Hvorfor øgede finansministeriet opkøbene?

• Loftet for likviditetsstøttende opkøb af lange statsobligationer blev hævet fra 2 til mindst 4 milliarder dollar pr. operation. Ændringen gælder fra 9. september til 4. november.
• Beslutningen fulgte et kraftigt udsalg i den lange ende af det amerikanske rentemarked. Renten på den 30-årige statsobligation kom over 5,30 procent – et niveau omkring en 19-årig top.
• Finansministeriets officielle begrundelse var at understøtte likviditeten i lange obligationer med stærk efterspørgsel blandt markedsaktører.
• Opkøbene er små sammenlignet med det samlede amerikanske statsgældsmarked. Alligevel sendte de et signal om, at myndighederne var bekymrede over, hvor hurtigt og voldsomt renterne steg.

Opkøb af obligationer kan øge efterspørgslen efter de pågældende værdipapirer og dermed presse deres kurser op. Da obligationskurser og renter bevæger sig i modsat retning, kan det sænke de lange renter – i hvert fald midlertidigt.

Deutsche Bank: En mild form for »Operation Twist«

Deutsche Bank beskrev tiltaget som noget, der minder om »Operation Twist« og »blød finansiel repression«. Udtrykkene dækker over en situation, hvor staten forsøger at holde de lange låneomkostninger nede i stedet for fuldt ud at lade markedet bestemme renten.

Bankens vurdering er, at udenlandske investorer kan opfatte politikken som en svækkelse af incitamentet til at eje amerikanske statsobligationer med lang løbetid. Hvis USA samtidig i højere grad finansierer sig gennem kortfristede statsobligationer, såkaldte Treasury bills, bliver statens effektive finansieringshorisont kortere.

Den kombination kan være negativ for dollaren på længere sigt, selv om den på kort sigt stabiliserer obligationsmarkedet. Hvis finansministeriets indgreb samtidig gør de finansielle vilkår lempeligere, kan det også komplicere centralbankens arbejde. Federal Reserve kan i så fald have behov for en mere restriktiv pengepolitik end ellers for at fastholde kontrollen med inflationen og sin troværdighed.

Det er dog Deutsche Banks analytiske fortolkning – ikke et dokumenteret resultat af den amerikanske politik. Det tilgængelige materiale underbygger ikke selvstændigt alle dele af bankens vurdering.

Hvad kan der ske med renter og dollar herfra?

Markedet rettede især blikket mod referatet fra Federal Reserves seneste rentemøde. Flere medlemmer var parate til at hæve renterne, hvis inflationen ikke faldt. Et klart høgeagtigt referat kunne derfor midlertidigt løfte renterne og styrke dollaren.

Samtidig har centralbankchef Kevin Warsh lovet at sikre prisstabilitet, men uden at give meget fremadrettet vejledning om, hvordan Federal Reserve vil reagere. Det efterlader investorerne usikre på centralbankens reaktionsmønster og gør det sværere at forudsige renteudviklingen.

Spændinger i Mellemøsten har desuden holdt olieprisen på det højeste niveau i tre uger. Dyrere olie kan øge inflationspresset, presse renterne op og gøre pengepolitikken vanskeligere.

Markedet står derfor mellem to kræfter:

• Vedvarende inflation og høje oliepriser kan holde de lange renter oppe.
• Tegn på svagere økonomisk vækst – eller en Federal Reserve, der ikke leverer de renteforhøjelser, som investorerne har indregnet – kan trække renterne ned og forlænge presset på dollaren.

I det sidste scenarie kan obligationsopkøbene styrke det negative syn på dollaren yderligere, fordi de lægger et loft over de lange renter og reducerer valutaens rentestøtte. Yennen vil være en oplagt modtager af den udvikling – ud over den støtte, valutaen allerede har fået fra den nylige amerikansk-japanske intervention for at styrke yennen.

Hvorfor øgede finansministeriet opkøbene?

• Loftet for likviditetsstøttende opkøb af lange statsobligationer blev hævet fra 2 til mindst 4 milliarder dollar pr. operation. Ændringen gælder fra 9. september til 4. november.
• Beslutningen fulgte et kraftigt udsalg i den lange ende af det amerikanske rentemarked. Renten på den 30-årige statsobligation kom over 5,30 procent – et niveau omkring en 19-årig top.
• Finansministeriets officielle begrundelse var at understøtte likviditeten i lange obligationer med stærk efterspørgsel blandt markedsaktører.
• Opkøbene er små sammenlignet med det samlede amerikanske statsgældsmarked. Alligevel sendte de et signal om, at myndighederne var bekymrede over, hvor hurtigt og voldsomt renterne steg.

Opkøb af obligationer kan øge efterspørgslen efter de pågældende værdipapirer og dermed presse deres kurser op. Da obligationskurser og renter bevæger sig i modsat retning, kan det sænke de lange renter – i hvert fald midlertidigt.

Deutsche Bank: En mild form for »Operation Twist«

Deutsche Bank beskrev tiltaget som noget, der minder om »Operation Twist« og »blød finansiel repression«. Udtrykkene dækker over en situation, hvor staten forsøger at holde de lange låneomkostninger nede i stedet for fuldt ud at lade markedet bestemme renten.

Bankens vurdering er, at udenlandske investorer kan opfatte politikken som en svækkelse af incitamentet til at eje amerikanske statsobligationer med lang løbetid. Hvis USA samtidig i højere grad finansierer sig gennem kortfristede statsobligationer, såkaldte Treasury bills, bliver statens effektive finansieringshorisont kortere.

Den kombination kan være negativ for dollaren på længere sigt, selv om den på kort sigt stabiliserer obligationsmarkedet. Hvis finansministeriets indgreb samtidig gør de finansielle vilkår lempeligere, kan det også komplicere centralbankens arbejde. Federal Reserve kan i så fald have behov for en mere restriktiv pengepolitik end ellers for at fastholde kontrollen med inflationen og sin troværdighed.

Det er dog Deutsche Banks analytiske fortolkning – ikke et dokumenteret resultat af den amerikanske politik. Det tilgængelige materiale underbygger ikke selvstændigt alle dele af bankens vurdering.

Hvad kan der ske med renter og dollar herfra?

Markedet rettede især blikket mod referatet fra Federal Reserves seneste rentemøde. Flere medlemmer var parate til at hæve renterne, hvis inflationen ikke faldt. Et klart høgeagtigt referat kunne derfor midlertidigt løfte renterne og styrke dollaren.

Samtidig har centralbankchef Kevin Warsh lovet at sikre prisstabilitet, men uden at give meget fremadrettet vejledning om, hvordan Federal Reserve vil reagere. Det efterlader investorerne usikre på centralbankens reaktionsmønster og gør det sværere at forudsige renteudviklingen.

Spændinger i Mellemøsten har desuden holdt olieprisen på det højeste niveau i tre uger. Dyrere olie kan øge inflationspresset, presse renterne op og gøre pengepolitikken vanskeligere.

Markedet står derfor mellem to kræfter:

• Vedvarende inflation og høje oliepriser kan holde de lange renter oppe.
• Tegn på svagere økonomisk vækst – eller en Federal Reserve, der ikke leverer de renteforhøjelser, som investorerne har indregnet – kan trække renterne ned og forlænge presset på dollaren.

I det sidste scenarie kan obligationsopkøbene styrke det negative syn på dollaren yderligere, fordi de lægger et loft over de lange renter og reducerer valutaens rentestøtte. Yennen vil være en oplagt modtager af den udvikling – ud over den støtte, valutaen allerede har fået fra den nylige amerikansk-japanske intervention for at styrke yennen.