Et globalt obligationsudsalg kan samtidig forstærke de indenlandske spændinger. Når renterne stiger på store udenlandske statsobligationer, genovervejer investorerne, hvilket afkast de kræver for at eje japanske statsobligationer. Japans egne finans- og pengepolitiske risici giver derefter flere grunde til at afdække eksponering, indtage retningsbestemte positioner eller handle forskellen mellem japanske og udenlandske renter.
Japan er fortsat det klart største handelssted for JGB-futures. Der handles angiveligt 10-årige JGB-futures for mere end 4 billioner yen dagligt i Japan, mod cirka 54 mia. yen på SGX. SGX’ vækst er derfor udtryk for et specialiseret internationalt marked – ikke for, at den centrale likviditet er flyttet ud af Japan.
For globale makrofonde og såkaldte relative-value-handlere kan en børs uden for Japan være nyttig. Den giver mulighed for at reagere på bevægelser i amerikanske og europæiske renter uden for Japans normale åbningstid, styre eksponeringen mod japanske renter og handle forholdet mellem JGB’er, amerikanske statsobligationer, yen og andre statspapirer.
Futures gør det desuden muligt at afdække eller spekulere i ændringer i obligationspriser uden at købe eller sælge de underliggende obligationer direkte. Når volatiliteten stiger på grund af centralbankens forventede beslutninger, inflationsdata, finanspolitiske udmeldinger eller globale renteændringer, bliver standardiserede og hurtigt omsættelige instrumenter mere attraktive.
Det kan også forklare, hvorfor SGX-handlen topper på bestemte dage. Rekorden på 9.000 kontrakter tyder på, at aktiviteten samler sig omkring store markedsbegivenheder i stedet for at stige jævnt fra dag til dag.
Kontrakternes størrelse spiller også en rolle. Japan Exchange Group oplyser, at den kontantafregnede mini-future på den 10-årige JGB er en tiendedel af standardkontrakten: Den har en nominel værdi på 10 mio. yen mod 100 mio. yen for standardkontrakten.
Mindre kontrakter gør det lettere at tilpasse en afdækning præcist eller tage en taktisk position uden at påtage sig lige så stor nominel eksponering. SGX tilbyder desuden JGB-futures målrettet internationale markedsdeltagere, mens Japan Exchange Group har standard- og miniprodukter med flere løbetider.
Det bredere produktsortiment er relevant, fordi uroen ikke kun gælder den toneangivende 10-årige obligation. De længere løbetider har også gennemgået en kraftig omprissætning.
SGX har meldt ud, at børsen vil opbygge mere likviditet i sine 10- og 20-årige JGB-futures og muligvis lancere en 30-årig kontrakt. En 30-årig future vil give handlere et mere direkte instrument til at positionere sig omkring den del af rentekurven, der er mest udsat for statens lånebehov, inflationsforventninger og ændringer i efterspørgslen fra langsigtede institutionelle investorer.
Planerne afspejler også en vurdering af markedsstrukturen: Hvis Japans rentemarked forbliver mere aktivt de næste fem til ti år, kan investorer få brug for likvide futures på flere løbetider i stedet for primært at benytte den 10-årige benchmarkkontrakt.
Den internationale betydning rækker ud over futures-handlen. Højere renter i Japan kan gøre indenlandske obligationer mere attraktive for banker, forsikringsselskaber og pensionskasser, som tidligere søgte afkast i udlandet – især når omkostningerne ved at afdække valutaen regnes med.
Det betyder dog ikke automatisk, at højere JGB-renter får japanske institutioner til at sælge amerikanske statsobligationer. Beslutningerne afhænger også af renteforskelle, valutaafdækning, matchning af aktiver og forpligtelser, forventninger til valutakurser og ønsket om spredning. Det tilgængelige materiale dokumenterer ikke, at højere JGB-renter alene har forårsaget et eventuelt fald i udenlandske beholdninger af amerikanske statsobligationer.
Risikoen for Washington er derfor betinget, men vigtig. Hvis japanske investorer bliver mindre villige til at finansiere udenlandsk statsgæld, kan den amerikanske regering stå med en mindre kreds af udenlandske købere og blive nødt til at tilbyde mere attraktive renter for at tiltrække andre investorer.
Det vil være et strukturelt skifte fra perioden med næsten nulrenter i Japan, hvor investorer i højere grad søgte afkast i udlandet.
Den seksdoblede handel på SGX er et praktisk tegn på en større forandring. Japan er ved at blive mindre relevant som et passivt lavrentemarked for global finansiering og mere relevant som kilde til aktiv rente-, valuta- og tværmarkedsrisiko.
SGX’ omsætning er stadig lille sammenlignet med det indenlandske japanske marked. Men børsen opfanger efterspørgsel efter mindre kontrakter, international adgang og likvide redskaber til at handle volatilitet.
Hvis inflation, finanspolitik og Bank of Japans beslutninger fortsat kan flytte den japanske rentekurve markant, vil JGB-futures – og deres afsmittende effekt på globale obligationsmarkeder – sandsynligvis få langt mere opmærksomhed.