To gennembrud viser, hvordan RNA-polymerase II skriver DNA om til RNA
ChIP–cryo EM bevarer RNA polymerase II komplekser sammen med genomisk DNA og kromatin, mens dye cycling ORBIT følger polymerasens bevægelser i mere end ti minutter. Metoderne viser, hvorfor transkription ikke kan forstås ud fra statiske strukturer alene: pauser, faktorudskiftning, tilbageskridt og skift mellem forsk...
Udgivet afRedigeret med GPT-5.6 LunaBilleder genereret med GPT Image 1.5
ChIP–cryo EM bevarer RNA polymerase II komplekser sammen med genomisk DNA og kromatin, mens dye cycling ORBIT følger polymerasens bevægelser i mere end ti minutter.
Metoderne viser, hvorfor transkription ikke kan forstås ud fra statiske strukturer alene: pauser, faktorudskiftning, tilbageskridt og skift mellem forskellige tilstande er afgørende for genreguleringen.
Den mest lovende fremtidige retning er at kombinere strukturelle øjebliksbilleder fra naturlige komplekser med langvarige enkeltmolekylemålinger og undersøge andre DNA processerende maskiner.
What were the two recent breakthroughs that enabled scientists to observe eukaryotic RNA polymerase II transcribing DNA inside living cellsDNA-origami tracking makes the rotational movement of RNA polymerase during transcription visible.
AI Prompt
Create a landscape editorial hero image for this Studio Global article: What were the two recent breakthroughs that enabled scientists to observe eukaryotic RNA polymerase II transcribing DNA inside living cells. Article summary: The two advances are complementary, but they do not do exactly the same thing: native-complex cryo-EM preserves Pol II on cellular chromatin for structural snapshots, whereas dye-cycling ORBIT follows an individual enzym. Topic tags: general, government, education, academic, general web. Style: premium digital editorial illustration, source-backed research mood, clean composition, high detail, modern web publication hero. Use reference image context only for broad subject, composition, and topical grounding; do not copy the exact image. Avoid: logos, brand marks, copyrighted characters, real person likenesses, fake screenshots, UI text, readable text, watermarks
openai.com
RNA-polymerase II – ofte forkortet Pol II – er det eukaryote enzym, der kopierer genetisk information fra DNA til RNA. I mange år har forskere undersøgt enzymet med oprensede bestanddele, fluorescerende markører og målinger, hvor signaler fra mange molekyler lægges sammen. Det har givet vigtig viden om transkription, men metoderne kan samtidig fjerne noget af den biologiske sammenhæng eller miste de molekylære bevægelser, når fluorescensen bleges.
To nyere fremskridt angriber hver sin begrænsning. ChIP–cryo-EM bevarer Pol II-komplekser, der stadig er forbundet med genomisk DNA og kromatin, så de kan analyseres strukturelt. Dye-cycling ORBIT (dcORBIT) omsætter polymerasens bevægelse til et målbart rotationssignal og fornyer løbende den fluorescerende markering.
Tilsammen giver teknikkerne et mere nuanceret billede af transkription: både hvordan maskineriet ser ud i en mere naturlig kontekst, og hvordan et enkelt kompleks bevæger sig over tid.
Det første gennembrud: Pol II-komplekser fra cellens egen kromatin
Strukturer med meget høj opløsning er ofte blevet bygget ud fra oprensede proteiner, kunstige DNA- eller RNA-skabeloner og udvalgte cofaktorer. Den kontrollerede opsætning er nyttig, men den kan udelade nukleosomer, genomisk DNA, RNA, kortvarigt bundne partnere og andre forhold, som påvirker, hvilke transkriptionstilstande der faktisk opstår i cellen. Studier af Pol II-strukturer har været afgørende for forståelsen af initiering, pauser, forlængelse og terminering, samtidig med at de har vist betydningen af de tilknyttede nukleinsyrer og regulatoriske faktorer.
ChIP–cryo-EM er udviklet for at bringe mere af denne naturlige kontekst ind i strukturbiologien. Forskerne isolerede Pol II-komplekser fra menneskeceller ved hjælp af immunopræcipitation, mens komplekserne stadig var forbundet med genomisk DNA og/eller kromatin. Derefter brugte de kryo-elektronmikroskopi til at bestemme strukturer af naturlige Pol II-forlængelseskomplekser, der transskriberede genomisk DNA.
