EIA ser lavere oliepriser i 2027, men Hormuz-forstyrrelserne fortsætter

USA's Energy Information Administration (EIA) beskriver i sin Short-Term Energy Outlook fra august 2026 et oliemarked, der fortsat er presset af forstyrrelser i produktion og skibstrafik i Mellemøsten. Prognosen peger på høje priser i 2026, men også på en gradvis lettelse i 2027, efterhånden som tankerskibe igen kan sejle, produktionen genoptages, og lagrene bygges op. Rapporten blev offentliggjort 11. august – ikke færdiggjort 6. august.

EIA: Stramt marked nu, mere luft i 2027

EIA har hævet sit skøn for den gennemsnitlige Brent-pris i 2026 til 86,81 dollar pr. tønde fra tidligere 81,91 dollar. Myndigheden forventer en gennemsnitspris på omkring 85 dollar i tredje kvartal 2026, før Brent falder til cirka 78 dollar i fjerde kvartal, hvis skibstrafik og produktion begynder at rette sig.

For 2027 venter EIA en gennemsnitlig Brent-pris på 69,39 dollar pr. tønde. Faldet skyldes især mere udbud og en genopbygning af de globale olielagre efter den umiddelbare lagernedgang.

Prognosen er derfor ikke et billede af permanent høje oliepriser, men af et marked i to faser:

1. 2026: Begrænset trafik gennem Hormuz, produktionsstop og faldende lagre understøtter høje priser.
2. 2027: Bedre transportforbindelser og genstartet produktion mindsker manglen og giver mulighed for at fylde lagrene op igen.

Hormuz-begrænsninger tvinger produktion i stå

EIA regner med, at de alvorlige begrænsninger for olietransport gennem Hormuz-strædet fortsætter gennem august. Når producenterne ikke kan få al den tilgængelige råolie ud på verdensmarkedet, må mere mellemøstlig produktion lukkes ned end antaget i myndighedens juli-prognose.

Omfanget ses tydeligt i EIA's tal: Råolie og andre olieprodukter, der blev sejlet gennem Hormuz, udgjorde i gennemsnit 4,9 millioner tønder om dagen i andet kvartal 2026 mod 21,6 millioner tønder om dagen i fjerde kvartal 2025. Produktionsstop i regionen lå i gennemsnit på 5,5 millioner tønder om dagen i juli, efter anslåede 7,5 millioner i juni.

Alternative ruter kan kun opsuge en del af den tabte trafik. Ruter via Det Røde Hav, Suezkanalen eller SUMED-rørledningen er længere, dyrere og begrænset af den tilgængelige kapacitet. Derfor afhænger markedet ikke kun af, hvor meget olie der produceres, men også af om olien kan transporteres sikkert frem til køberne.

Lagrene absorberer chokket – men bufferen er blevet mindre

De reducerede leverancer gennem Hormuz ventes at føre til yderligere fald i de globale olielagre i de kommende måneder. EIA forventer, at de amerikanske kommercielle råolielagre vil ligge under den laveste femårige lagerniveau for 2021-25 resten af 2026. Høj efterspørgsel fra amerikanske raffinaderier, større råolieeksport og lavere import lægger yderligere pres på lagrene.

Det Internationale Energiagentur (IEA) viser i sin augustvurdering, hvor hurtigt den globale buffer er blevet udhulet. Målbare globale olielagre faldt med 69 millioner tønder i juli og lå omkring 410 millioner tønder under niveauet ved konfliktens begyndelse.

Det betyder ikke automatisk, at verden løber tør for olie. Strategiske reserver, alternative leverandører, lavere forbrug og omlagte laster kan dæmpe virkningen. Men mindre lagre betyder også, at markedet har dårligere modstandskraft over for endnu en afbrydelse af skibstrafikken, et nyt produktionsstop eller en eskalering omkring en vigtig eksportkorridor.

Det meste af produktionen kan vende tilbage i begyndelsen af 2027

EIA forventer, at størstedelen af den mellemøstlige råolieproduktion vender tilbage tæt på gennemsnittet før konflikten i begyndelsen af 2027. Samtidig vurderer myndigheden, at cirka 600.000 tønder om dagen fra regionens produktion fortsat vil være forstyrret gennem udgangen af 2027.

