Tallene skal dog læses som resultater fra bestemte testopstillinger, ikke som et løfte om, at alle Linux 7.3-systemer bliver tilsvarende hurtigere. Effekten afhænger blandt andet af gso_max_size og gro_max_size, netkortets funktioner, MTU-størrelsen, hardware-offload, tunneltypen og den konkrete arbejdsbelastning.

Mindre RTNL-konkurrence ved mange netværksnavnerum

En anden central ændring handler om routingregler i IPv4 og IPv6. Tilføjelse og sletning af FIB-regler flyttes så vidt muligt væk fra den brede serialisering via RTNL og over på mutex-beskyttelse pr. fib_rules_ops. RTNL er dog fortsat nødvendig i enkelte tilfælde, blandt andet i fib_unmerge()-forløbet for den første IPv4-regel.

I en syntetisk test med 4.096 netværksnavnerum, hvor der parallelt blev indsat 1.024 regler i hvert navnerum, faldt IPv4-tiden fra 22,752 til 0,918 sekunder – cirka 24,8 gange hurtigere. For IPv6 faldt tiden fra 35,181 til 1,214 sekunder, eller cirka 29,0 gange hurtigere. Testen måler ekstrem parallel belastning på mange navnerum og siger derfor ikke direkte noget om almindelig opstart af containere.

Netværksudviklerne er overvældet af AI-genererede patches

Mergevinduet bød også på en usædvanlig melding fra netværksmaintainerne. Jakub Kicinski talte 632 net-patches og 648 net-next-patches og vurderede, at mellem en tredjedel og halvdelen af net-next bestod af AI-drevne rettelser, oprydninger eller præciseringer med lav prioritet. Det svarer groft regnet til 216-324 patches. Kicinski og Paolo Abeni beskrev situationen som, at de var »completely overwhelmed«.

Meta har stillet budget og adgang til flere avancerede AI-modeller til rådighed, så hver patch kan gennemgås af mere end én model. Tanken er blandt andet at mindske risikoen for hallucinationer fra en enkelt model. Automatiseringen skal i første omgang kunne hjælpe med Patchwork-administration, standardiseret procesfeedback, redigering af commit-beskeder og muligvis anvendelse af patches, som allerede er blevet vurderet af betroede udviklere.

AI skal dog ikke erstatte den menneskelige vurdering. Maintainerne fremhæver især sjældne og race-udsatte forløb – eksempelvis PCIe-fejl og timeouts – hvor samspillet mellem API-adfærd og rækkefølgen i fejlhåndteringen stadig kræver dyb teknisk gennemgang.

Nye drivere og øvrige netværksændringer

Mergevinduet indeholder også flere driver- og protokolændringer:

• Trådløst netværk får den første Morse Micro mm81x-driver til Wi-Fi HaLow-enheder via USB og SDIO samt NXPWIFI, en ny trådløs driver til NXP. Arbejdet med MLO fortsætter også.
• På den kablede side kommer det første skelet til Intels iXD-driver, der skal understøtte Intel Control Plane PIC Function på E2100- og nyere IPU’er/FNIC’er. Derudover kommer den første CXL-understøttelse til AMD/Solarflare-netkort og mulighed for firmware-flashing på AMD Pensando-netkort.
• MPTCP får en mekanisme til i sidste instans at beskære køen af pakker, der ankommer ude af rækkefølge, under ekstremt pres på hukommelsen. Formålet er genopretning og retransmission – ikke højere normalhastighed.
• AF_UNIX SCM_RIGHTS rapporterer nu bedre, når et Linux Security Module (LSM) afviser bestemte file descriptors. Med SO_RIGHTS_NOTRUNC kan modtageren identificere den afviste descriptor og dens fejlkode i stedet for at miste resten af arrayet ved den første fejl.

Hvornår kan Linux 7.3 hentes?

Den første release candidate var ventet omkring 30. august, og en stabil Linux 7.3-kerne var forventet sidst i oktober, afhængigt af det normale udviklingsforløb.

Brugere af distributioner med faste udgivelser skal typisk vente længere. Distributionerne udvælger, backporterer, tester og pakker selv kerner på deres egne tidsplaner. Rolling-release-distributioner kan tage Linux 7.3 i brug tidligere. CachyOS kunne være blandt de tidlige kandidater, men der er ikke dokumentation for en fast dato for Linux 7.3 dér; august-image’et leverede fortsat Linux 7.1.

