Nicklin beskrev sagsøgernes sag som “spekulativ og i væsentlig grad baseret på slutninger”. Ifølge dommen byggede anklagerne i for høj grad på antagelser og kunne ikke pålideligt forbinde den påståede adfærd med de enkelte sagsøgeres konkrete krav.
Det er en vigtig juridisk skelnen. En domstol kan godt anerkende, at ulovlige arbejdsmetoder kan have forekommet i en bredere mediesammenhæng, uden at den dermed finder det bevist, at de konkrete anklager i denne sag er sande.
Dommen er derfor en afvisning af de syv krav, sådan som de blev ført under retssagen. Den er ikke en generel kendelse om, at alle historiske beskyldninger mod britiske tabloidmedier er falske.
I engelske retssager fastsættes omkostninger normalt efter den såkaldte “standard basis”. En kendelse efter “indemnity basis” er mere fordelagtig for den part, der vinder sagen, og bruges typisk, når modpartens måde at føre sagen på vurderes at ligge uden for det rimelige.
Nicklin fandt, at sagsøgernes adfærd samlet set var så urimelig, at den ekstraordinære ordning var berettiget. Vurderingen omfattede blandt andet anklagernes bredde og alvor samt den måde, sagen blev ført på.
Det betyder dog ikke, at ANL automatisk får godkendt hver eneste post på sin regning. Ved den senere, detaljerede vurdering skal udgiveren stadig dokumentere, at udgifterne var rimelige og nødvendige, og at beløbene er rimelige.
En “indemnity”-kendelse er altså ikke en blankocheck. Den ændrer reglerne for, hvordan omstridte omkostninger vurderes, og fjerner den normale proportionalitetskontrol – men alle udgifter bliver ikke dermed automatisk godkendt.
De 9.544.355 pund er en foreløbig betaling og ikke en endelig afgørelse af, hvor meget sagsøgerne i alt skal betale. Beløbet skal fungere som et første bidrag, mens domstolen senere fastlægger, hvor stor en del af ANL’s samlede omkostninger der kan kræves dækket.
ANL havde ifølge rapporter bedt om mere end 9,9 millioner pund ved omkostningshøringen, mens sagsøgernes advokater argumenterede for et beløb tættere på 7,9 millioner pund. Dommeren fastsatte beløbet i den høje ende af intervallet.
ANL’s samlede juridiske omkostninger er opgjort til omkring 34,5 millioner pund. Det er ikke det samme som et beløb, sagsøgerne allerede er blevet dømt til at betale.
Sagsøgernes såkaldte after-the-event-forsikring – en forsikring, der tegnes efter en tvist er opstået for at dække juridiske omkostninger – blev rapporteret til cirka 16,2 millioner pund. Hvis ANL’s samlede regning i vid udstrækning godkendes, kan der derfor opstå et hul på omkring 18,3 millioner pund.
Det er dog kun et muligt scenarie. Den endelige økonomiske forpligtelse afhænger af den senere vurdering af omkostningerne.
Kendelsen om sagsomkostninger afslutter ikke nødvendigvis alle proceduremæssige muligheder. Den rapporterede frist den 2. oktober vedrører muligheden for at søge om tilladelse til eller gå videre med en appel af omkostningsafgørelsen.
En appel ophæver ikke automatisk betalingsordren. Der skal i så fald træffes en særskilt beslutning om at suspendere eller ændre virkningen af kendelsen.
Simon Hughes har sagt, at han overvejer en appel, mens ANL har beskrevet resultatet som en overvældende sejr. En appel skal i givet fald koncentrere sig om det juridiske grundlag for afgørelsen – ikke blot om, at sagsøgerne er uenige i resultatet.
Afgørelsen er et stort nederlag i prins Harrys bredere juridiske opgør med britiske avisudgivere. Den står i kontrast til hans succesfulde sag mod Mirror Group Newspapers, hvor han blev tilkendt 140.600 pund, samt News Group Newspapers’ senere undskyldning og forlig med ham.
ANL-sagen er dermed afsluttet på retssagsniveau med et fuldstændigt nederlag for Harry og de seks øvrige sagsøgere. De vigtigste uafklarede spørgsmål handler nu om økonomi og procedure: hvor stor en del af ANL’s krav der bliver godkendt, om en appel bliver gennemført, og om den foreløbige betaling på 9,54 millioner pund efterfølges af en større endelig regning.
High Court afviste alle syv krav, fordi beviserne ikke i tilstrækkelig grad dokumenterede, at sagsøgerne var blevet udsat for den påståede ulovlige informationsindsamling. Dommeren fandt samtidig, at sagen samlet set var ført så urimeligt, at der skulle pålægges sagsomkostninger efter den strengere “indemnity basis”.
Det umiddelbare resultat er en betaling på 9,54 millioner pund senest 28. august. Den samlede regning kan blive betydeligt større, men der er endnu ikke fastsat et endeligt beløb.