Det er dog vigtigt at skelne mellem et strukturelt gennembrud og en levende film. Komplekserne isoleres, før de afbildes. Metoden viser derfor øjebliksbilleder af transkriptionsmaskiner, som eksisterede i cellens miljø – ikke en kontinuerlig optagelse af det samme polymerasemolekyle, mens det arbejder inde i en intakt, levende celle. Det er en væsentlig forskel, fordi transkriptionskomplekser ikke er ens, men kan befinde sig i flere forskellige tilstande.
Det andet gennembrud: Enkeltmolekylemålinger, der ikke løber tør for lys
Den oprindelige ORBIT-platform bruger en rotor af DNA-origami, der kobles til en protein-DNA-interaktion. Når et polymerase bevæger sig langs DNA’et, forstærker rotorens rotation den underliggende molekylære bevægelse, så den kan aflæses optisk. Systemet kan måle bevægelser med præcision ned til et enkelt basepar, men traditionelle fluorescerende markører bleges efterhånden. Det begrænser, hvor længe et forsøg kan vare.
Studio Global AI
Continue your research
This page includes a source-backed answer you can continue inside Studio Global.
What is the short answer to "To gennembrud viser, hvordan RNA-polymerase II skriver DNA om til RNA"?
ChIP–cryo EM bevarer RNA polymerase II komplekser sammen med genomisk DNA og kromatin, mens dye cycling ORBIT følger polymerasens bevægelser i mere end ti minutter.
What are the key points to validate first?
ChIP–cryo EM bevarer RNA polymerase II komplekser sammen med genomisk DNA og kromatin, mens dye cycling ORBIT følger polymerasens bevægelser i mere end ti minutter. Metoderne viser, hvorfor transkription ikke kan forstås ud fra statiske strukturer alene: pauser, faktorudskiftning, tilbageskridt og skift mellem forskellige tilstande er afgørende for genreguleringen.
What should I do next in practice?
Den mest lovende fremtidige retning er at kombinere strukturelle øjebliksbilleder fra naturlige komplekser med langvarige enkeltmolekylemålinger og undersøge andre DNA processerende maskiner.
To gennembrud viser, hvordan RNA-polymerase II skriver DNA om til RNA
ChIP–cryo EM bevarer RNA polymerase II komplekser sammen med genomisk DNA og kromatin, mens dye cycling ORBIT følger polymerasens bevægelser i mere end ti minutter. Metoderne viser, hvorfor transkription ikke kan forstås ud fra statiske strukturer alene: pauser, faktorudskiftning, tilbageskridt og skift mellem forsk...
Udgivet afRedigeret med GPT-5.6 LunaBilleder genereret med GPT Image 1.5
ChIP–cryo EM bevarer RNA polymerase II komplekser sammen med genomisk DNA og kromatin, mens dye cycling ORBIT følger polymerasens bevægelser i mere end ti minutter.
Metoderne viser, hvorfor transkription ikke kan forstås ud fra statiske strukturer alene: pauser, faktorudskiftning, tilbageskridt og skift mellem forskellige tilstande er afgørende for genreguleringen.
Den mest lovende fremtidige retning er at kombinere strukturelle øjebliksbilleder fra naturlige komplekser med langvarige enkeltmolekylemålinger og undersøge andre DNA processerende maskiner.
What were the two recent breakthroughs that enabled scientists to observe eukaryotic RNA polymerase II transcribing DNA inside living cellsDNA-origami tracking makes the rotational movement of RNA polymerase during transcription visible.
AI Prompt
Create a landscape editorial hero image for this Studio Global article: What were the two recent breakthroughs that enabled scientists to observe eukaryotic RNA polymerase II transcribing DNA inside living cells. Article summary: The two advances are complementary, but they do not do exactly the same thing: native-complex cryo-EM preserves Pol II on cellular chromatin for structural snapshots, whereas dye-cycling ORBIT follows an individual enzym. Topic tags: general, government, education, academic, general web. Style: premium digital editorial illustration, source-backed research mood, clean composition, high detail, modern web publication hero. Use reference image context only for broad subject, composition, and topical grounding; do not copy the exact image. Avoid: logos, brand marks, copyrighted characters, real person likenesses, fake screenshots, UI text, readable text, watermarks
openai.com
RNA-polymerase II – ofte forkortet Pol II – er det eukaryote enzym, der kopierer genetisk information fra DNA til RNA. I mange år har forskere undersøgt enzymet med oprensede bestanddele, fluorescerende markører og målinger, hvor signaler fra mange molekyler lægges sammen. Det har givet vigtig viden om transkription, men metoderne kan samtidig fjerne noget af den biologiske sammenhæng eller miste de molekylære bevægelser, når fluorescensen bleges.