Tallene skal dog læses som resultater fra bestemte testopstillinger, ikke som et løfte om, at alle Linux 7.3-systemer bliver tilsvarende hurtigere. Effekten afhænger blandt andet af gso_max_size og gro_max_size, netkortets funktioner, MTU-størrelsen, hardware-offload, tunneltypen og den konkrete arbejdsbelastning.

Mindre RTNL-konkurrence ved mange netværksnavnerum

En anden central ændring handler om routingregler i IPv4 og IPv6. Tilføjelse og sletning af FIB-regler flyttes så vidt muligt væk fra den brede serialisering via RTNL og over på mutex-beskyttelse pr. fib_rules_ops. RTNL er dog fortsat nødvendig i enkelte tilfælde, blandt andet i fib_unmerge()-forløbet for den første IPv4-regel.

I en syntetisk test med 4.096 netværksnavnerum, hvor der parallelt blev indsat 1.024 regler i hvert navnerum, faldt IPv4-tiden fra 22,752 til 0,918 sekunder – cirka 24,8 gange hurtigere. For IPv6 faldt tiden fra 35,181 til 1,214 sekunder, eller cirka 29,0 gange hurtigere. Testen måler ekstrem parallel belastning på mange navnerum og siger derfor ikke direkte noget om almindelig opstart af containere.

Netværksudviklerne er overvældet af AI-genererede patches

Mergevinduet bød også på en usædvanlig melding fra netværksmaintainerne. Jakub Kicinski talte 632 net-patches og 648 net-next-patches og vurderede, at mellem en tredjedel og halvdelen af net-next bestod af AI-drevne rettelser, oprydninger eller præciseringer med lav prioritet. Det svarer groft regnet til 216-324 patches. Kicinski og Paolo Abeni beskrev situationen som, at de var »completely overwhelmed«.

Meta har stillet budget og adgang til flere avancerede AI-modeller til rådighed, så hver patch kan gennemgås af mere end én model. Tanken er blandt andet at mindske risikoen for hallucinationer fra en enkelt model. Automatiseringen skal i første omgang kunne hjælpe med Patchwork-administration, standardiseret procesfeedback, redigering af commit-beskeder og muligvis anvendelse af patches, som allerede er blevet vurderet af betroede udviklere.

AI skal dog ikke erstatte den menneskelige vurdering. Maintainerne fremhæver især sjældne og race-udsatte forløb – eksempelvis PCIe-fejl og timeouts – hvor samspillet mellem API-adfærd og rækkefølgen i fejlhåndteringen stadig kræver dyb teknisk gennemgang.

Nye drivere og øvrige netværksændringer

Mergevinduet indeholder også flere driver- og protokolændringer:

• Trådløst netværk får den første Morse Micro mm81x-driver til Wi-Fi HaLow-enheder via USB og SDIO samt NXPWIFI, en ny trådløs driver til NXP. Arbejdet med MLO fortsætter også.
• På den kablede side kommer det første skelet til Intels iXD-driver, der skal understøtte Intel Control Plane PIC Function på E2100- og nyere IPU’er/FNIC’er. Derudover kommer den første CXL-understøttelse til AMD/Solarflare-netkort og mulighed for firmware-flashing på AMD Pensando-netkort.
• MPTCP får en mekanisme til i sidste instans at beskære køen af pakker, der ankommer ude af rækkefølge, under ekstremt pres på hukommelsen. Formålet er genopretning og retransmission – ikke højere normalhastighed.
• AF_UNIX SCM_RIGHTS rapporterer nu bedre, når et Linux Security Module (LSM) afviser bestemte file descriptors. Med SO_RIGHTS_NOTRUNC kan modtageren identificere den afviste descriptor og dens fejlkode i stedet for at miste resten af arrayet ved den første fejl.

Hvornår kan Linux 7.3 hentes?

Den første release candidate var ventet omkring 30. august, og en stabil Linux 7.3-kerne var forventet sidst i oktober, afhængigt af det normale udviklingsforløb.

Brugere af distributioner med faste udgivelser skal typisk vente længere. Distributionerne udvælger, backporterer, tester og pakker selv kerner på deres egne tidsplaner. Rolling-release-distributioner kan tage Linux 7.3 i brug tidligere. CachyOS kunne være blandt de tidlige kandidater, men der er ikke dokumentation for en fast dato for Linux 7.3 dér; august-image’et leverede fortsat Linux 7.1.