Ukraines langtrækkende angreb gør krigens omkostninger til et russisk indenrigsproblem

Moskva bliver skærmet – men det koster

Rusland har kunnet dæmpe det umiddelbare pres i Moskva ved at flytte brændstof fra Sibirien mod hovedstaden og øge importen fra Belarus og Indien. Reuters rapporterede, at forsyningen i Moskva midlertidigt var stabiliseret i midten af juli, mens Krim fortsat var blandt de hårdest ramte områder, og den nationale produktion lå under efterspørgslen.

Reaktionen viser både Ruslands modstandskraft og prisen for angrebene. Brændstof må omdirigeres fra andre dele af landet eller hentes i udlandet for at beskytte forsyningen i den politisk følsomme hovedstad. Det betyder ikke et fuldstændigt nationalt sammenbrud, men et dyrere og mere ujævnt distributionssystem, hvor nogle regioner må leve med mangler, for at andre kan holdes kørende.

Angreb på Wildberries rammer Ruslands kommercielle logistik

Ukraines kampagne har også bevæget sig ud over energiinfrastrukturen og over på store logistikhubs. Siden 18. juli er mindst 20 Wildberries-lokationer ifølge rapporter blevet angrebet. Det har udløst store brande, ødelagt eller beskadiget oplagrede varer og forstyrret leveringsnetværket hos en af Ruslands største onlineforhandlere. En gennemgang af satellitbilleder foretaget af Reuters viste, at mindst 1,18 millioner kvadratmeter lagerareal var beskadiget eller ødelagt – mere end en femtedel af selskabets kapacitet ifølge rapporten.

Omfanget er betydeligt, men tallene bør læses med forbehold. Andre estimater anslår det berørte lagerareal til mellem 1,21 og 1,47 millioner kvadratmeter og sælgernes tab til mellem 215 og 280 milliarder rubler. Det er estimater og ikke reviderede eller kontrollerede regnskabstal.

Institut for Krigsstudier, ISW, vurderede, at ukrainske styrker pr. 16. august havde ramt syv af Wildberries’ ti største logistikcentre. Meldinger om, at selskabet har fjernet logoer fra distributionslastbiler og søgt nye lagerpartnere, tyder på forsøg på at holde netværket i drift. De viser dog ikke i sig selv, hvor længe forstyrrelserne vil vare, eller hvor stor en del af systemet der kan genopbygges.

Lagerbygningernes militære betydning er omstridt. Ukrainske embedsmænd beskriver nogle logistiske knudepunkter som dele af et dual-use-netværk, der leverer udstyr med forbindelse til krigsindsatsen. De tilgængelige oplysninger dokumenterer imidlertid ikke, at Wildberries’ kommercielle anlæg bevidst var dedikeret til levering af dronedele eller navigationsudstyr. Den kommercielle betydning er tydeligere end en direkte militær rolle.

Angrebet i Samara sender et signal til det militærindustrielle kompleks

Den 15. august oplyste Ukraine, at indenlandsk producerede FP-5 Flamingo-missiler havde ramt Progress-rumfartscentret i Samara, omkring 900 kilometer fra Ukraines grænse. Anlægget er knyttet til Roscosmos og produktionen af løfteraketter og elektronik.

Rapporter og udtalelser fra det ukrainske militær beskrev en brand på omkring 5.000 kvadratmeter. Industriområdet rummer også flyfabrikken Aviakor, men det præcise omfang af skaderne på de enkelte anlæg er fortsat uklart, og den uafhængige bekræftelse af tabt produktion er begrænset.

Angrebets betydning ligger derfor mindre i et verificeret estimat over ødelagt produktion end i det, det demonstrerer: Ukraine kan nå strategisk vigtige industrianlæg dybt inde i Rusland. Det kan tvinge Moskva til at bruge flere ressourcer på luftforsvar, spredning af produktionen, reparationer og beredskab. På det foreliggende grundlag er der dog ikke belæg for at konkludere, at Ruslands bredere militærindustrielle base er blevet sat afgørende ud af spillet.

Den offentlige uro vokser, men årsagerne er flere

De økonomiske virkninger kan også ses i husholdningernes adfærd. Data fra den russiske centralbank, som er citeret i rapporter, viste, at mængden af kontanter i omløb steg med 286,4 milliarder rubler i de første to uger af august efter en rapporteret udstrømning på 7,3 milliarder dollar fra bankerne i juli.

Hævningerne stemmer overens med en øget forsigtighed blandt befolkningen, men de kan ikke alene tilskrives ukrainske angreb. Rapporter nævner også bekymringer om mulige beslaglæggelser af aktiver, betalingsforstyrrelser, inflation og den bredere krigsøkonomi. Kontantudstrømningen er derfor et tegn på uro – ikke et selvstændigt mål for kampagnens effekt på den offentlige opinion eller den politiske opbakning.

Hvad kampagnen har – og ikke har – opnået

Angrebene har skabt en kæde af sekundære omkostninger:

• Brændstof skal omdirigeres eller importeres.
• Reparationer af raffinaderier og akut vedligeholdelse bliver mere presserende.
• Kommercielle lagre og distributionsnetværk har brug for erstatningskapacitet.
• Virksomheder rammes af forsinkelser, tabte varer og højere transportomkostninger.
• Staten må bruge flere ressourcer på at beskytte infrastruktur over et enormt territorium.
• Civile møder køer, købsbegrænsninger og større usikkerhed.

Rusland har fortsat betydelig evne til at tilpasse sig. Landet har omdirigeret forsyninger, importeret benzin og holdt systemet kørende trods skader på energi- og logistikinfrastrukturen. De tilgængelige oplysninger understøtter ikke påstande om et afgørende sammenbrud i russisk militærproduktion, indenlandsk stabilitet eller statslig kontrol.

Den mest holdbare konklusion er derfor kumulativ: Ukraine gør krigen stadig dyrere og sværere at holde adskilt fra hverdagslivet i Rusland. Kreml kan fortsat fordele og absorbere en stor del af presset, men brændstofrationering i og omkring Moskva, beskadiget kommerciel logistik og øget økonomisk forsigtighed udfordrer forestillingen om, at krigen kan fortsætte uden mærkbare omkostninger for russiske borgere.