EU-Domstolen afsagde sin endelige dom i september 2024. Den fastslog, at Irlands tidligere skatteafgørelser til fordel for Apple udgjorde ulovlig statsstøtte, og at beløbet skulle tilbageføres. Dommen underkendte dermed ikke blot den konkrete skatteaftale, men også forestillingen om, at en generel irsk selskabsskattesats på 12,5 procent i sig selv forklarede de historisk lave skattebetalinger.

I nogle år blev Apples effektive skattesats på de relevante overskud rapporteret til under 1 procent.

Hvorfor bliver så meget overskud bogført i Irland?

Oplysningerne illustrerer en velkendt model i international skatteplanlægning: Overskud fra salg på tværs af Europa kan lovligt blive henført til irske selskaber, der ejer eller administrerer værdifulde immaterielle aktiver – især intellektuelle ejendomsrettigheder og teknologi.

Det betyder, at placeringen af det bogførte overskud ikke nødvendigvis følger hverken antallet af ansatte eller det land, hvor kunderne køber produkterne. Apple har selv argumenteret for et traditionelt skatteprincip: Overskud bør beskattes dér, hvor de aktiver, funktioner, risici og immaterielle rettigheder, som skaber indtjeningen, befinder sig. Forbrugsskatter som moms opstår derimod typisk dér, hvor kunderne køber varerne.

Debatten handler derfor ikke om, hvorvidt princippet findes. Spørgsmålet er, om ejerskab af immaterielle rettigheder og interne koncernstrukturer placerer en for stor del af det resterende overskud i Irland sammenlignet med de ansatte, markeder og den kommercielle aktivitet, der findes andre steder.

Et markant overskud per irsk medarbejder

Forskellen mellem Apples bogførte overskud og selskabets lokale arbejdsstyrke er særligt tydelig i land-for-land-tallene. Apple rapporterede omkring 6 mio. dollar i overskud før skat per medarbejder for sine 5.575 ansatte i Irland. De irske ansatte udgjorde cirka 3 procent af Apples samlede arbejdsstyrke.

Til sammenligning var det tilsvarende overskud omkring 51.000 dollar per medarbejder i Tyskland, hvor Apple havde 4.089 ansatte og betalte 153 mio. dollar i kontant skat.

Tallene beviser ikke i sig selv, at noget ulovligt er foregået. De viser derimod, hvor kraftigt placeringen af immaterielle aktiver og interne overskudsallokeringer kan påvirke et lands bogførte indtjening.

Den almindelige irske skattesats er ikke hele forklaringen

Apple Operations International, Apples vigtigste irske datterselskab, rapporterede 12,1 mia. dollar i skattebetalinger i regnskabsåret 2025. Heraf var 1,4 mia. dollar knyttet til OECD's og EU's globale minimumsskat på 15 procent.

Målt efter rapportens regnskabstekniske opgørelse var Apples effektive irske skattesats 13,8 procent. Det er højere end Irlands nominelle sats på 12,5 procent, men kan ikke sammenlignes direkte med overskriften på 17,1 mia. dollar, fordi sidstnævnte også indeholder den historiske tilbagebetaling.

Den globale minimumsskat mindsker samtidig Irlands tidligere fordel ved den lave selskabsskattesats for de største multinationale koncerner.

Microsoft viser et lignende mønster

Apple er ikke det eneste selskab, hvor land-for-land-rapporteringen viser en stor forskel mellem arbejdsstyrke og bogført overskud. Microsofts irske aktiviteter bogførte omkring 47,1 mia. dollar i overskud før skat – cirka 38 procent af koncernens globale overskud før skat – selv om Irland kun stod for omkring 3 procent af virksomhedens samlede arbejdsstyrke. Microsofts rapport for regnskabsåret 2025 bekræfter samtidig den rapporteringsperiode og det regelsæt, som de nye oplysninger bygger på.

Irland får store indtægter – men løber også en risiko

For Irland er udviklingen både en succes og en sårbarhed. Landets skattesats på 12,5 procent, engelsksprogede arbejdsstyrke, adgang til EU's indre marked, netværk af skatteaftaler og selskabsskattesystem har været stærke faktorer i tiltrækningen af hovedkontorer og aktiviteter knyttet til immaterielle rettigheder.

Men indtægterne er koncentreret på få virksomheder. Apple, Microsoft og Eli Lilly stod tilsammen for omkring 46 procent af Irlands selskabsskatteindtægter i 2024. Det giver staten usædvanligt store indtægter, men gør også de offentlige finanser følsomme over for koncernomstruktureringer, ændrede internationale skatteregler og udsving i indtjeningen hos ganske få selskaber.

Hvad er den vigtigste konklusion?

De nye oplysninger viser ikke, at Apple ikke betaler skat i Irland. De viser, at selskabet både yder et meget stort reelt bidrag til den irske statskasse og benytter en model, hvor den økonomiske placering af det bogførte overskud ser markant anderledes ud end placeringen af Apples ansatte og kunder.

Samtidig bør de 17,1 mia. dollar ikke opfattes som Apples normale årlige irske skatteregning. Den ekstraordinære EU-pålagte tilbagebetaling tegnede sig for en stor del af beløbet. Det mere grundlæggende spørgsmål er derfor, hvor stor en del af Apples europæiske overskud der bør beskattes i Irland, når overskuddet i høj grad følger ejerskab og fordeling af immaterielle aktiver frem for antallet af medarbejdere eller salget til lokale kunder.

