Resultatet blev:

• Rebeca Grynspan fra Costa Rica: 10 positive tilkendegivelser, 1 negativ og 4 uden holdning.
• Carolyn Rodrigues-Birkett fra Guyana: 9 positive tilkendegivelser.
• Rafael Grossi fra Argentina: 7 positive tilkendegivelser.

Rodrigues-Birkett fik desuden 2 negative tilkendegivelser og 4 uden holdning, mens Grossi fik 2 negative og 6 uden holdning.

Michelle Bachelet, María Fernanda Espinosa, Macky Sall og Olara Otunnu lå efter de tre førende kandidater. Afstemningen var dog kun en indledende temperaturmåling – ikke en beslutning om, hvem der skal have posten.

Den ottende kandidat kom sent ind i kapløbet

Ivonne Baki var ikke med i den første prøveafstemning. Tonga nominerede først den 75-årige ecuadorianske diplomat og tidligere minister i denne uge. Dermed blev hun den ottende kandidat og den anden fra Ecuador i kapløbet.

Baki har fremhævet konfliktforebyggelse og fornyelse af FN som centrale mærkesager. Hun har blandt andet henvist til sine egne erfaringer fra den libanesiske borgerkrig.

Der har været meldinger om, at Baki skulle have amerikansk støtte, eller at hendes forbindelser til Donald Trump og Bill Clinton skulle være ensbetydende med støtte fra USA. Det er dog ikke offentligt bekræftet. De tilgængelige oplysninger dokumenterer hverken en officiel amerikansk opbakning eller et amerikansk løfte om at stemme på hende.

De otte kandidater

Feltet består nu af:

• Rebeca Grynspan, Costa Rica
• Carolyn Rodrigues-Birkett, Guyana
• Rafael Grossi, Argentina
• Ivonne Baki, Ecuador
• María Fernanda Espinosa, Ecuador
• Michelle Bachelet, Chile
• Macky Sall, Senegal
• Olara Otunnu, Uganda

Grynspan, Rodrigues-Birkett og Grossi er de eneste, der allerede har dokumenteret stærk støtte i Sikkerhedsrådets første prøveafstemning. Baki kom så sent ind i processen, at hendes støtte endnu ikke kan vurderes.

Strid om, hvem der styrer processen

FN's generalforsamlingsformand, Annalena Baerbock, har presset på for rettidige nomineringer, offentlige dialoger med kandidaterne og større inddragelse af medlemslandene. Hun har også støttet en mere synlig proces, blandt andet med en offentlig spørgeundersøgelse blandt FN-landene.

USA og Rusland mener imidlertid, at Baerbock bevæger sig ind på Sikkerhedsrådets område. Ifølge rapporteringen har Washington beskyldt hende for at forsøge at undergrave den eksisterende proces, mens Moskva har udtrykt bekymring over den rolle, hun har påtaget sig.

Prøveafstemningen har politisk betydning, men ikke i sig selv juridisk bindende kraft.

Rusland holder kortene tæt til kroppen

Moskva har signaleret, at flere kandidater stadig kan komme på banen, og har samtidig kritiseret Guterres' resultater – især i den bredere diskussion om FN's effektivitet og håndtering af konflikter.

Det giver Rusland betydelig indflydelse. Åbenhed over for nye navne kan være en måde at forhindre, at der tidligt opstår enighed om en af de nuværende frontløbere. Der er dog ikke tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at Rusland har bundet sig til eller vil nedlægge veto mod en bestemt kandidat.

Hvad sker der efter prøveafstemningen?

Efter FN's praksis og artikel 97 skal Sikkerhedsrådet anbefale én kandidat til Generalforsamlingen. Kandidaten skal have mindst 9 af rådets 15 stemmer og må ikke møde veto fra et af de fem permanente medlemmer: Kina, Frankrig, Rusland, Storbritannien eller USA.

Senere prøveafstemninger plejer at gøre de permanente medlemmers holdninger tydeligere. Det gør det lettere at se, om en kandidat risikerer veto, selv hvis vedkommende har bred støtte blandt de øvrige medlemmer.

Guterres' anden femårige periode udløber den 31. december. En uformel regional rotationsforventning peger denne gang på Latinamerika og Caribien. Det er en politisk konvention – ikke en bindende regel – men den er med til at forklare den stærke latinamerikanske repræsentation blandt kandidaterne.

Flere afstemninger kan fortsætte gennem oktober eller længere, hvis de permanente medlemmer forbliver uenige. Kandidater kan desuden stadig nå at melde sig.

Det afgørende spørgsmål efter dagens afstemning bliver derfor ikke blot, hvem der får flest positive tilkendegivelser. Det bliver, om en af frontløberne kan samle mindst ni stemmer og samtidig være acceptabel for alle fem permanente medlemmer.

