En investering på 600 mio. dollar vil derfor udgøre en betydelig del af den nødvendige egenkapital. McEwen Copper er samtidig i dialog med andre potentielle investorer og har overvejet en børsnotering, muligvis senere i 2026, som en måde at rejse en del af egenkapitalen på og mindske afhængigheden af McEwen Minings egen balance.
Rio Tinto ejer allerede 17,2 procent af McEwen Copper gennem Nuton, selskabets kobberteknologiselskab. Nuton har både vurderet projektets økonomi og undersøgt, om virksomhedens udvaskningsteknologi kan anvendes på Los Azules.
De øvrige større ejere omfatter McEwen Mining med cirka 46,3–46,4 procent og Stellantis med omkring 14,2 procent. Resten ligger hos andre investorer. En stor ny aktieudstedelse vil som udgangspunkt udvande de eksisterende ejere, medmindre de også deltager i finansieringen.
Den præcise effekt afhænger af den værdiansættelse, som parterne aftaler. Hvis man tager udgangspunkt i en nyligt omtalt implicit værdi på cirka 987,5 mio. dollar, vil en ny investering på 600 mio. dollar illustrativt svare til omkring 38 procent af selskabet efter kapitaludvidelsen. Rio Tintos eksisterende ejerandel ville i så fald blive reduceret til cirka 10,7 procent, mens Rio samlet kunne ende med en ejerandel på omkring 48,5 procent. Det er en beregning baseret på en antaget værdi – ikke et offentliggjort vilkår i en aftale.
Finansieringsarbejdet handler ikke kun om nye aktier. McEwen Copper har indgået en aftale med en international finansiel institution om at arrangere eller administrere en lånepakke på 2,4 mia. dollar. Selskabet har desuden drøftet støtte med flere eksportkreditagenturer, herunder den amerikanske Export-Import Bank.
Eksportkreditter kan knyttes til køb af udstyr fra bestemte lande og kan samtidig bidrage til at begrænse politisk og finansiel risiko i et stort argentinsk mineprojekt. Finansieringen er dog endnu ikke det samme som endeligt tilsagn om gæld.
Los Azules ligger i Argentinas San Juan-provins og regnes blandt verdens ti største uudviklede kobberprojekter. Projektet har fået miljøgodkendelse til både anlæg og drift og er optaget i Argentinas RIGI-ordning for store investeringer. Ordningen skal give langsigtet stabilitet for skatteforhold, lovgivning og told.
Ifølge feasibility-studiet fra 2025 har projektet et grundscenarie med en levetid på omkring 22 år. Den gennemsnitlige produktion i de første fem år ventes at være cirka 205.000 ton kobberkatoder om året, mens gennemsnittet over hele projektets levetid er omkring 148.000 ton årligt. Projektet har reserver på cirka 10,2 mia. pund kobber.
Nuton-teknologien kan potentielt forlænge projektets levetid med årtier. Det alternative Nuton-scenarie er dog foreløbigt og er ikke baseret på mineralreserver, så potentialet skal ikke sidestilles med et bekræftet produktionsforløb.
Ved en kobberpris på 4,35 dollar pr. pund anslog feasibility-studiet projektets nettonutidsværdi efter skat til 2,9 mia. dollar ved en diskonteringsrente på 8 procent. Den rapporterede C1-kontantomkostning var cirka 1,71 dollar pr. pund. Det peger på et projekt, der potentielt kan producere færdige kobberkatoder til relativt lave kontantomkostninger i stedet for blot kobberkoncentrat.
Detaljeret projektering og byggeri er planlagt til at begynde i starten af 2027, hvis finansieringen falder på plads. Første produktion er derfor et mål for slutningen af årtiet – omkring 2030 – og vil ikke tilføre markedet kobber på kort sigt.
En stor investering vil kunne fungere som en blåstempling af både Los Azules-projektets økonomi og dets mulighed for at rejse finansiering. Rio Tinto kan samtidig få en betydelig mulighed for vækst inden for kobber uden straks at købe hele udviklingsselskabet.
Investeringen vil også passe ind i Rio Tintos strategi for Nuton. Teknologien har til formål at udvinde mere kobber med lavere energi-, vand- og emissionsintensitet end visse traditionelle metoder. En større rolle på Los Azules kan derfor både give Rio adgang til en stor kobberressource og skabe et praktisk testområde for teknologien.
De rapporterede drøftelser har styrket investorernes fokus på værdien af McEwen Minings ejerandel i McEwen Copper og på Rio Tintos ambitioner inden for kobber. Men markedsreaktionen er ikke det samme som en gennemført transaktion: Forhandlingerne kan bryde sammen, eller en endelig aftale kan blive indgået på andre vilkår.
Den bredere strategiske forklaring er udsigten til et strammere kobbermarked. Nye miner kræver store investeringer og mange år til godkendelser, byggeri og opstart. Samtidig øger elektrificering, elnet, vedvarende energi, elbiler og udbygningen af datacentre efterspørgslen efter kobber.
Det gør fremskredne projekter som Los Azules mere værdifulde – især hvis de har miljøgodkendelser, adgang til langsigtede investeringsincitamenter og en realistisk plan for både gælds- og egenkapitalfinansiering.
