Derfor kan USA forhindre Mahmoud Abbas i at deltage i FN's generalforsamling i 2026

Hvad skete der i 2025?

Restriktionerne ramte Abbas og omkring 80 andre palæstinensiske embedsmænd, som havde forventet at deltage i generalforsamlingen i New York. Udenrigsministeriet oplyste samtidig, at diplomater med base ved den palæstinensiske FN-mission kunne få dispensationer. Dermed kunne missionen fortsat fungere, selv om de øverste ledere blev udelukket.

Det Palæstinensiske Selvstyre fordømte beslutningen og sagde, at den var i strid med international ret og aftalen om FN's hovedkvarter fra 1947. Sagen blev dermed også et praktisk problem for generalforsamlingen: Abbas kunne ikke rejse ind i USA, men Palæstina ønskede fortsat at deltage i den centrale debat.

Den 19. september 2025 vedtog generalforsamlingen en resolution, der gav Palæstina mulighed for at indsende en forudoptaget tale fra sin præsident og deltage via videokonference. Afstemningen endte med 145 stemmer for, fem imod og seks blanke stemmer. USA og Israel var blandt landene, der stemte imod.

Ordningen gjorde det muligt for Abbas at tale til forsamlingen på afstand fra Ramallah i stedet for fra salen i New York.

Hvorfor bad Abbas Erdoğan om hjælp?

Abbas bad angiveligt Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, om at tage sagen op med USA's præsident, Donald Trump. Tyrkiet er en markant diplomatisk støtte for palæstinensisk repræsentation, og Erdoğan har en direkte kontaktkanal til Trump. Ifølge rapporterne rejste Erdoğan spørgsmålet over for Trump, men Washington viste ingen tegn på, at man ville ændre den planlagte restriktion.

De tilgængelige oplysninger giver ikke en særskilt offentlig amerikansk forklaring på, hvorfor henvendelsen ikke førte til et ændret resultat. De peger dog på, at administrationen fastholdt den grundlæggende linje bag visumrestriktionerne fra 2025.

Den juridiske strid om adgang til FN

Det centrale juridiske spørgsmål er, om USA som værtsland kan nægte palæstinensiske embedsmænd adgang, når de rejser til FN's hovedkvarter, og samtidig overholde aftalen om FN's hovedkvarter fra 1947.

Palæstinensiske repræsentanter og FN-eksperter har argumenteret for, at aftalen forpligter USA til ikke at lægge hindringer i vejen for repræsentanters rejse til FN-distriktet i New York. FN-eksperter har specifikt opfordret Washington til at udstede visa til palæstinensiske ledere og henvist til aftalens bestemmelser om adgang.

Washington har indtaget det modsatte synspunkt. USA siger, at landet også i forbindelse med rejser til FN kan håndhæve regler om visa, sikkerhed, ekstremisme og udenrigspolitik. Resultatet er en alvorlig juridisk og diplomatisk konflikt. Selve visumafgørelsen afgør ikke endeligt, om den amerikanske fortolkning eller den palæstinensiske og FN's fortolkning er korrekt.

Hvad kan der ske ved mødet i 2026?

Hvis Abbas fortsat ikke kan rejse ind i USA, kan generalforsamlingen igen blive nødt til at vedtage en særlig procedure, der giver Palæstina mulighed for at deltage på afstand med en forudoptaget tale eller en direkte videoforbindelse. Resolutionen fra 2025 var knyttet til generalforsamlingens 80. samling og bør derfor ikke automatisk betragtes som en permanent tilladelse ved en senere samling.

Præcedensen fra sidste år er dog klar: En amerikansk indrejserestriktion kan forhindre en fysisk tale, mens generalforsamlingen kan oprette en særskilt mekanisme, der sikrer Palæstinas deltagelse. Om det sker igen, afhænger både af generalforsamlingens beslutning og af, om Washington ændrer kurs inden septembermødet.

En del af en bredere amerikansk rejserestriktion

Striden om Abbas indgår også i en bredere amerikansk politik. Præsidentiel bekendtgørelse 10998 trådte i kraft 1. januar 2026 og suspenderede helt eller delvist indrejse og visumudstedelse for statsborgere fra 39 lande samt for personer, der søger indrejse med rejsedokumenter udstedt eller godkendt af Det Palæstinensiske Selvstyre.

Ifølge oplysninger med tilknytning til udenrigsministeriet omfatter ordningen begrænsede undtagelser for palæstinensiske embedsmænd, der er knyttet til den palæstinensiske FN-mission. Det gør det muligt for den permanente mission at fortsætte sit arbejde, samtidig med at højtstående embedsmænd og midlertidige delegationer fortsat kan blive udelukket fra større internationale møder.

Derfor handler konflikten om mere end én leders rejseplaner. Den berører balancen mellem USA's myndighed på udlændinge- og sikkerhedsområdet, Selvstyrets diplomatiske adfærd og værtslandets forpligtelse til at sikre adgang til FN's hovedkvarter.