Nvidia indgår flerårige aftaler om DRAM og HBM – og forbereder sig på mangel frem mod 2028

Det er baggrunden for vurderinger af, at manglen kan vare ind i 2028. Det er dog en brancheprognose og ikke en garanteret dato for, hvornår markedet normaliseres.

Fra årlige indkøb til femårige tilsagn

Hukommelseschips er traditionelt blevet solgt gennem relativt korte aftaler, ofte med en løbetid på omkring ét år. Nu forsøger producenterne i stigende grad at få store AI- og cloudkunder til at forpligte sig i tre til fem år.

Til gengæld får kunderne større sikkerhed for at modtage de nødvendige chips, mens producenterne får bedre synlighed over efterspørgslen og et stærkere grundlag for at finansiere nye fabrikker. Aftalerne kan indeholde forhåndsfastsatte mængder, prisformler eller prisgulve, forudbetalinger, sikkerhedsstillelse og såkaldte take-or-pay-vilkår, hvor kunden betaler for en reserveret mængde, også hvis den ikke aftager det hele.

Modellen mindsker begge parters eksponering mod spotmarkedet. Men den kan også blive dyr for køberen, hvis AI-efterspørgslen senere falder, eller hvis nye fabrikker skaber et overskud af hukommelse.

Hvad betyder SK Hynix-samarbejdet i praksis?

Partnerskabet mellem Nvidia og SK Hynix handler om mere end at reservere produktionskapacitet. De to virksomheder skal også samarbejde om udvikling og opskalering af avancerede hukommelsesprodukter til Nvidias AI-systemer.

En tættere teknologisk køreplan kan gøre det lettere at få fremtidige HBM-generationer testet, godkendt og pakket, så de er klar sammen med nye Nvidia-GPU-platforme. Det reducerer risikoen for, at en ny processor lanceres, før den nødvendige hukommelse er tilgængelig i tilstrækkelig skala.

Micron binder også kunder til langsigtede aftaler

Micron har beskrevet hukommelse som en strategisk kernekomponent i AI-æraen – ikke blot som en standardiseret råvare. Ifølge selskabet efterspørger datacenterkunderne markant mere hukommelse, end Micron kan forpligte sig til at levere; én rapportering angav, at forespørgslerne lå omkring 50 procent over den tilgængelige kapacitet.

Ved selskabets regnskabsrapportering for tredje kvartal i regnskabsåret 2026 havde Micron indgået 16 strategiske kundeaftaler, som ifølge rapporteringen samlet var omkring 22 mia. dollar værd. Aftalerne blev beskrevet som femårige og med prismekanismer, der skulle beskytte selskabets høje marginer.

Det er bredere kundeprogrammer og ikke en offentligt bekræftet, særskilt femårig Nvidia-kontrakt. Micron har dog sagt, at flerårige strategiske kundeaftaler skal gøre selskabets økonomiske resultater mere stabile og forudsigelige.

Nye fabrikker løser ikke den akutte mangel

Micron rapporterede rekordresultater for tredje kvartal i regnskabsåret 2026, herunder en omsætning på 41,46 mia. dollar i kvartalet, der sluttede 28. maj 2026.

Selskabet havde tidligere annonceret planer om at investere omkring 150 mia. dollar i amerikansk hukommelsesproduktion og yderligere 50 mia. dollar i forskning og udvikling – samlet cirka 200 mia. dollar. Micron har siden hævet den planlagte amerikanske investering til over 250 mia. dollar frem mod 2035, så 200 mia. dollar er ikke længere det seneste hovedtal.

Microns første nye fabrik i Idaho, Fab 1, sigter mod de første wafere i midten af 2027. Et mærkbart produktionsbidrag ventes dog primært i 2028, mens Fab 2 efter planen skal begynde at levere i slutningen af 2028.

De nye anlæg kan derfor øge udbuddet på længere sigt, men de giver ikke en hurtig løsning på den aktuelle mangel på HBM og DRAM.

Hvad er risikoen for Nvidia og hukommelsesproducenterne?

For Nvidia betyder aftalerne, at leverancerne bliver mere forudsigelige i en periode, hvor HBM-kapacitet er en af de vigtigste flaskehalse for AI-infrastruktur. For SK Hynix og Micron betyder de større synlighed over indtægterne, bedre kapacitetsudnyttelse og større mulighed for at fastholde høje priser, mens nye fabrikker bygges.

Aftalerne fjerner dog ikke hukommelsesmarkedets cykliske karakter. Hvis cloududbydere og AI-kunder reserverer kapacitet ud fra for optimistiske forventninger til udrulningen af AI-systemer, kan en senere opbremsning falde sammen med, at nye fabrikker begynder at levere større mængder.

Det kan føre til overskudslagre, genforhandling af kontrakter, lavere kapacitetsudnyttelse og et kraftigt prisfald. Det afgørende spørgsmål er derfor, om det faktiske forbrug af AI-hukommelse vokser hurtigt nok til at absorbere den kapacitet, der kommer på markedet fra 2028 og frem.