Forskellen er vigtig. En genåbning af centrale sejlruter kan bringe en stor del af de manglende mængder tilbage, men producenterne kan ikke nødvendigvis genstarte alle felter og eksportsystemer med det samme. Sikkerhedsrisici, beskadiget infrastruktur, forstyrrede forsyningskæder og vanskeligheder med at koordinere en fuld genstart kan efterlade et varigt hul i udbuddet.

EIA's beregning forudsætter, at trafikken gennem Hormuz begynder at komme sig gradvist, snarere end at vende tilbage til normalen fra den ene dag til den anden. Det forklarer, hvordan oliepriserne kan falde i 2027, samtidig med at en målbar del af den mellemøstlige produktion fortsat er ude af drift.

IEA tegner et hårdere billede af 2026

IEA's august-rapport giver et mere alvorligt billede af den samlede forsyningsbalance i 2026. Agenturet forventer, at det globale olieudbud falder med 4,3 millioner tønder om dagen til 102 millioner tønder om dagen. En vækst på 1,4 millioner tønder om dagen fra Nord- og Sydamerika opvejer kun en del af tabene i Mellemøsten og Rusland.

Samtidig forventer IEA, at den globale olieefterspørgsel falder med cirka 1,56 millioner tønder om dagen til 103,29 millioner tønder om dagen, fordi høje priser og begrænset adgang til olie dæmper forbruget.

Selv med denne efterspørgselsnedgang ser agenturet et betydeligt underskud på omkring 1,8 millioner tønder om dagen i det aktuelle kvartal. IEA har desuden opgjort de samlede tab i den mellemøstlige forsyning til mere end 1,3 milliarder tønder, mens den gennemsnitlige trafik gennem Hormuz i marts, april og maj faldt til 2,7 millioner tønder om dagen fra cirka 20 millioner tønder om dagen før konflikten.

EIA og IEA behøver ikke være uenige. EIA fokuserer især på den forventede prisudvikling, genstarten af produktionen og lagerbeholdningerne under bestemte antagelser. IEA lægger større vægt på det aktuelle forsyningsunderskud og det kraftige fald i årets samlede udbud. Forskellene afspejler blandt andet modeller, offentliggørelsestidspunkt og antagelser om, hvor hurtigt skibstrafik og produktion normaliseres.

IEA oplyser også, at den regionale eksport – herunder leverancer via ruter uden om Hormuz – faldt med 2,1 millioner tønder om dagen i juli til et gennemsnit på 15 millioner tønder om dagen.

De tilgængelige kilder underbygger derimod ikke et præcist tal for IEA's raffinaderigennemløb eller et specifikt amerikansk diesellagertal. Sådanne tal bør derfor ikke fremstilles som sikre konklusioner fra augustvurderingerne.

Skyggeflåden øger usikkerheden

Forsyningsproblemet handler ikke kun om, hvor meget olie der kan transporteres lovligt og sikkert gennem regionen. Windward har identificeret ankerpladsen Koh-e-Mubarak som et aktivt knudepunkt for sanktionsomgåelse og skib-til-skib-overførsler. Omkring 20 fartøjer blev vurderet til at være involveret, og otte fartøjer på OFAC's sanktionsliste blev bekræftet til stede.

Fundet peger på et mere uigennemsigtigt skibsfartsmiljø omkring flaskehalsen. Nogle laster kan fortsat bevæge sig gennem uformelle eller mere risikable kanaler, men den slags operationer øger risikoen for håndhævelsesproblemer, forsikringsvanskeligheder, ulykker, uklarhed om ansvar og yderligere eskalering.

Flere skibe i området er derfor ikke nødvendigvis det samme som en fuld tilbagevenden til normal oliehandel.

Konklusion

EIA's augustprognose beskriver kortsigtet knaphed efterfulgt af en ufuldstændig genopretning. Brent ventes at koste gennemsnitligt 86,81 dollar pr. tønde i 2026 og falde mod 69,39 dollar i 2027, efterhånden som produktion og lagre forbedres. Alligevel forventer myndigheden, at omkring 600.000 tønder mellemøstlig olieproduktion om dagen fortsat vil være forstyrret ved udgangen af 2027.

IEA's tal understreger den akutte risiko: Forsyningstabet er stort nok til at skabe et betydeligt underskud, selv om efterspørgslen falder, mens lagrene allerede er blevet kraftigt reduceret. Den afgørende faktor i den næste fase bliver derfor ikke blot, om produktionen genstartes, men om pålidelig, forsikret og gennemsigtig skibstrafik gennem regionen kan genoprettes.