Resultatet blev:

• Rebeca Grynspan fra Costa Rica: 10 positive tilkendegivelser, 1 negativ og 4 uden holdning.
• Carolyn Rodrigues-Birkett fra Guyana: 9 positive tilkendegivelser.
• Rafael Grossi fra Argentina: 7 positive tilkendegivelser.

Rodrigues-Birkett fik desuden 2 negative tilkendegivelser og 4 uden holdning, mens Grossi fik 2 negative og 6 uden holdning.

Michelle Bachelet, María Fernanda Espinosa, Macky Sall og Olara Otunnu lå efter de tre førende kandidater. Afstemningen var dog kun en indledende temperaturmåling – ikke en beslutning om, hvem der skal have posten.

Den ottende kandidat kom sent ind i kapløbet

Ivonne Baki var ikke med i den første prøveafstemning. Tonga nominerede først den 75-årige ecuadorianske diplomat og tidligere minister i denne uge. Dermed blev hun den ottende kandidat og den anden fra Ecuador i kapløbet.

Baki har fremhævet konfliktforebyggelse og fornyelse af FN som centrale mærkesager. Hun har blandt andet henvist til sine egne erfaringer fra den libanesiske borgerkrig.

Der har været meldinger om, at Baki skulle have amerikansk støtte, eller at hendes forbindelser til Donald Trump og Bill Clinton skulle være ensbetydende med støtte fra USA. Det er dog ikke offentligt bekræftet. De tilgængelige oplysninger dokumenterer hverken en officiel amerikansk opbakning eller et amerikansk løfte om at stemme på hende.

De otte kandidater

Feltet består nu af:

• Rebeca Grynspan, Costa Rica
• Carolyn Rodrigues-Birkett, Guyana
• Rafael Grossi, Argentina
• Ivonne Baki, Ecuador
• María Fernanda Espinosa, Ecuador
• Michelle Bachelet, Chile
• Macky Sall, Senegal
• Olara Otunnu, Uganda

Grynspan, Rodrigues-Birkett og Grossi er de eneste, der allerede har dokumenteret stærk støtte i Sikkerhedsrådets første prøveafstemning. Baki kom så sent ind i processen, at hendes støtte endnu ikke kan vurderes.

Strid om, hvem der styrer processen

FN's generalforsamlingsformand, Annalena Baerbock, har presset på for rettidige nomineringer, offentlige dialoger med kandidaterne og større inddragelse af medlemslandene. Hun har også støttet en mere synlig proces, blandt andet med en offentlig spørgeundersøgelse blandt FN-landene.

USA og Rusland mener imidlertid, at Baerbock bevæger sig ind på Sikkerhedsrådets område. Ifølge rapporteringen har Washington beskyldt hende for at forsøge at undergrave den eksisterende proces, mens Moskva har udtrykt bekymring over den rolle, hun har påtaget sig.

Prøveafstemningen har politisk betydning, men ikke i sig selv juridisk bindende kraft.

Rusland holder kortene tæt til kroppen

Moskva har signaleret, at flere kandidater stadig kan komme på banen, og har samtidig kritiseret Guterres' resultater – især i den bredere diskussion om FN's effektivitet og håndtering af konflikter.

Det giver Rusland betydelig indflydelse. Åbenhed over for nye navne kan være en måde at forhindre, at der tidligt opstår enighed om en af de nuværende frontløbere. Der er dog ikke tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at Rusland har bundet sig til eller vil nedlægge veto mod en bestemt kandidat.

Hvad sker der efter prøveafstemningen?

Efter FN's praksis og artikel 97 skal Sikkerhedsrådet anbefale én kandidat til Generalforsamlingen. Kandidaten skal have mindst 9 af rådets 15 stemmer og må ikke møde veto fra et af de fem permanente medlemmer: Kina, Frankrig, Rusland, Storbritannien eller USA.

Senere prøveafstemninger plejer at gøre de permanente medlemmers holdninger tydeligere. Det gør det lettere at se, om en kandidat risikerer veto, selv hvis vedkommende har bred støtte blandt de øvrige medlemmer.

Guterres' anden femårige periode udløber den 31. december. En uformel regional rotationsforventning peger denne gang på Latinamerika og Caribien. Det er en politisk konvention – ikke en bindende regel – men den er med til at forklare den stærke latinamerikanske repræsentation blandt kandidaterne.

Flere afstemninger kan fortsætte gennem oktober eller længere, hvis de permanente medlemmer forbliver uenige. Kandidater kan desuden stadig nå at melde sig.

Det afgørende spørgsmål efter dagens afstemning bliver derfor ikke blot, hvem der får flest positive tilkendegivelser. Det bliver, om en af frontløberne kan samle mindst ni stemmer og samtidig være acceptabel for alle fem permanente medlemmer.