Op til 192 procent større brandareal

Forskerne har sammenlignet forventede årlige brandarealer i slutningen af århundredet med nutidens gennemsnit. I et scenarie med lave udledninger, hvor den globale opvarmning holdes omkring 1,8 grader over det førindustrielle niveau, ventes Europas årligt afbrændte areal at vokse med cirka 39 procent.

I et scenarie med høje udledninger og omkring 3,6 graders opvarmning kan stigningen blive cirka 192 procent – svarende til næsten tre gange det nuværende areal.

Det er ikke kun en udvikling, der rammer de områder, som allerede er vant til store skovbrande.

Middelhavet er fortsat hårdest ramt

Middelhavsområdet ventes at forblive Europas vigtigste brand-hotspot. Her vil varmere og tørrere forhold forstærke en brandrisiko, der i forvejen er høj.

Samtidig peger undersøgelsen på en voksende risiko i Vest- og Centraleuropa – regioner, der historisk har haft mindre erfaring med omfattende skovbrande. Når høje temperaturer kombineres med underskud af jordfugtighed og kraftig vind, tørrer vegetationen ud og kan få brande til at sprede sig hurtigt.

2026 viser, hvor alvorlig udviklingen er

De aktuelle tal illustrerer allerede presset på Europas brandberedskab. Den 19. august 2026 var 616.202 hektar brændt i Europa. Det er mere end dobbelt så meget som gennemsnittet for samme tidspunkt i årene 2006–2025, selv om tallet stadig lå under det ekstraordinære niveau fra 2025.

Den foregående brandsæson i EU var den værste, der er registreret. I 2025 blev 1.079.538 hektar ramt af brande.

De økonomiske konsekvenser vokser også. Foreløbige vurderinger af sommerens brande i 2026 lød i begyndelsen af august på mere end 15 milliarder euro i samlede økonomiske omkostninger. Tallet afhænger dog af, hvilke skader og udgifter der medregnes, og bør derfor ikke betragtes som et endeligt regnskab.

Europa-Kommissionen anslår, at skader på ejendomme og infrastruktur allerede koster EU omkring 2,5 milliarder euro om året. Det beløb omfatter ikke de bredere konsekvenser for sundhed, økosystemer, landbrug, skove og turisme.

Forebyggelse kan betale sig

Investeringer før brandene opstår kan mindske risikoen for, at en mindre antændelse udvikler sig til en katastrofe. Det kan blandt andet ske gennem:

• bedre pleje af vegetation og brandfarligt brændsel,
• landskaber, der er mere modstandsdygtige over for brande,
• beskyttelseszoner omkring bebyggelser,
• information til offentligheden om brandrisiko,
• tidligere opdagelse og hurtigere varsling,
• veluddannede lokale brandhold samt tilstrækkelig kapacitet på land og fra luften.

Når brande opdages og inddæmmes tidligere, kan det begrænse det afbrændte areal – og dermed også behovet for langt dyrere genopbygning og oprydning bagefter. EU arbejder derfor med integreret håndtering af brandrisici og en mere bæredygtig forvaltning af vegetationen.

Beredskab kan ikke stå alene

De mest ekstreme kombinationer af varme, tørke og vind kan skabe brande, der bliver for hurtige, intense og omfattende til, at slukningssystemer, som er udviklet efter historiske forhold, kan følge med.

Derfor peger forskerne på en todelt løsning: Europa skal straks styrke den lokalt tilpassede forebyggelse og beredskabsindsats, men samtidig reducere udledningen af drivhusgasser hurtigt. Uden emissionsreduktioner kan den fortsatte forværring af brandvejret overskride det, som tilpasning og brandbekæmpelse realistisk kan håndtere.

Op til 192 procent større brandareal

Forskerne har sammenlignet forventede årlige brandarealer i slutningen af århundredet med nutidens gennemsnit. I et scenarie med lave udledninger, hvor den globale opvarmning holdes omkring 1,8 grader over det førindustrielle niveau, ventes Europas årligt afbrændte areal at vokse med cirka 39 procent.

I et scenarie med høje udledninger og omkring 3,6 graders opvarmning kan stigningen blive cirka 192 procent – svarende til næsten tre gange det nuværende areal.

Det er ikke kun en udvikling, der rammer de områder, som allerede er vant til store skovbrande.

Middelhavet er fortsat hårdest ramt

Middelhavsområdet ventes at forblive Europas vigtigste brand-hotspot. Her vil varmere og tørrere forhold forstærke en brandrisiko, der i forvejen er høj.

Samtidig peger undersøgelsen på en voksende risiko i Vest- og Centraleuropa – regioner, der historisk har haft mindre erfaring med omfattende skovbrande. Når høje temperaturer kombineres med underskud af jordfugtighed og kraftig vind, tørrer vegetationen ud og kan få brande til at sprede sig hurtigt.

2026 viser, hvor alvorlig udviklingen er

De aktuelle tal illustrerer allerede presset på Europas brandberedskab. Den 19. august 2026 var 616.202 hektar brændt i Europa. Det er mere end dobbelt så meget som gennemsnittet for samme tidspunkt i årene 2006–2025, selv om tallet stadig lå under det ekstraordinære niveau fra 2025.

Den foregående brandsæson i EU var den værste, der er registreret. I 2025 blev 1.079.538 hektar ramt af brande.

De økonomiske konsekvenser vokser også. Foreløbige vurderinger af sommerens brande i 2026 lød i begyndelsen af august på mere end 15 milliarder euro i samlede økonomiske omkostninger. Tallet afhænger dog af, hvilke skader og udgifter der medregnes, og bør derfor ikke betragtes som et endeligt regnskab.

Europa-Kommissionen anslår, at skader på ejendomme og infrastruktur allerede koster EU omkring 2,5 milliarder euro om året. Det beløb omfatter ikke de bredere konsekvenser for sundhed, økosystemer, landbrug, skove og turisme.

Forebyggelse kan betale sig

Investeringer før brandene opstår kan mindske risikoen for, at en mindre antændelse udvikler sig til en katastrofe. Det kan blandt andet ske gennem:

• bedre pleje af vegetation og brandfarligt brændsel,
• landskaber, der er mere modstandsdygtige over for brande,
• beskyttelseszoner omkring bebyggelser,
• information til offentligheden om brandrisiko,
• tidligere opdagelse og hurtigere varsling,
• veluddannede lokale brandhold samt tilstrækkelig kapacitet på land og fra luften.

Når brande opdages og inddæmmes tidligere, kan det begrænse det afbrændte areal – og dermed også behovet for langt dyrere genopbygning og oprydning bagefter. EU arbejder derfor med integreret håndtering af brandrisici og en mere bæredygtig forvaltning af vegetationen.

Beredskab kan ikke stå alene

De mest ekstreme kombinationer af varme, tørke og vind kan skabe brande, der bliver for hurtige, intense og omfattende til, at slukningssystemer, som er udviklet efter historiske forhold, kan følge med.

Derfor peger forskerne på en todelt løsning: Europa skal straks styrke den lokalt tilpassede forebyggelse og beredskabsindsats, men samtidig reducere udledningen af drivhusgasser hurtigt. Uden emissionsreduktioner kan den fortsatte forværring af brandvejret overskride det, som tilpasning og brandbekæmpelse realistisk kan håndtere.