Neoms retræte: Derfor sætter Saudi-Arabien The Line på pause

Wall Street Journals undersøgelse tegner et billede af Neom som et projekt i retræte – ikke som en futuristisk by, der blot er blevet justeret en smule. Saudi-Arabien har angiveligt brugt over 50 mia. dollar, byggeriet er gået i stå eller blevet trappet ned på flere af projektets centrale dele, og kongeriget har afsat yderligere milliarder til at komme ud af eksisterende aftaler.

Det afgørende spørgsmål er derfor ikke længere, om Neom bliver bygget præcis som annonceret. Det er snarere, hvad der kan reddes, hvad der skal skaleres ned, og hvad der skal ske med de delvist færdige konstruktioner, som allerede står spredt i ørkenen.

Et projekt i en helt anden størrelsesorden

Neom blev lanceret under kronprins Mohammed bin Salman som et flagskib i Saudi-Arabiens Vision 2030-program, der skal gøre landets økonomi mindre afhængig af olie. Den oprindelige vision blev præsenteret som et udviklingsprojekt til omkring 500 mia. dollar, hovedsageligt finansieret gennem den saudiske statslige formuefond, Public Investment Fund (PIF).

Den mest ikoniske del, The Line, skulle være en 170 kilometer lang, spejlbeklædt lineær by. Ifølge de aktuelle rapporter er arbejdet sat på pause indtil mindst 2030.

Trojena, det planlagte bjergresort i Neom, er også blevet forsinket. Saudi-Arabien har udskudt De Asiatiske Vinterlege i 2029, som skulle have været afholdt dér, hvilket yderligere svækker projektets oprindelige tidsplan.

Hvorfor et exitbudget på 16 mia. dollar er vigtigt

Neoms budget for 2026–2030 indeholder angiveligt omkring 60 mia. saudiske rial – cirka 16 mia. dollar – til at opsige entreprenøraftaler og komme ud af eksisterende kontraktlige forpligtelser. Tallet stammer fra rapportering baseret på personer med kendskab til projektets budget.

Det er ikke det samme som en formel aflysning af hele Neom. Men beløbet viser, at det bliver en omfattende og dyr proces at lukke ned for eller genforhandle dele af projektet. Langvarige byggeaftaler kan indeholde bodsbestemmelser og andre forpligtelser, så en arbejdsstandsning betyder ikke nødvendigvis, at udgifterne stopper.

Saudi-Arabien står dermed i en usædvanlig økonomisk situation: Landet betaler betydelige beløb for at reducere projektets fremtidige forpligtelser, samtidig med at det må forholde sig til værdien af det arbejde, der allerede er udført – eller efterladt ufærdigt.

The Line havde en fysisk udfordring indbygget i selve idéen

Problemerne var ikke kun et spørgsmål om ledelse eller tidsplaner. The Lines form samlede udfordringerne ved en hel byregion i én ekstremt lang og sammenhængende konstruktion.

Et projekt af den type skulle koordinere udgravning, fundamenter, bygningens bevægelser, forsyningsnet, transport, vand, køling, logistik og langsigtet vedligeholdelse på vanskeligt ørkenterræn. Den spejlbeklædte facade og den enorme lineære skala føjede yderligere design- og konstruktionskrav til.

Udfordringerne kan ikke løses isoleret. Et dybere eller mere omfattende fundament påvirker udgravningen. En længere bygning gør forsynings- og transportsystemerne mere komplicerede. Og systemer, der skal skabe et behageligt eller kontrolleret indeklima i et varmt ørkenområde, øger både energiforbruget og kravene til vedligeholdelse.

Den fysiske ambition blev derfor omsat til voksende kompleksitet og stigende omkostninger. Wall Street Journal beskrev resultatet som et sammenstød mellem ekstraordinære udgifter og økonomisk virkelighed.

Økonomien gjorde teknisk risiko til strategisk retræte

Neom konkurrerede om kapital med andre saudiske prioriteringer på et tidspunkt, hvor projektets omkostninger og leverancerisici blev stadig sværere at kontrollere. Den oprindelige overskrift på 500 mia. dollar kunne ikke garantere, at de mest ambitiøse dele fortsat var økonomisk realistiske, efterhånden som design, kontrakter og tidsplaner udviklede sig.

Rapporteringen peger derfor på et bredere strategisk skifte. I stedet for at gennemføre alle dele i den oprindeligt annoncerede skala og hastighed genovervejer Saudi-Arabien, hvilke aktiver der kan retfærdiggøre fortsatte investeringer. Fokus flyttes fra én samlet vision til en mindre eller mere selektiv portefølje af udviklingsprojekter.

Forskellen er vigtig. En forsinkelse betyder normalt, at det samme projekt stadig består, men er bagud. Kombinationen af standsning, opsagte eller ændrede kontrakter, udskudte milepæle og et særskilt exitbudget peger i stedet på en langt mere omfattende ændring af projektets omfang.

Hvad sker der med de delvist færdige konstruktioner?

Skæbnen for de ufærdige strukturer er fortsat uklar. De tilgængelige rapporter beskriver kontrakter, der er blevet opsagt, sat på pause eller ændret, mens officielle udmeldinger ikke altid har betegnet ændringerne som egentlige aflysninger. Ifølge den rapportering, som undersøgelsen sammenfatter, har Neom, den saudiske regering og PIF heller ikke givet et fyldestgørende svar på spørgsmål om projektets samlede status.

Det efterlader flere mulige udfald:

• Nogle dele kan blive færdiggjort i en mindre eller redesignet form.
• Nogle kan få en anden anvendelse til regionale, industrielle eller infrastrukturelle formål.
• Nogle kan blive lagt i mølpose, mens de saudiske myndigheder vurderer deres værdi på ny.
• Andre kan forblive ufærdige, hvis omkostningerne ved at fortsætte overstiger værdien af det færdige aktiv.

Der findes ingen samlet, offentligt tilgængelig tidsplan, som fastslår, hvilken løsning der gælder for hver større konstruktion. Det er derfor for tidligt at beskrive alle dele af Neom som permanent opgivet – men lige så misvisende at fremstille den oprindelige megaby som et projekt, der fortsætter normalt.

En mindre og mere selektiv fremtid?

Navnet Neom kan fortsat fungere som en overordnet ramme for regionale investeringer og udviklingsprojekter, selv hvis den oprindelige idé om én integreret megaby ikke bliver gennemført. Det mere realistiske spørgsmål på kort sigt er, om de enkelte dele kan fungere som økonomisk forsvarlige projekter uden at være afhængige af, at The Line færdiggøres i sin oprindelige form.

Det nuværende materiale understøtter en forsigtig konklusion: Neom er ikke blot blevet forsinket. Projektets oprindelige skala, rækkefølge og tidsplan er grundlæggende udskudt, mens Saudi-Arabien må absorbere store omkostninger for at begrænse sine forpligtelser og omdirigere ressourcer.

Neoms retræte illustrerer en velkendt lektie fra megaprojekter: Visioner kan tiltrække investeringer og international opmærksomhed, men fysiske begrænsninger, kontraktlige forpligtelser, driftsomkostninger og konkurrerende krav på kapital afgør i sidste ende, hvad der faktisk kan bygges.