Europa kæmper for at fylde gaslagrene, mens LNG-lasterne sejler mod Asien

Problemet er derfor ikke kun, hvor meget gas Europa kan købe, men også hvor meget det når at købe, inden vinterens efterspørgsel begynder. Tidligere beregninger pegede på, at Europa skulle bruge omkring 180 ekstra LNG-laster sammenlignet med året før for at genopbygge lagrene.

Amerikansk LNG bliver trukket mod Asien

Den globale konkurrence er samtidig blevet hårdere. Da priserne i Asien steg, blev det mere attraktivt for amerikanske eksportører at sende fleksible LNG-laster dertil. I juni gik lige under 42 procent af USA's LNG-eksport til Europa – første gang i næsten to år, at Europa ikke modtog flertallet af de amerikanske laster. Egypten importerede samtidig rekordstore 1,06 millioner ton amerikansk LNG, mens asiatiske købere også tog en større del af udbuddet.

Det gør Europas regnestykke vanskeligere: Regionen skal fylde lagrene hurtigere, men konkurrerer om et mindre antal laster og skal samtidig betale mere for dem.

Høje priser er den mest sandsynlige risiko

Indtil videre peger analyserne ikke på, at en uundgåelig fysisk gasmangel i hele Europa er under opsejling. Europa har flere importterminaler, norsk rørgas, mulighed for at reducere efterspørgslen og en hurtigt voksende produktion fra vind og sol. Reuters' analyse vurderer derfor, at det centrale problem i stigende grad er gasens pris og udsving – ikke Europas absolutte mulighed for at skaffe gasmolekyler.

De afværgeforanstaltninger fjerner dog ikke det manglende lagerbuffer. Hvis lukningen af Hormuz fortsætter ind i vinteren, eller hvis der samtidig opstår yderligere leveranceproblemer, bliver Europas modstandskraft mindre.

For husholdninger og virksomheder er den umiddelbare konsekvens risikoen for højere energiregninger. Regeringer og energiselskaber kan også få behov for at opfordre til energibesparelser, hvis markedet forbliver stramt. En kold vinter vil tømme lagrene hurtigere og kan udløse kraftige prisstigninger. En mild vinter, lavere efterspørgsel eller en hurtig og pålidelig genåbning af Hormuz vil omvendt dæmpe risikoen markant.

Varme og tørke kan forværre presset

Europas energisystem er ikke kun udsat for geopolitik. Ekstrem varme øger behovet for elektricitet til køling, mens tørke kan begrænse både vandafhængig elproduktion og driften af elnettet.

I Rumænien førte rekordlav vandstand i Donau eksempelvis til, at landets atomkraftoperatør koblede den eneste reaktor i drift fra elnettet. Samtidig erklærede landet energinødtilstand og bad virksomheder og husholdninger om frivilligt at reducere forbruget. Episoden viser, hvordan vejrrelaterede forstyrrelser kan øge behovet for fossil elproduktion netop på et tidspunkt, hvor gassen er knap og dyr.

Konklusion: Et sårbart, men ikke nødvendigvis kriseramt Europa

Europa kan sandsynligvis undgå en egentlig forsyningskrise, hvis LNG-leverancer uden om Hormuz fortsætter, vejret bliver moderat, efterspørgslen holdes nede, og der ikke kommer større nye driftsforstyrrelser.

Men betingelserne er blevet mindre gunstige. Den fortsatte lukning af Hormuz har hævet gaspriserne, sendt amerikanske LNG-laster mod Asien og gjort det sværere – især for Tyskland – at genopbygge lagerbufferen før vinteren. Det, kilderne først og fremmest dokumenterer, er derfor en øget sårbarhed over for prischok og en kold vinter, ikke endnu en sikker europæisk gasmangel.