EU-Domstolen afsagde sin endelige dom i september 2024. Den fastslog, at Irlands tidligere skatteafgørelser til fordel for Apple udgjorde ulovlig statsstøtte, og at beløbet skulle tilbageføres. Dommen underkendte dermed ikke blot den konkrete skatteaftale, men også forestillingen om, at en generel irsk selskabsskattesats på 12,5 procent i sig selv forklarede de historisk lave skattebetalinger.

I nogle år blev Apples effektive skattesats på de relevante overskud rapporteret til under 1 procent.

Hvorfor bliver så meget overskud bogført i Irland?

Oplysningerne illustrerer en velkendt model i international skatteplanlægning: Overskud fra salg på tværs af Europa kan lovligt blive henført til irske selskaber, der ejer eller administrerer værdifulde immaterielle aktiver – især intellektuelle ejendomsrettigheder og teknologi.

Det betyder, at placeringen af det bogførte overskud ikke nødvendigvis følger hverken antallet af ansatte eller det land, hvor kunderne køber produkterne. Apple har selv argumenteret for et traditionelt skatteprincip: Overskud bør beskattes dér, hvor de aktiver, funktioner, risici og immaterielle rettigheder, som skaber indtjeningen, befinder sig. Forbrugsskatter som moms opstår derimod typisk dér, hvor kunderne køber varerne.

Debatten handler derfor ikke om, hvorvidt princippet findes. Spørgsmålet er, om ejerskab af immaterielle rettigheder og interne koncernstrukturer placerer en for stor del af det resterende overskud i Irland sammenlignet med de ansatte, markeder og den kommercielle aktivitet, der findes andre steder.

Et markant overskud per irsk medarbejder

Forskellen mellem Apples bogførte overskud og selskabets lokale arbejdsstyrke er særligt tydelig i land-for-land-tallene. Apple rapporterede omkring 6 mio. dollar i overskud før skat per medarbejder for sine 5.575 ansatte i Irland. De irske ansatte udgjorde cirka 3 procent af Apples samlede arbejdsstyrke.

Til sammenligning var det tilsvarende overskud omkring 51.000 dollar per medarbejder i Tyskland, hvor Apple havde 4.089 ansatte og betalte 153 mio. dollar i kontant skat.

Tallene beviser ikke i sig selv, at noget ulovligt er foregået. De viser derimod, hvor kraftigt placeringen af immaterielle aktiver og interne overskudsallokeringer kan påvirke et lands bogførte indtjening.

Den almindelige irske skattesats er ikke hele forklaringen

Apple Operations International, Apples vigtigste irske datterselskab, rapporterede 12,1 mia. dollar i skattebetalinger i regnskabsåret 2025. Heraf var 1,4 mia. dollar knyttet til OECD's og EU's globale minimumsskat på 15 procent.

Målt efter rapportens regnskabstekniske opgørelse var Apples effektive irske skattesats 13,8 procent. Det er højere end Irlands nominelle sats på 12,5 procent, men kan ikke sammenlignes direkte med overskriften på 17,1 mia. dollar, fordi sidstnævnte også indeholder den historiske tilbagebetaling.

Den globale minimumsskat mindsker samtidig Irlands tidligere fordel ved den lave selskabsskattesats for de største multinationale koncerner.

Microsoft viser et lignende mønster

Apple er ikke det eneste selskab, hvor land-for-land-rapporteringen viser en stor forskel mellem arbejdsstyrke og bogført overskud. Microsofts irske aktiviteter bogførte omkring 47,1 mia. dollar i overskud før skat – cirka 38 procent af koncernens globale overskud før skat – selv om Irland kun stod for omkring 3 procent af virksomhedens samlede arbejdsstyrke. Microsofts rapport for regnskabsåret 2025 bekræfter samtidig den rapporteringsperiode og det regelsæt, som de nye oplysninger bygger på.

Irland får store indtægter – men løber også en risiko

For Irland er udviklingen både en succes og en sårbarhed. Landets skattesats på 12,5 procent, engelsksprogede arbejdsstyrke, adgang til EU's indre marked, netværk af skatteaftaler og selskabsskattesystem har været stærke faktorer i tiltrækningen af hovedkontorer og aktiviteter knyttet til immaterielle rettigheder.

Men indtægterne er koncentreret på få virksomheder. Apple, Microsoft og Eli Lilly stod tilsammen for omkring 46 procent af Irlands selskabsskatteindtægter i 2024. Det giver staten usædvanligt store indtægter, men gør også de offentlige finanser følsomme over for koncernomstruktureringer, ændrede internationale skatteregler og udsving i indtjeningen hos ganske få selskaber.

Hvad er den vigtigste konklusion?

De nye oplysninger viser ikke, at Apple ikke betaler skat i Irland. De viser, at selskabet både yder et meget stort reelt bidrag til den irske statskasse og benytter en model, hvor den økonomiske placering af det bogførte overskud ser markant anderledes ud end placeringen af Apples ansatte og kunder.

Samtidig bør de 17,1 mia. dollar ikke opfattes som Apples normale årlige irske skatteregning. Den ekstraordinære EU-pålagte tilbagebetaling tegnede sig for en stor del af beløbet. Det mere grundlæggende spørgsmål er derfor, hvor stor en del af Apples europæiske overskud der bør beskattes i Irland, når overskuddet i høj grad følger ejerskab og fordeling af immaterielle aktiver frem for antallet af medarbejdere eller salget til lokale kunder.