Højere renter, dyrere olie og inflation pressede de asiatiske markeder

Asiatiske aktier åbnede bredt lavere fredag 21. august, efter at investorerne havde reageret på Wall Streets fald dagen før og en ny stigning i de lange amerikanske statsrenter. Bevægelsen afspejlede ikke ét enkelt chok i Asien, men en global revurdering af risiko: dyrere finansiering, høje oliepriser og fortsat usikkerhed om inflationen dæmpede appetitten på aktier – især i teknologi- og væksttunge markeder.

Faldet var tydeligt, men ikke ens på tværs af regionen. Nikkei 225 faldt omkring 0,86 %, Sydkoreas Kospi gik 0,99 % tilbage, og Australiens S&P/ASX 200 faldt 0,18 % ved åbningen. Senere markedsopgørelser viste et mere blandet billede, hvilket understreger, at åbningen var et øjebliksbillede af stemningen og ikke nødvendigvis et udtryk for en ensartet udvikling gennem hele handelsdagen.

Stigende amerikanske renter sendte Wall Streets uro videre til Asien

Den umiddelbare udløser var kombinationen af lavere amerikanske aktier og stigende obligationsrenter. Når renten på amerikanske statsobligationer stiger, bliver den diskonteringsrente, som investorer bruger til at værdiansætte fremtidige virksomhedsindtægter, også højere. Det rammer typisk vækst- og teknologiaktier hårdest, fordi en større del af deres værdi er knyttet til indtjening længere ude i fremtiden.

Wall Streets tilbagegang satte derfor en defensiv tone for handelen i Asien. Presset blev forstærket af bekymringer for, at højere låneomkostninger kan svække både privatforbrug og virksomhedernes investeringer. Svage tal for Walmarts salgsvækst gav samtidig næring til spørgsmål om styrken i den amerikanske forbruger.

Hvorfor finansministeriets obligationsplan ikke beroligede markedet

Det amerikanske finansministerium havde meddelt, at det mindst ville fordoble den maksimale størrelse på sine likviditetsunderstøttende tilbagekøb af længere amerikanske statsobligationer – fra 2 mia. dollar til mindst 4 mia. dollar pr. operation. Programmet omfatter obligationer med løbetider på 10-20 år og 20-30 år og skulle efter planen begynde 9. september.

Meldingen fik i første omgang de lange renter til at falde og bidrog til et opsving i asiatiske aktier dagen før. Lettelsen forsvandt dog, da investorerne begyndte at spørge, om tilbagekøbene var store nok til at håndtere de mere grundlæggende problemer på obligationsmarkedet. Det gjaldt blandt andet inflationsbekymringer og den store mængde amerikansk statsgæld, som private investorer skal absorbere.

Renterne steg efterfølgende igen. Den tiårige amerikanske statsrente kom over 4,70 % torsdag, mens også den 30-årige rente steg. Det viste, hvorfor markedet opfattede finansministeriets tiltag som en støtte til likviditeten – ikke som en løsning på de underliggende finanspolitiske og inflationsmæssige udfordringer.

Oliepriser og Iran-konflikt holdt liv i inflationsfrygten

Oliepriserne lagde endnu et lag af pres på markederne. Uafklarede spændinger omkring Iran og manglende gennembrud i de diplomatiske bestræbelser holdt energipriserne oppe. Brent-olie var tidligere på ugen steget til over 91 dollar pr. tønde, efter at en våbenhvile udløb, og håbet om en hurtig diplomatisk løsning blev svækket.

Dyrere energi kan løfte den samlede inflation og presse husholdningernes købekraft. Samtidig kan den øge virksomhedernes omkostninger og gøre centralbanker mere tilbageholdende med at sænke renterne. For aktiemarkederne er det en vanskelig kombination: svagere forventninger til væksten samtidig med højere diskonteringsrenter.

Japan fik en ekstra indenlandsk pengepolitisk bekymring

Japans inflationstal forstærkede uroen på obligationsmarkedet. Den samlede forbrugerprisinflation steg fra 1,6 % i juni til 1,9 % i juli, mens kerneinflationen, der udelukker friske fødevarer, men inkluderer energi, steg til 1,8 %.

Særskilte tal for engrospriser viste en årlig producentinflation på 7,2 % i juli. Det holdt forventningerne om en mulig renteforhøjelse fra Bank of Japan i september i live. En mindre lempelig japansk centralbank vil kunne føre til højere indenlandske renter og yderligere pres på japanske aktiers værdiansættelser, netop som investorerne allerede reagerede på det globale obligationsudsalg.

Inflationstallene gjorde dog ikke en renteforhøjelse sikker. Kerneinflationen lå fortsat under Bank of Japans mål på 2 %, og tidspunktet og størrelsen på en eventuel ændring ville fortsat afhænge af nye data og centralbankens egen vurdering.

Det holdt markederne øje med bagefter

Den kortsigtede udvikling afhang især af, om stigningen i renter og oliepriser ville stabilisere sig. Tre begivenheder stod centralt:

• Jackson Hole: Udmeldinger fra centralbankfolk kunne give et klarere billede af deres syn på vedvarende inflation, høje lange renter og den fremtidige renteudvikling.
• Nvidias regnskab: Resultatet skulle vise, om stærk indtjening fra kunstig intelligens fortsat kunne understøtte høje teknologi-værdiansættelser, mens obligationsrenterne steg.
• Amerikansk kerne-PCE-inflation: PCE er Federal Reserves foretrukne mål for inflation. Et lavere tal ville kunne styrke forventningerne om lavere renter, mens et højere tal kunne forlænge presset på risikofyldte aktiver.

Den praktiske konklusion var, at de asiatiske markeder reagerede på et problem, der gik på tværs af aktivklasser. Obligationer signalerede højere langsigtede finansieringsomkostninger, oliepriserne holdt inflationsfrygten i live, og aktierne skulle samtidig forsvare høje værdiansættelser.

Hvis de amerikanske renter stabiliserede sig, energirisikoen omkring Iran blev mindre, eller nye inflationstal viste en mere beroligende udvikling, kunne markederne hente noget af det tabte tilbage. Uden sådanne signaler ville åbningens fald pege på fortsat følsomhed i japanske, sydkoreanske og andre teknologi- og væksttunge aktier.