En investering på 600 mio. dollar vil derfor udgøre en betydelig del af den nødvendige egenkapital. McEwen Copper er samtidig i dialog med andre potentielle investorer og har overvejet en børsnotering, muligvis senere i 2026, som en måde at rejse en del af egenkapitalen på og mindske afhængigheden af McEwen Minings egen balance.
Rio Tinto ejer allerede 17,2 procent af McEwen Copper gennem Nuton, selskabets kobberteknologiselskab. Nuton har både vurderet projektets økonomi og undersøgt, om virksomhedens udvaskningsteknologi kan anvendes på Los Azules.
De øvrige større ejere omfatter McEwen Mining med cirka 46,3–46,4 procent og Stellantis med omkring 14,2 procent. Resten ligger hos andre investorer. En stor ny aktieudstedelse vil som udgangspunkt udvande de eksisterende ejere, medmindre de også deltager i finansieringen.
Den præcise effekt afhænger af den værdiansættelse, som parterne aftaler. Hvis man tager udgangspunkt i en nyligt omtalt implicit værdi på cirka 987,5 mio. dollar, vil en ny investering på 600 mio. dollar illustrativt svare til omkring 38 procent af selskabet efter kapitaludvidelsen. Rio Tintos eksisterende ejerandel ville i så fald blive reduceret til cirka 10,7 procent, mens Rio samlet kunne ende med en ejerandel på omkring 48,5 procent. Det er en beregning baseret på en antaget værdi – ikke et offentliggjort vilkår i en aftale.
Finansieringsarbejdet handler ikke kun om nye aktier. McEwen Copper har indgået en aftale med en international finansiel institution om at arrangere eller administrere en lånepakke på 2,4 mia. dollar. Selskabet har desuden drøftet støtte med flere eksportkreditagenturer, herunder den amerikanske Export-Import Bank.
Eksportkreditter kan knyttes til køb af udstyr fra bestemte lande og kan samtidig bidrage til at begrænse politisk og finansiel risiko i et stort argentinsk mineprojekt. Finansieringen er dog endnu ikke det samme som endeligt tilsagn om gæld.
Los Azules ligger i Argentinas San Juan-provins og regnes blandt verdens ti største uudviklede kobberprojekter. Projektet har fået miljøgodkendelse til både anlæg og drift og er optaget i Argentinas RIGI-ordning for store investeringer. Ordningen skal give langsigtet stabilitet for skatteforhold, lovgivning og told.
Ifølge feasibility-studiet fra 2025 har projektet et grundscenarie med en levetid på omkring 22 år. Den gennemsnitlige produktion i de første fem år ventes at være cirka 205.000 ton kobberkatoder om året, mens gennemsnittet over hele projektets levetid er omkring 148.000 ton årligt. Projektet har reserver på cirka 10,2 mia. pund kobber.
Nuton-teknologien kan potentielt forlænge projektets levetid med årtier. Det alternative Nuton-scenarie er dog foreløbigt og er ikke baseret på mineralreserver, så potentialet skal ikke sidestilles med et bekræftet produktionsforløb.
Ved en kobberpris på 4,35 dollar pr. pund anslog feasibility-studiet projektets nettonutidsværdi efter skat til 2,9 mia. dollar ved en diskonteringsrente på 8 procent. Den rapporterede C1-kontantomkostning var cirka 1,71 dollar pr. pund. Det peger på et projekt, der potentielt kan producere færdige kobberkatoder til relativt lave kontantomkostninger i stedet for blot kobberkoncentrat.
Detaljeret projektering og byggeri er planlagt til at begynde i starten af 2027, hvis finansieringen falder på plads. Første produktion er derfor et mål for slutningen af årtiet – omkring 2030 – og vil ikke tilføre markedet kobber på kort sigt.
En stor investering vil kunne fungere som en blåstempling af både Los Azules-projektets økonomi og dets mulighed for at rejse finansiering. Rio Tinto kan samtidig få en betydelig mulighed for vækst inden for kobber uden straks at købe hele udviklingsselskabet.
Investeringen vil også passe ind i Rio Tintos strategi for Nuton. Teknologien har til formål at udvinde mere kobber med lavere energi-, vand- og emissionsintensitet end visse traditionelle metoder. En større rolle på Los Azules kan derfor både give Rio adgang til en stor kobberressource og skabe et praktisk testområde for teknologien.
De rapporterede drøftelser har styrket investorernes fokus på værdien af McEwen Minings ejerandel i McEwen Copper og på Rio Tintos ambitioner inden for kobber. Men markedsreaktionen er ikke det samme som en gennemført transaktion: Forhandlingerne kan bryde sammen, eller en endelig aftale kan blive indgået på andre vilkår.
Den bredere strategiske forklaring er udsigten til et strammere kobbermarked. Nye miner kræver store investeringer og mange år til godkendelser, byggeri og opstart. Samtidig øger elektrificering, elnet, vedvarende energi, elbiler og udbygningen af datacentre efterspørgslen efter kobber.
Det gør fremskredne projekter som Los Azules mere værdifulde – især hvis de har miljøgodkendelser, adgang til langsigtede investeringsincitamenter og en realistisk plan for både gælds- og egenkapitalfinansiering.