Sådanne tal ændrer sig hurtigt, men de viser, at en septemberforhøjelse på det tidspunkt var blevet markedets basisscenarie snarere end en overraskelse.
Tre kilder med kendskab til BOJ's overvejelser sagde til Reuters, at centralbanken kan hæve renten allerede i september. Kilderne pegede også på, at BOJ overvejer at gå videre fra det nuværende tempo på omtrent to renteforhøjelser om året til en mere aggressiv kurs.
Det er et væsentligt signal, men anonyme kilder er ikke det samme som officiel centralbankkommunikation. Meldingen dokumenterer interne overvejelser – ikke en endelig beslutning.
BOJ har desuden planlagt taler og pressemøder med flere bestyrelsesmedlemmer inden septembermødet. Den slags begivenheder kan give markedet fingerpeg om, hvorvidt forventningerne om en forhøjelse er berettigede.
BOJ lod renten stå på 1 procent ved mødet i slutningen af juli, men advarede samtidig om, at den underliggende inflation kan komme over bankens mål. Guvernør Kazuo Ueda fremhævede desuden, at de kommende drøftelser især vil fokusere på risikoen for højere priser.
Japans engrospriser viste også fortsat betydeligt prispres i juli. Det tyder på, at prisstigningerne breder sig, og det har styrket forventningerne om en renteforhøjelse i september.
Når inflationen ligger omkring eller over centralbankens mål, kan en nominel rente på 1 procent fortsat være lempelig målt i reale termer. Det giver BOJ et argument for at fjerne mere af den pengepolitiske stimulans – især hvis den svage yen samtidig gør importerede varer dyrere.
Kenya Koshimizu, chef for globale markeder i Mizuho, vurderer, at sandsynligheden for en renteforhøjelse i september er "quite high". Han peger især på yennens svækkelse og inflationen som grunde til, at BOJ kan forkorte intervallet mellem rentebeslutningerne.
I dette scenarie kan to yderligere forhøjelser på hver 25 basispoint løfte styringsrenten til 1,5 procent. Det er dog Mizuho's prognose – ikke en vejledning fra BOJ. Andre markedsaktører har vurderet, at en langsigtet rente på 1,75 procent eller endnu højere kan blive mulig, hvilket viser, hvor usik diskussionen om den endelige rentetop er.
Japans myndigheder har allerede vist, at de er bekymrede over yenens fald. I slutningen af juli blev der gennemført et sjældent koordineret amerikansk-japansk indgreb, hvor yen blev købt for at støtte valutaen. Indgrebet gav yennen et kraftigt løft, men effekten viste sig ikke nødvendigvis varig.
Reuters rapporterede senere, at effekten var ved at aftage, mens niveauet omkring 160 yen per dollar blev betragtet som en vigtig markedsmæssig tærskel.
Valutaintervention kan købe tid, men den ændrer ikke nødvendigvis den grundlæggende forskel mellem japanske og amerikanske renter. Derfor kan BOJ få større incitament til at mindske renteforskellen gennem pengepolitikken i stedet for udelukkende at forsvare yennen på valutamarkedet. Samtidig kan en ny intervention midlertidigt mindske behovet for en renteforhøjelse – og dermed trække i den modsatte retning.
Samtidig er forventningerne til en amerikansk renteforhøjelse på kort sigt blevet dæmpet af svagere amerikanske nøgletal og forholdsvis afdæmpet inflation. Midt i august prissatte handlende omkring 31 procents sandsynlighed for en amerikansk renteforhøjelse i september og 69 procent inden december.
Hvis BOJ hæver renten, mens Federal Reserve venter, bliver den forventede pengepolitiske forskel mellem Japan og USA mindre negativ for yennen. Renteforskellen vil dog fortsat være stor, så en japansk renteforhøjelse vil ikke nødvendigvis vende valutatrenden alene.
Japans bruttonationalprodukt voksede kun 0,3 procent fra første til andet kvartal – svarende til en annualiseret vækst på 1,1 procent. Det var under forventningen på 2,0 procent og afspejlede blandt andet svagere privatforbrug og erhvervsinvesteringer.
Normalt ville en sådan skuffelse tale for, at BOJ venter. Reuters vurderede dog, at den svage vækst i sig selv næppe ville være nok til at fjerne forventningen om en renteforhøjelse på kort sigt.
Det skyldes, at BOJ skal afveje to forskellige problemer: en skrøbelig indenlandsk økonomi på den ene side og vedvarende inflations- og valutapres på den anden.
Der er ikke en fastlagt konsensus om BOJ's såkaldte terminalrente – altså det niveau, hvor renten til sidst kan stabilisere sig. Usikkerheden skyldes blandt andet, at den neutrale rente er vanskelig at beregne. Den kan også blive højere, hvis kapitalinvesteringer fører til varige produktivitetsforbedringer.
Nogle eksterne vurderinger peger på 1,5-1,75 procent, mens andre argumenterer for en rente over 2 procent. Det er imidlertid analytiker- og markedsvurderinger, ikke en offentlig tilkendegivelse fra BOJ.
Beviserne taler samlet for, at BOJ har en betydelig sandsynlighed for at hæve renten den 17.-18. september. Markedsprissætningen, Reuters' kilder, den fortsatte inflation og presset på yennen trækker i samme retning.
Et hurtigere tempo med omtrent kvartalsvise renteforhøjelser er også blevet plausibelt, hvis prispresset og yenens svækkelse fortsætter. Men svag vækst, finanspolitisk følsomhed og muligheden for nye valutaindgreb betyder, at hverken en septemberforhøjelse eller en rente på 1,5 procent ved årets udgang bør betragtes som sikker.