To nyere fremskridt angriber hver sin begrænsning. ChIP–cryo-EM bevarer Pol II-komplekser, der stadig er forbundet med genomisk DNA og kromatin, så de kan analyseres strukturelt. Dye-cycling ORBIT (dcORBIT) omsætter polymerasens bevægelse til et målbart rotationssignal og fornyer løbende den fluorescerende markering.
Tilsammen giver teknikkerne et mere nuanceret billede af transkription: både hvordan maskineriet ser ud i en mere naturlig kontekst, og hvordan et enkelt kompleks bevæger sig over tid.
Det første gennembrud: Pol II-komplekser fra cellens egen kromatin
Strukturer med meget høj opløsning er ofte blevet bygget ud fra oprensede proteiner, kunstige DNA- eller RNA-skabeloner og udvalgte cofaktorer. Den kontrollerede opsætning er nyttig, men den kan udelade nukleosomer, genomisk DNA, RNA, kortvarigt bundne partnere og andre forhold, som påvirker, hvilke transkriptionstilstande der faktisk opstår i cellen. Studier af Pol II-strukturer har været afgørende for forståelsen af initiering, pauser, forlængelse og terminering, samtidig med at de har vist betydningen af de tilknyttede nukleinsyrer og regulatoriske faktorer.
ChIP–cryo-EM er udviklet for at bringe mere af denne naturlige kontekst ind i strukturbiologien. Forskerne isolerede Pol II-komplekser fra menneskeceller ved hjælp af immunopræcipitation, mens komplekserne stadig var forbundet med genomisk DNA og/eller kromatin. Derefter brugte de kryo-elektronmikroskopi til at bestemme strukturer af naturlige Pol II-forlængelseskomplekser, der transskriberede genomisk DNA.
Det er dog vigtigt at skelne mellem et strukturelt gennembrud og en levende film. Komplekserne isoleres, før de afbildes. Metoden viser derfor øjebliksbilleder af transkriptionsmaskiner, som eksisterede i cellens miljø – ikke en kontinuerlig optagelse af det samme polymerasemolekyle, mens det arbejder inde i en intakt, levende celle. Det er en væsentlig forskel, fordi transkriptionskomplekser ikke er ens, men kan befinde sig i flere forskellige tilstande.
Det andet gennembrud: Enkeltmolekylemålinger, der ikke løber tør for lys
Den oprindelige ORBIT-platform bruger en rotor af DNA-origami, der kobles til en protein-DNA-interaktion. Når et polymerase bevæger sig langs DNA’et, forstærker rotorens rotation den underliggende molekylære bevægelse, så den kan aflæses optisk. Systemet kan måle bevægelser med præcision ned til et enkelt basepar, men traditionelle fluorescerende markører bleges efterhånden. Det begrænser, hvor længe et forsøg kan vare.
Studio Global AI
Continue your research
This page includes a source-backed answer you can continue inside Studio Global.
What is the short answer to "To gennembrud viser, hvordan RNA-polymerase II skriver DNA om til RNA"?
ChIP–cryo EM bevarer RNA polymerase II komplekser sammen med genomisk DNA og kromatin, mens dye cycling ORBIT følger polymerasens bevægelser i mere end ti minutter.
What are the key points to validate first?
ChIP–cryo EM bevarer RNA polymerase II komplekser sammen med genomisk DNA og kromatin, mens dye cycling ORBIT følger polymerasens bevægelser i mere end ti minutter. Metoderne viser, hvorfor transkription ikke kan forstås ud fra statiske strukturer alene: pauser, faktorudskiftning, tilbageskridt og skift mellem forskellige tilstande er afgørende for genreguleringen.
What should I do next in practice?
Den mest lovende fremtidige retning er at kombinere strukturelle øjebliksbilleder fra naturlige komplekser med langvarige enkeltmolekylemålinger og undersøge andre DNA processerende maskiner.
