Kinas russiske olieboom gør det dyrere for Indien at sikre brændstof

Det ligner derfor ikke blot en kortvarig ændring i indkøbsmønsteret. Ifølge skibssporingsdata citeret af Bloomberg modtog Kina omkring 2,09 millioner tønder russisk råolie om dagen i de første 18 dage af februar. Det længerevarende mønster viser, at Kina kan fungere som Ruslands afløserkunde, når Indiens efterspørgsel falder – og som direkte konkurrent, når begge lande har brug for russisk olie på grund af svigtende leverancer fra Mellemøsten.

Hvorfor Kina står stærkt i konkurrencen

Kinesiske raffinaderier har øget købene af russisk olie for at kompensere for mindre tilgængelighed fra Mellemøsten. Det statsejede Sinopec skal ifølge handels- og skibssporingsdata have sikret 30–40 ladninger af den russiske ESPO-blanding til levering mellem juli og september. Det svarer til cirka 241.000–320.000 tønder om dagen.

Kinas villighed til at modtage olie fra både Ruslands fjerne østlige havne og de europæiske eksporthavne giver russiske sælgere et stort alternativt marked. Det svækker Indiens forhandlingskraft: Når flere købere accepterer lange sejladser og komplicerede transportarrangementer, har Moskva mindre grund til at fastholde de store rabatter, der tidligere gjorde russisk olie attraktiv for indiske raffinaderier.

Udviklingen peger på en omfordeling snarere end på, at russisk olie forsvinder fra verdensmarkedet. Indien køber færre russiske tønder, men kinesisk efterspørgsel kan holde olien i bevægelse mod Asien og sikre Rusland en fortsat eksportkanal. Tidligere data viste også, at Kina øgede sine køb af Urals, da Indien skar ned.

Urals-rabatten beskytter ikke længere Indien

Den kommercielle effekt ses tydeligst i råolieprisen. Rabatten på russisk Urals-olie leveret til Indien blev i slutningen af juli indsnævret til omkring 1–2 dollar pr. tønde under benchmarken dated Brent. Tidligere på måneden var rabatten på over 10 dollar.

BPCL’s finansdirektør sagde separat, at handlende var holdt op med at tilbyde rabatter på russisk råolie til Indien, fordi forstyrrelserne i de mellemøstlige leverancer havde øget efterspørgslen efter alternative oliekvaliteter.

Når rabatten næsten forsvinder, mister russisk olie en stor del af den prisfordel, der gjorde den attraktiv. Erstatningsolie fra Latinamerika, Afrika eller de dele af Mellemøsten, der fortsat er tilgængelige, kan samtidig have højere leveringsomkostninger eller kræve andre indstillinger i raffinaderierne.

For raffinaderierne giver det et dobbelt pres:

• Dyrere råvare: Købsprisen bevæger sig tættere på benchmarkprisen.
• Større risiko ved at skifte leverandør: Raffinaderierne skal konkurrere om alternative ladninger, mens skibsruter og regional forsyning allerede er under pres.

De tilgængelige kilder dokumenterer ikke et selskabsspecifikt driftsstop eller et opgjort tab i raffinaderimarginen for Reliance Industries, Indian Oil eller BPCL. Den forsvarlige konklusion er bredere: Alle tre møder et mindre gunstigt råvaremarked, når Urals-rabatten bliver mindre. Effekten afhænger dog af hvert raffinaderis fleksibilitet, produktmiks, lagerbeholdning, kontrakter og mulighed for at sende højere omkostninger videre til kunderne.

Hvad betyder det for Reliance, Indian Oil og BPCL?

Reliance Industries er ligesom andre indiske raffinaderier eksponeret mod skiftet i de globale råolieomkostninger. De tilgængelige kilder indeholder dog ikke tilstrækkelige selskabsdata til at måle den præcise effekt. Reliance bør derfor vurderes ud fra forskellen mellem råolieomkostninger og indtægterne fra de raffinerede produkter – ikke ud fra importtallene for russisk olie alene.

Indian Oil står over for den samme indkøbsudfordring som andre indiske raffinaderier: at sikre en stabil råvareforsyning, mens russiske rabatter bliver mindre og leverancerne fra Mellemøsten er forstyrrede. Kilderne opgør ikke Indian Oils aktuelle russiske volumener eller påvirkningen af selskabets margin, så en specifik operationel ulempe kan ikke fastslås.

BPCL er det tydeligste dokumenterede eksempel i materialet. Selskabet oplyste, at rabatterne på russisk olie var forsvundet, fordi efterspørgslen efter alternativer var steget. Samtidig arbejdede BPCL fortsat på at sikre leverancer til de kommende måneder. Det viser pres på indkøbsøkonomien, men ikke at selskabet er ude af stand til at skaffe råolie eller står over for en bekræftet brændstofmangel.

For alle tre selskaber bliver de vigtigste nøgletal forskellen mellem Urals og Brent, fragt- og forsikringsomkostninger, adgangen til erstatningsolie og spørgsmålet om, hvor hurtigt de indenlandske brændstofpriser kan tilpasses højere råolieomkostninger.

Øger det risikoen for brændstofmangel i Asien?

Ja, risikoen bliver større – men det beviser ikke, at en regional mangel er nært forestående.

Olieleverancer fra Mellemøsten er blevet begrænset efter konflikt og forstyrrelser omkring Hormuzstrædet. Indiske raffinaderier reagerede ved at øge købene fra Rusland og Latinamerika, mens mængderne fra Mellemøsten faldt. Kina har samtidig trukket på russisk råolie for at kompensere for mindre leverancer fra Golf-regionen.

Det efterlader Asien med mindre plads til fejl. En ny afbrydelse ved Hormuzstrædet, russiske eksportterminaler, tankerskibene eller den regionale raffinaderikapacitet kan gøre det sværere for importørerne at erstatte tabte tønder.

Den første effekt vil sandsynligvis være højere råolie- og fragtomkostninger samt lavere raffinaderimarginer. Lokale mangler og højere priser ved pumpen bliver mere sandsynlige, hvis lagrene af raffinerede produkter samtidig er lave.

Men Kinas importtal for august er stadig et estimat, og materialet viser ikke, at asiatiske forbrugere allerede står over for en generel brændstofmangel. Den mest umiddelbare og målbare udvikling er, at Indien har mistet sin forhandlingsfordel: Kinesisk efterspørgsel absorberer russisk olie på samme tid, som indiske raffinaderier må betale mere for at sikre deres forsyning.

Det centrale skifte på markedet

Kinas køb af russisk olie er ved at gøre en midlertidig forsyningsstrategi til en mere varig konkurrence om ladningerne. Indien brugte billig Urals-olie til at erstatte forstyrrede leverancer fra Mellemøsten. Nu tager Kina en større del af de samme tønder – herunder en usædvanligt stor andel fra Ruslands europæiske havne.

Skiftet styrker Ruslands position som sælger, indskrænker besparelsen for indiske raffinaderier og gør de asiatiske brændstofmarkeder mere sårbare over for det næste logistiske eller forsyningsmæssige chok. En omfattende mangel er ikke uundgåelig, men den billige råolie-buffer, der har hjulpet Indien og resten af regionen med at absorbere den nuværende forstyrrelse, er blevet markant tyndere.