Det er baggrunden for Met Offices usædvanligt skarpe formuleringer. Sammenligningen med 1800-tallet er en historisk vurdering – ikke et udtryk for, at den endelige styrke allerede er målt. Den mest intense fase ligger stadig foran os, og prognoserne kan ændre sig, efterhånden som nye observationer kommer til.
De kraftigste forhold ventes i efteråret og vinteren 2026–27 på den nordlige halvkugle. De bredere globale temperatureffekter vil sandsynligvis kunne mærkes ind i 2027.
Forsinkelsen er ikke usædvanlig for El Niño: Opvarmningen i havet, atmosfærens reaktion og effekten på den globale middeltemperatur topper ikke nødvendigvis samtidig.
Met Offices længerevarende prognose peger allerede på en øget sandsynlighed for El Niño-forhold i det centrale tropiske Stillehav, særligt i 2027 og 2028. Et El Niño, der udvikler sig mod slutningen af 2026, øger ifølge meteorologerne sandsynligheden for, at 2027 bliver det næste rekordvarme år.
Der er dog tale om sandsynlighedsbaserede fremskrivninger – ikke garantier. Den endelige topstyrke afhænger af samspillet mellem Stillehavets hav og atmosfære samt af kortvarige vejrsvingninger.
Under El Niño flyttes varme fra det tropiske Stillehav til atmosfæren, samtidig med at varme og nedbør fordeles anderledes over kloden. Når denne naturlige opvarmningspuls rammer et klima, der allerede er blevet varmere på grund af menneskelig aktivitet, kan den globale middeltemperatur stige yderligere.
Met Offices advarsel handler derfor om samspillet mellem to forhold:
Resultatet kan blive en ny global temperaturrekord i 2027. Når Met Office kalder det »meget sandsynligt«, er det en prognose med høj sandsynlighed – ikke en sikkerhed.
Met Office forventer, at El Niño vil trække i retning af et vådere og mere stormfuldt efterår og vinter i Storbritannien. Det er en sæsonmæssig tendens, ikke en forudsigelse af hver enkelt storm eller en præcis nedbørsmængde for bestemte områder.
El Niño bestemmer ikke alene vejret i Storbritannien. Andre atmosfæriske mønstre og lokale forhold kan forstærke, svække eller ændre påvirkningen. Den mest forsigtige tolkning er derfor, at sandsynligheden for ustadigt vejr kan blive større – ikke at hele vinteren nødvendigvis bliver ensartet våd.
Verdensfødevareprogrammet, WFP, vurderer, at det tiltagende El Niño inden udgangen af 2027 kan skubbe mindst 49 millioner flere mennesker ud i akut fødevareusikkerhed. Analysen omfatter 45 lande og peger på, at det samlede antal mennesker i denne situation kan nå 274 millioner.
Risikoen er størst i områder, hvor befolkninger allerede er udsat for fattigdom, konflikter, sårbare fødevaresystemer eller gentagne klimachok. WFP fremhæver blandt andet dele af Centralamerika og det sydlige Afrika som regioner med særlig stor eksponering.
El Niño kan give vidt forskellige konsekvenser fra sted til sted: tørke i nogle områder og ødelæggende regn og oversvømmelser i andre. Følgerne kan blive lavere høstudbytter, problemer for husdyrhold og vandforsyning, skader på infrastruktur og større pres på fødevaremarkederne.
Den endelige humanitære effekt afhænger ikke kun af El Niños styrke, men også af den lokale sårbarhed og af, hvor hurtigt myndigheder og hjælpeorganisationer kan reagere.
WFP og organisationens partnere bruger klimaprognoser og systemer til tidlig varsling for at sætte ind, før tørke, oversvømmelser eller storme når deres værste niveau. Indsatserne omfatter blandt andet beskyttelse af levebrød, forhåndsplacering af nødhjælp og hjælp til udsatte lokalsamfund, så de kan forberede sig på sandsynlige chok.
Tidlig handling kan ikke forhindre El Niño, men den kan mindske omkostningerne ved at reagere, efter at afgrøder, hjem, indtægter eller infrastruktur allerede er gået tabt. Advarslen viser, hvorfor klimaprognoser har størst værdi, når de kobles direkte til praktiske beslutninger lokalt.
Alt tyder på et usædvanligt kraftigt og hurtigt udviklende El Niño, men de store tal skal ikke opfattes som endelige observationer. En prognose på mere end 3 °C beskriver en mulig maksimal styrke – ikke et allerede fastslået resultat – og de regionale konsekvenser vil variere.
Den mest holdbare konklusion er, at El Niño i 2026–27 rummer et usædvanligt stort spænd af mulige konsekvenser: større risiko for global varmerekord, vådere og mere stormfulde forhold i Storbritannien, stærkt forskellige nedbørsrisici omkring Stillehavet og alvorligt pres på fødevaresikkerheden i sårbare lande.
Advarslen bygger på det ekstraordinære signal i modellerne og på det varmere klima, som El Niño udvikler sig i – ikke på sikker viden om hvert enkelt udfald.