Dye-cycling ORBIT løser problemet med udskiftelige fluorescerende sonder. I stedet for at fastgøre farvestofferne permanent til rotoren har forskerne indbygget såkaldte “landingspladser” af DNA. Her kan mærkede oligonukleotider binde sig midlertidigt og derefter forlade rotoren. Når én fluorescerende sonde mister sit signal, kan en ny overtage, så målingen fortsætter uden at opgive rotoren.
I den rapporterede opsætning bevarede dcORBIT en præcision på enkeltbaseparniveau, mens protein-DNA-interaktioner blev fulgt i mere end ti minutter ved 20 Hz. Salk Institute oplyser desuden, at metoden blev brugt til at måle RNA-polymerasens rotation under transkription og skal gøre hidtil utilgængelige molekylære bevægelser målbare.
Også her er forsøgsbetingelserne afgørende: dcORBIT er en rekonstrueret enkeltmolekyleanalyse og ikke levende-celle-afbildning af Pol II inde i en cellekerne. Metodens styrke er i stedet, at den under kontrollerede forhold kan måle bevægelser med høj opløsning i lang tid.
Struktur, bevægelse og levende celler er tre forskellige slags svar
Udtrykket “at se transkription” kan dække over flere forskellige målinger. Fluorescerende reportere og enkeltmolekylemikroskopi har allerede gjort det muligt at observere transkriptionsdynamik ved bestemte gener i levende celler – blandt andet binding til promotoren, initiering, forlængelse og dannelsen af nyt RNA. Andre studier i levende celler har målt ændringer i fosforylering og organisering af cellernes egen Pol II ved enkeltkopi-gener.
ChIP–cryo-EM og dcORBIT tilfører komplementære oplysninger:
ChIP–cryo-EM spørger: Hvilke strukturer og molekylære partnere findes i naturlige transkriptionskomplekser?
dcORBIT spørger: Hvordan bevæger, roterer, standser eller bakker en enkelt protein-DNA-maskine over tid?
Levende-celle-afbildning spørger: Hvornår og hvor engagerer transkriptionskomponenterne gener inde i en intakt celle?
Ingen enkelt teknik giver i dag alle tre svar på én gang. Et strukturelt øjebliksbillede må derfor ikke omtales som en film, og en målt bevægelse i et rekonstrueret system må ikke uden videre fremstilles som en direkte måling af transkription i cellekernen.
Hvad afslører teknikkerne om genregulering?
Den samlede lære er, at transkription er en dynamisk proces – ikke driften af én fast og ensartet molekylær maskine. Pol II kan begynde transkriptionen, holde pause, gå over i produktiv forlængelse, udskifte regulatoriske faktorer og muligvis bevæge sig baglæns eller skifte bevægelsestilstand. Målinger i levende celler har vist kinetisk forskellige Pol II-populationer og en hurtig udskiftning ved promotorer, mens polymerase i forlængelsesfasen kan være bundet til kromatin langt længere.
Sådanne forskelle kan blive udvisket i såkaldte ensembleforsøg, hvor signaler fra mange molekyler gennemsnitsberegnes. Enkeltmolekylemetoder viser i stedet variationen: Ét polymerase kan holde pause, mens et andet fortsætter, og regulatoriske faktorer kan binde i meget kort tid. Tidligere enkeltmolekylestudier har vist, at denne tilgang kan afsløre træk ved transkriptionen, som oprensede ensembleforsøg ikke kan skelne.
Konsekvensen for genregulering er klar: Tidspunktet og bevægelsen i de molekylære interaktioner kan være lige så vigtigt som identiteten på de involverede molekyler. En faktors effekt kan for eksempel afhænge af, hvor længe den bliver bundet, om den ankommer før eller efter en pause, eller om den ændrer sandsynligheden for, at Pol II går videre til produktiv forlængelse.
Sådan kan metoderne forme fremtidens strukturbiologi
Det mest interessante næste skridt er ikke at vælge mellem naturlig struktur og langvarig sporing, men at forbinde de to.
Et strukturelt atlas over naturlige transkriptionstilstande
ChIP–cryo-EM kan bruges til at sammenligne Pol II-samlinger på tværs af gener, celletyper, udviklingsstadier eller eksperimentelle påvirkninger. Fordi metoden bevarer forbindelserne til genomisk DNA og kromatin under isoleringen, kan den hjælpe med at identificere, hvilke cofaktorer og nukleinsyrekonfigurationer der ledsager bestemte transkriptionstilstande.
