Restauranter, pubber og teatre har også indført egne begrænsninger. Den praktiske udfordring er, at personalet ikke nødvendigvis kan se, om en gæst blot har brillerne på, eller om vedkommende optager mennesker omkring sig.
Den britiske reaktion viser, hvorfor almindelige regler om kameraer kan være svære at håndhæve. Et sted kan godt forbyde filming, men hvis det er vanskeligt at afgøre, om der faktisk filmes, kan stedet i stedet vælge at begrænse selve enheden.
Den 18. august 2026 forbød den amerikanske immigrationsmyndighed Immigration and Customs Enforcement (ICE) medarbejdere at bære Meta-briller eller lignende enheder på føderale arbejdspladser. Myndigheden betragtede brillerne som private, kropsbårne kameraer og advarede om, at de utilsigtet kunne optage, gemme eller sende følsomme oplysninger videre og dermed bringe privatliv og juridiske beskyttelser i fare.
Reglen fulgte efter rapporter om, at ICE- og Customs and Border Protection-medarbejdere var blevet set med Ray-Ban Meta-briller under immigrationsoperationer i flere amerikanske delstater.
Samtidig rummer den amerikanske situation en tydelig politisk spænding. DHS – Department of Homeland Security – har i sit foreslåede budget for finansåret 2027 afsat 7,5 millioner dollar til operationelle prototyper af smartbriller med biometrisk identifikation i realtid til ICE-agenter i felten. Projektet er fortsat på udviklings- og budgetforslagsstadiet; kilderne dokumenterer ikke, at et sådant system allerede er taget i brug.
Forskellen er ifølge den beskrevne model, at myndighedskontrolleret udstyr kan have fastlagte regler for optagelse, adgang og opbevaring, mens forbrugerbriller bruges uden et officielt system eller en dokumenteret kæde af ansvar. Det løser dog ikke alle spørgsmål om borgerrettigheder. Offentligt udstedte briller med ansigtsgenkendelse kan også rejse bekymringer om nøjagtighed, kontrol, datalagring og rettighederne for dem, der bliver identificeret.
I Tyskland indgav den digitale rettighedsorganisation HateAid den 12. august en strafferetlig klage mod enheder tilknyttet Meta, Ray-Ban og Oakley samt flere tyske forhandlere. HateAid mener, at smartbriller, der ligner almindelige briller, men kan optage mennesker ubemærket, kan være i strid med tyske regler om udstyr, der er forklædt som hverdagsgenstande og beregnet til skjult optagelse.
Organisationen har krævet et salgsforbud mod modellen Wayfarer Gen 2 og bindende krav om såkaldt ”safety by design” – altså at privatlivsbeskyttelse skal indbygges i produktet fra starten, så mennesker ikke kan filmes uden deres viden.
En strafferetlig klage er en påstand og en anmodning om efterforskning. Den er ikke det samme som en dom, en sigtelse eller et allerede gældende salgsforbud. Den tyske sag er dog principielt interessant, fordi den udfordrer selve salget og udformningen af produktet – ikke kun den enkelte brugers adfærd.
Meta har afvist udgangspunktet og sagt, at brillerne blev godkendt af den tyske myndighed i 2022, og at de er udviklet med privatlivssikringer. De modstridende synspunkter peger på det centrale juridiske spørgsmål: Er en synlig optageindikator og andre sikkerhedsforanstaltninger nok, når kameraet samtidig er indbygget i noget, der ligner helt almindelige briller?
Diskussionen blev skærpet af rapporter om kode til ansigtsgenkendelse i appen til Metas briller og et offentliggjort patent, der beskriver smartkameraer, som kan identificere mennesker eller fortolke scener. Et patent viser dog en mulig teknologisk udformning – ikke at funktionen er aktiv i de produkter, forbrugerne kan købe i dag.
Electronic Frontier Foundation (EFF), en amerikansk organisation for digitale rettigheder, oplyste, at den gennem statisk analyse havde bekræftet tilstedeværelsen af kode til ansigtsgenkendelse. EFF rapporterede senere, at Meta fjernede inaktiv kode til ansigtsgenkendelse i en efterfølgende appopdatering efter offentlig kritik.
Selv en inaktiv eller fjernet funktion er vigtig for kritikerne, fordi den ændrer kameraets mulige anvendelse. En optagelse skaber et visuelt arkiv; automatiseret identifikation kan koble arkivet til navne, profiler eller andre personoplysninger. Derfor handler bekymringen ikke kun om skjult fotografering, men også om overvågning og muligheden for at færdes anonymt i praksis.
Kontroversen vokser samtidig med, at Metas forretning med smartbriller ekspanderer hurtigt. EssilorLuxottica oplyste, at virksomheden solgte over 7 millioner AI-briller i 2025, sammenlignet med omkring 2 millioner solgt i 2023 og 2024 tilsammen.
Når teknologien bliver udbredt, kan selv en lille andel af skadelig eller uforsigtig brug ramme mange mennesker. Flere enheder gør det også vanskeligere at behandle kameraudstyrede briller som en sjælden undtagelse.
Det offentlige spørgsmål bliver derfor, om man fremover skal gå ud fra, at almindeligt udseende briller kan optage mennesker i biografer, restauranter, på arbejdspladser og på gaden.
Storbritannien, USA og Tyskland reagerer forskelligt, men tiltagene peger på det samme designproblem. Institutioner forsøger at beskytte steder, hvor optagelse er begrænset, fortrolige oplysninger skal sikres, og mennesker skal kunne færdes uden at blive identificeret som enkeltpersoner.
Smartbriller gør forventningerne sværere at håndhæve, fordi kameraet er bærbart, mobilt og socialt uklart. De umiddelbare løsninger er derfor praktiske snarere end samlede: forbyd brillerne ved døren, behandl dem som optageudstyr på arbejdspladsen, eller udfordr salget gennem lovgivning mod skjulte optageenheder.
Om det er nok, afhænger af, om sikkerhedsforanstaltningerne gør optagelse reelt synlig, begrænser efterfølgende identifikation og giver personer omkring brugeren en meningsfuld beskyttelse – ikke blot af, om bæreren selv har til hensigt at opføre sig ansvarligt.