover med hjul kan have svært ved at bevæge sig sikkert ned i de dybe månekratere. Terrænet kan være stejlt, ekstremt koldt og næsten helt uden lys. Den lille sonde skal i stedet kunne bevæge sig ved hjælp af kontrollerede, støddæmpede hop og dermed nå områder, som en traditionel rover ikke nødvendigvis kan udforske.

Orbiteren, landeren, roveren og hopperen skal supplere hinanden med både fjernmålinger og målinger direkte på overfladen. Tilsammen skal de hjælpe forskerne med at kortlægge is og andre flygtige stoffer – materialer, der let fordamper under normale forhold.

Internationale instrumenter om bord

Selv om Chang’e 7 er en kinesisk mission, bidrager forskere og institutioner fra flere lande og fra International Lunar Observatory Association med videnskabelige instrumenter. Kina oplyser, at bidragene kommer fra blandt andre Egypten, Bahrain, Italien, Rusland, Schweiz og Thailand.

Blandt instrumenterne er italienske laserreflektorer, der skal bruges til præcise målinger af Månens overflade og til navigationsformål. Et russisk instrument skal undersøge månestøv og det elektriske miljø tæt på overfladen. Missionen medbringer også et astronomisk teleskop, som skal foretage observationer fra Månen.

Et forstadie til Kinas større måneplaner

Chang’e 7 handler ikke kun om at finde is. Missionen skal også fungere som rekognoscering for Kinas planlagte International Lunar Research Station – en fremtidig forskningsstation på Månen.

Den næste mission, Chang’e 8, er målrettet omkring 2028 og skal blandt andet afprøve teknologier til at udnytte lokale ressourcer og bygge infrastruktur på Månen. Tilsammen indgår missionerne i Kinas erklærede mål om at gennemføre en bemandet månelanding inden 2030.

Er det den mest ambitiøse månemission nogensinde?

Chang’e 7 bliver efter planen Kinas hidtil teknisk mest komplekse månemission. Den skal koordinere systemer i kredsløb, på overfladen og i bevægelse gennem vanskeligt polarterræn – samtidig med at lysforhold, kulde, kommunikation og den præcise fordeling af is skaber betydelige udfordringer.

Beskrivelsen af missionen som den mest ambitiøse robotmission til Månen nogensinde er dog en vurdering, ikke en fastslået videnskabelig kendsgerning. Det, der gør Chang’e 7 særligt bemærkelsesværdig, er kombinationen af kredsløbsobservationer, landing, kørsel og hoppen i et område, hvor fremtidige robotter og astronauter også forventes at skulle arbejde.

En succesfuld mission vil derfor ikke blot give ny viden om mulig vandis. Den vil også være en praktisk prøve på, hvordan Kina kan operere ved Månens sydpol – et centralt mål for den næste generation af måneekspeditioner.

Opsendelsen som folkefest

Chang’e 7 bliver opsendt fra Wenchang, hvor raketopsendelser i stigende grad er blevet en del af både turisme og populærkultur. Reuters har tidligere rapporteret om tusindvis af mennesker, der samles på Hainans strande for at se raketter lette. Rumtemaet går også igen i turistattraktioner, blandt andet gennem astronautdragter til udlejning og astronautmotiver i kulturelle centre.