Forbind strukturelle klasser med molekylære baner
Langvarige ORBIT-målinger kan kvantificere pauser, tilbageskridt, fremadgående trin og faktorafhængige ændringer i individuelle bevægelsesforløb. Strukturelle data kan derefter hjælpe forskerne med at afgøre, om forskellige bevægelsesmønstre svarer til forskellige konformationer eller regulatoriske sammensætninger. dcORBIT-studiet peger specifikt på bredere anvendelser inden for protein-DNA-interaktioner og andre processer, der bearbejder genomet.
Brug dye-cycling-rotorer på andre DNA-maskiner
Den samme mærkningslogik kan muligvis tilpasses andre DNA-processerende maskiner, herunder helikaser, replikationskomplekser og kromatinremodellerere. Det er fremtidige muligheder og ikke dokumenterede resultater i det foreliggende materiale. Fordelen ved princippet er dog tydelig: Ved at udskifte blegede sonder kan forskerne forlænge observationer af langsom, afbrudt eller flertrinsbaseret molekylær adfærd.
Konklusionen
De to gennembrud løser forskellige problemer. ChIP–cryo-EM mindsker den kunstighed, der kan opstå i oprensede strukturpræparationer, ved at bevare Pol II-komplekser, som er forbundet med cellens kromatin. Dye-cycling ORBIT mindsker problemet med fotoblegning ved løbende at forny de fluorescerende sonder, så bevægelser kan følges i mere end ti minutter med høj tidsopløsning.
Sammen med etablerede metoder til levende-celle-afbildning bringer teknikkerne forskningen tættere på et mere realistisk mål: at forbinde Pol II-kompleksernes naturlige opbygning med de skiftende og varierede bevægelser, der afgør, om et gen forbliver i pause eller går videre til produktiv RNA-syntese.
nature.com
Live-cell imaging reveals the spatiotemporal organization of endogenous RNA polymerase II phosphorylation at a single gene
Dye-cycling ORBIT løser problemet med udskiftelige fluorescerende sonder. I stedet for at fastgøre farvestofferne permanent til rotoren har forskerne indbygget såkaldte “landingspladser” af DNA. Her kan mærkede oligonukleotider binde sig midlertidigt og derefter forlade rotoren. Når én fluorescerende sonde mister sit signal, kan en ny overtage, så målingen fortsætter uden at opgive rotoren.
I den rapporterede opsætning bevarede dcORBIT en præcision på enkeltbaseparniveau, mens protein-DNA-interaktioner blev fulgt i mere end ti minutter ved 20 Hz. Salk Institute oplyser desuden, at metoden blev brugt til at måle RNA-polymerasens rotation under transkription og skal gøre hidtil utilgængelige molekylære bevægelser målbare.
Også her er forsøgsbetingelserne afgørende: dcORBIT er en rekonstrueret enkeltmolekyleanalyse og ikke levende-celle-afbildning af Pol II inde i en cellekerne. Metodens styrke er i stedet, at den under kontrollerede forhold kan måle bevægelser med høj opløsning i lang tid.
Struktur, bevægelse og levende celler er tre forskellige slags svar
Udtrykket “at se transkription” kan dække over flere forskellige målinger. Fluorescerende reportere og enkeltmolekylemikroskopi har allerede gjort det muligt at observere transkriptionsdynamik ved bestemte gener i levende celler – blandt andet binding til promotoren, initiering, forlængelse og dannelsen af nyt RNA. Andre studier i levende celler har målt ændringer i fosforylering og organisering af cellernes egen Pol II ved enkeltkopi-gener.
ChIP–cryo-EM og dcORBIT tilfører komplementære oplysninger:
ChIP–cryo-EM spørger: Hvilke strukturer og molekylære partnere findes i naturlige transkriptionskomplekser?
dcORBIT spørger: Hvordan bevæger, roterer, standser eller bakker en enkelt protein-DNA-maskine over tid?
Levende-celle-afbildning spørger: Hvornår og hvor engagerer transkriptionskomponenterne gener inde i en intakt celle?
Ingen enkelt teknik giver i dag alle tre svar på én gang. Et strukturelt øjebliksbillede må derfor ikke omtales som en film, og en målt bevægelse i et rekonstrueret system må ikke uden videre fremstilles som en direkte måling af transkription i cellekernen.
Hvad afslører teknikkerne om genregulering?
Den samlede lære er, at transkription er en dynamisk proces – ikke driften af én fast og ensartet molekylær maskine. Pol II kan begynde transkriptionen, holde pause, gå over i produktiv forlængelse, udskifte regulatoriske faktorer og muligvis bevæge sig baglæns eller skifte bevægelsestilstand. Målinger i levende celler har vist kinetisk forskellige Pol II-populationer og en hurtig udskiftning ved promotorer, mens polymerase i forlængelsesfasen kan være bundet til kromatin langt længere.
Sådanne forskelle kan blive udvisket i såkaldte ensembleforsøg, hvor signaler fra mange molekyler gennemsnitsberegnes. Enkeltmolekylemetoder viser i stedet variationen: Ét polymerase kan holde pause, mens et andet fortsætter, og regulatoriske faktorer kan binde i meget kort tid. Tidligere enkeltmolekylestudier har vist, at denne tilgang kan afsløre træk ved transkriptionen, som oprensede ensembleforsøg ikke kan skelne.
Konsekvensen for genregulering er klar: Tidspunktet og bevægelsen i de molekylære interaktioner kan være lige så vigtigt som identiteten på de involverede molekyler. En faktors effekt kan for eksempel afhænge af, hvor længe den bliver bundet, om den ankommer før eller efter en pause, eller om den ændrer sandsynligheden for, at Pol II går videre til produktiv forlængelse.
Sådan kan metoderne forme fremtidens strukturbiologi
Det mest interessante næste skridt er ikke at vælge mellem naturlig struktur og langvarig sporing, men at forbinde de to.
Et strukturelt atlas over naturlige transkriptionstilstande
ChIP–cryo-EM kan bruges til at sammenligne Pol II-samlinger på tværs af gener, celletyper, udviklingsstadier eller eksperimentelle påvirkninger. Fordi metoden bevarer forbindelserne til genomisk DNA og kromatin under isoleringen, kan den hjælpe med at identificere, hvilke cofaktorer og nukleinsyrekonfigurationer der ledsager bestemte transkriptionstilstande.
Forbind strukturelle klasser med molekylære baner
Langvarige ORBIT-målinger kan kvantificere pauser, tilbageskridt, fremadgående trin og faktorafhængige ændringer i individuelle bevægelsesforløb. Strukturelle data kan derefter hjælpe forskerne med at afgøre, om forskellige bevægelsesmønstre svarer til forskellige konformationer eller regulatoriske sammensætninger. dcORBIT-studiet peger specifikt på bredere anvendelser inden for protein-DNA-interaktioner og andre processer, der bearbejder genomet.
Brug dye-cycling-rotorer på andre DNA-maskiner
Den samme mærkningslogik kan muligvis tilpasses andre DNA-processerende maskiner, herunder helikaser, replikationskomplekser og kromatinremodellerere. Det er fremtidige muligheder og ikke dokumenterede resultater i det foreliggende materiale. Fordelen ved princippet er dog tydelig: Ved at udskifte blegede sonder kan forskerne forlænge observationer af langsom, afbrudt eller flertrinsbaseret molekylær adfærd.
Konklusionen
De to gennembrud løser forskellige problemer. ChIP–cryo-EM mindsker den kunstighed, der kan opstå i oprensede strukturpræparationer, ved at bevare Pol II-komplekser, som er forbundet med cellens kromatin. Dye-cycling ORBIT mindsker problemet med fotoblegning ved løbende at forny de fluorescerende sonder, så bevægelser kan følges i mere end ti minutter med høj tidsopløsning.
Sammen med etablerede metoder til levende-celle-afbildning bringer teknikkerne forskningen tættere på et mere realistisk mål: at forbinde Pol II-kompleksernes naturlige opbygning med de skiftende og varierede bevægelser, der afgør, om et gen forbliver i pause eller går videre til produktiv RNA-syntese.
nature.com
Live-cell imaging reveals the spatiotemporal organization of endogenous RNA polymerase II phosphorylation at a single gene
pmc.ncbi.nlm.nih.govDye-cycling DNA origami rotors for long-term tracking of transcription at base-pair resolution
cen.acs.orgModified DNA-origami method images transcription over time
salk.eduDNA origami illuminates invisible molecular movements - Salk Institute